Nu er den her! JD’s årlige Sommerfest anno 2023 er nu klar til den sommerklar folkemængde!!😎🎶

Semesteret begynder så småt at lakke mod enden, hvilket betyder at den lange og fortjente sommerferie snart kan begynde. Og hvilken bedre måde at fejrer dette på, end med en KÆMPE SOMMERFEST 👀👀

Vi starter dagen på plænen ved KUA, hvor man kan nyde en kold fadøl skænket af vores lækre bartendere fra Jurabaren. Der vil på plænen være musik og derudover vil der blive arrangeret nogle forskellige turneringer. Der vil komme meget mere info omkring dette når vi nærmer os d. 22 juni. 🦋🌸🌼🌻🌞

Klokken 18 vil der komme en hær af åbne partybusser, klar til at tage os rundt i København, på ren studenterkørsels manér. Her skal der hoppes, danses og festes, og der er garanti for en stemning på kogepunktet, så spænd sikkerhedsselen. I bussen er der mulighed for at tage egne drikkevarer med, og I skal heller ikke bekymre jer om pladserne i selve busserne. Man vil på plænen selv kunne bestemme hvilken bus man vil køre med, så uanset om man vil feste med sit stamhold, eller måske ham den søde med de solbrændte tindinger, så er der råd for det. 💃🕺

Busserne vil efter to timers kørsel ankomme til Søpavillonen, hvor det for alvor KOMMER TIL AT KOGE 🔥🔥Der vil på SØ være to-for-én i baren fra kl. 20-22, så du kan tanke op på de vigtigste næringsstoffer. Begge etager er åbnet og vi har denne gang sørget for at der vil være 3 barer til rådighed Sidst, men BESTEMT ikke mindst vil EMIL LANGE komme forbi og lægge det hele ned med alle hans største bangers.

Så lige for at opsummere:

15:00 – 18:00 Hygge på plænen foran KUA 🌱

18:00-20:00 Åben Partybus i København 🏎️

20-05 Søpavillonen og Emil Lange 🪩

Der er kort sagt ingen undskyldning for ikke at komme til dette års sommerfest, så udskyd turen til Magaluf, og sæt i stedet et KÆMPE kryds i kalenderen d. 22 juni

🎟 BILLETTER 🎟

Link til billetsalget starter Fredag d. 12 maj klokken 12:00.

Som medlem af Juridisk Diskussionsklub fås billetterne for kun 100 kr 🥇 mens gæstebilletter koster 200 kr 🥈 Billetterne giver adgang til to timers partybus og indgang til Sø.

Hvis du ikke allerede er medlem af JD kan indmelding ske via vores hjemmeside på: https://jdku.dk/checkout/

Du vil få billetten i form af en QR kode, som du skal fremvise på plænen, Du vil derefter få en fysisk billet som du skal bruge for at stige på bussen. Denne billet skal du også bruge for at komme ind på Søpavillonen, så hold godt fast i den. Der vil komme nærmere information i forhold til hvornår de fysiske billetter kan hentes på plænen så frygt ej.

Der sælges et begrænset antal billetter, hvorfor vi anbefaler at købe billetten i god tid.