Log på din JD-bruger og få 50% på din billet


Mangler du også et lyspunkt i denne kolde og grå tid, så frygt ej! 

Vi har nemlig dette års første Semesterstartsfest klar til jer!  

_______________________________________

Uanset om du allerede har læst pensum, eller er kommet direkte fra dalene i Val T, og nu lyder som Johnny Madsen, så er semestret kommet – og det samme er JD’s Semesterstartsfest! 

Om du kommer for at brage den af med studiegruppen, eller for at imponere den søde fra stamholdet, skal vi ikke blande os i. Vi kan dog love, at vi i JD har gjort alt for at det bliver en fantastisk aften, med sprøde beats fra de bedst DJ’s i nattelivet. 

Affæren foregår fredag d. 3 marts på det legendariske spillested Rust i hjertet af det charmerende og hipster-fyldte Nørrebro. 

Vi ved at Rosé flaskerne på Folie Douce og bøgerne til årets semester har gjort ondt på den allerede i forvejen blødende børneopsparing. Derfor har vi sat barpriserne helt i bund, så du kan nyde aftenen uden at skære en grimasse, når du åbner netbank dagen efter. 

Så lad os opsummere: 

  • Billige drikkevare,
  • Varme DJ’s,
  • Rust fyldt med danseklare jurastuderende,
  • og den søde fra stamholdet

… Mere er der vel strengt taget ikke at sige

Så kridt danseskoene og lad os holde et brag af en fest!

 

BILLETTER

Som medlem af Juridisk Diskussionsklub fås billetterne for kun 60 kr., mens gæstebilletter koster 120 kr.

Du vil få billetten i form af en QR kode, som du skal fremvise i døren, når du ankommer til festen. 

Der sælges et begrænset antal billetter, hvorfor vi anbefaler at købe billetten i god tid. Vi anbefaler desuden folk at ankomme til festen i god tid for at undgå kødannelse.

TID OG STED

  1. marts 2023 
  2. 22.00 – 04.00

Rust 

Guldbergsgade 8, 2200 Nørrebro

 

Vi glæder os til at danse semesteret i gang med jer!

Med venlig hilsen

Juridisk Diskussionsklub