Så kom vi ind i maj-måned, og sommerferien nærmer sig hastigt.

Alligevel føles ferien uendeligt langt væk, fordi vi ikke kan benægte eksistensen af de eksamener, som ligger og lurer lige rundt om hjørnet. Mangler du også det sidste skub for at blive helt eksamensklar?

Så frygt ej! JD inviterer endnu engang alle jer studerende til eksamensforberedende cases hos vores dygtige støttemedlemmer. Der vil igen i år blive afholdt cases flere forskellige fag, så du kan blive endnu bedre klædt på til forårseksamenerne.

Til hvert case-arrangement vil der blive gennemgået en eksamenstro case (opgave), som er udarbejdet af et af JD’s støttemedlemmer. Casen kan således bruges som udgangspunkt for en diskussion af relevante og aktuelle problemstillinger inden for det enkelte fagområde. Når du deltager i en case, tilegner du dig guldkorn og andre gode eksamensråd fra nogle af de dygtigste jurister inden for det pågældende fag.

OBS! Der skal gøres opmærksom på, at JD Cases i de obligatoriske bachelorfag er forbeholdt JD’s medlemmer. Er du ikke medlem, kan du nemt tilmelde dig på vores hjemmeside. Det skal bemærkes, at man ved tilmelding til JD Cases skal tilmelde sig via samme mail, som man har oplyst ved registrering, da systemet ellers ikke ville kunne genkende dit medlemskab. Spørgsmål hertil kan rettes til JD’s Facebook-side eller til sophia@jdku.dk.

Om arrangementet hos Kromann Reumert:

Selve case-gennemgangen foregår i tidsrummet fra kl. 15-18. Kroman Reumert sørger herefter for aftensmad og friske forsyninger til de studerende.