Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er passeret.

JD’s studiebesøg hos Gorrissen Federspiel: Bæredygtig transformation

28 september, kl. 17:00 - 18:45

Kom på besøg i Axel Towers, og bliv klogere på arbejdet med bæredygtig transformation hos både danske og internationale klienter, når Juridisk Diskussionsklub inviterer til semestrets første studiebesøg i samarbejde med Gorrissen Federspiel!

Den bæredygtige agenda har fuld fart på i de fleste brancher. Det mærkes naturligvis også hos Gorrissen Federspiel, hvor efterspørgslen på juridiske ydelser inden for energi, reguleringer, bæredygtige investeringer og lignende områder i den grad stiger.

Der inviteres derfor indenfor til en snak om, hvordan klienter hjælpes med at omstille sig til den bæredygtige æra – der inkluderer alt lige fra regulering på plastikposer til færgetrafik på grøn energi.

Der gives et indblik i nogle af de sager, som Gorrissen Federspiel arbejder på, og du vil blive indviet i nogle af de nyeste tendenser inden for bæredygtig transformation.

På besøget vil du møde:

  • Partner, Gitte Dehn Lansner der giver en introduktion til, hvordan vi hjælper klienter med at omstille sig til den bæredygtige æra.
  • Managing Counsel, Christina Rahbæk fortæller, hvad der rører sig på ESG fronten fra virksomheders juridiske perspektiv.
  • Managing Counsel, Tina Herbing der fortæller om sustainability links i låneaftaler.
  • Juridisk konsulent, Bethanie Jones, om ”Poseidon Principles” et initiativ inden for grøn finansiering i shippingindustrien.
  • Juridisk konsulent, Jacob Sandholt taler om tendensen og årsagerne bag Power Purchase Agreements, et koncept der blandt andet omhandler salg og køb af strøm.
  • Advokat Aleksander Winblad, giver en introduktion til grønne byggerier og den udvikling som sektoren lige nu gennemgår med fokus på bæredygtighed i både materialer, energiforbrug og drift.

Der kan stilles spørgsmål undervejs, og efterfølgende er det muligt at tale med både oplægsholdere og medstuderende, når vi byder på både tapas og vin!

Tilmeldning sker via linket nedenfor.

Såfremt du ønsker det, vil det være muligt at deltage til studiebesøget online. Tilmeld dig og skriv herefter en mail til anne-sophie@jdku.dk eller kirstein@jdku.dk. Herefter vil du modtage et link til webinaret.

Vi glæder os til at se dig!

Mvh Juridisk Diskussionsklub

Detaljer

Dato:
28 september
Tidspunkt:
17:00 - 18:45
Begivenhed Kategorier:
,

Sted

Gorrissen Federspiel
Axeltorv 2
København V, 1553 Danmark
+ Google Map
Tilmelding
Max antal deltagere 130