Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er passeret.

Processpil – infoaften

2 september, 2021, kl. 17:00 - 19:00

Begivenhed Navigation

Endelig er det blevet tid til JD’s årlige processpil! I den forbindelse inviterer JD i samarbejde med advokatfirmaet DLA Piper til infoaften herom torsdag den 2. september kl. 17:00-19:00 hos DLA Piper på Oslo Pl. 2, 2100 København Ø.

Som deltager i JD’s processpil prøver du kræfter med at udarbejde processkrifter, du holder møder hos nogle af landets førende advokatkontorer, og du får udfordret dine retoriske evner, når processpillet kulminerer i finalen i Højesteret den 18. november 2021.

Til infomødet d. 2 september får du mulighed for at møde tidligere processpilsdeltagere, der vil dele ud af deres erfaringer og oplevelser med JD’s processpil. Du vil desuden blive informeret om ansøgningsfrist- og procedure såvel som hele tidsplanen for processpillet.

Processpillet er primært målrettet bachelorstuderende, men læser du på kandidaten, kan du også sagtens være med. Deltagelse kræver blot, at du har bestået 1. årsprøve.

Tilmeldingen til årets processpil starter mandag den 2. september kl. 12:00 og løber helt indtil søndag den 12. september kl. 24.00.

Tilmelding sker ved at sende en mail til processpil@jdku.dk.

Tilmeldingen skal indeholde:
1) Navn
2) Semester
3) Adresse
4) E-mail adresse
5) 7-10 linjer om din motivation for at være med i processpillet

Vi opfordrer til, at du vedhæfter e-mailen en pdf-fil med de ovenfor 1)-5) nævnte oplysninger.

Har du spørgsmål eller kommentarer, må du endelig henvende dig til Klara@jdku.dk eller Elias@jdku.dk.

Så har du en procedør gemt i dig, er du vild med at skrive, eller synes du bare, det kunne være interessant at vide mere, så kom og hør nærmere tirsdag den 2. september 2021 kl. 17:00 hos DLA Piper på Oslo Pl. 2, 2100 København Ø.

 

 

Detaljer

Dato:
2 september, 2021
Tidspunkt:
17:00 - 19:00

Sted

Højesteret
Prins Jørgens Gård 13
København, 1218 Danmark
+ Google Map
Tilmelding