Juridisk Diskussionsklub (JD) afholder hvert år JD’s Karrieredag. Karrieredagen bliver afholdt for alle jurastuderende hvert forår, se vores kalender for en nærmere dato.
Karrieredagen består først og fremmest af en karrieremesse, hvor cirka 28 aftagere af kommenende jurister er repræsenteret. Hver af aftagerne får deres egen standplads, hvorfra der er rig mulighed for at møde de studerende på uformel vis. Endvidere består JD’s Karrieredag af en række faglige workshops, hvor udvalgte juridiske profiler fra forskellige erhverv holder kort oplæg om juristens funktion i lige netop deres branche. Formålet med de enkelte workshops er således, at give de studerende et indblik i, hvor en kandidatgrad i jura kan føre dem hen. Det er efter de afholdte workshops, at de besøger studerende karriemessen.
Alle interesserede virksomheder har mulighed for at købe en stand til karrieremessen. Det skal dog bemærkes at JD’s støttemedlemmer har fortrinsret.
Karrieredagen har ca. 400-600 besøgende.
For mere information om Karrieredagen kan der rettes henvendelse til de ansvarlige Mahdis Pour (mahdis@jdku.dk) og Asger Rosenberg (asger@jdku.dk).