VÆR MED, når Juridisk Diskussionsklub, Foreningen Retskraft og Foreningen Argument i samarbejde med Europabevægelsen og ni partier varmer op til Europaparlamentsvalget den 9. juni 2024.
I samarbejde med Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Moderaterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne besøger Europabevægelsen Søndre Campus, får I muligheden for at møde spidskandidaterne til Europaparlamentsvalget, og stille dem alle de skarpe spørgsmål, som I brænder inde med. Debatten sætter fokus på aktuelle EU-emner, navnlig i lyset af de fælles globale udfordringer, som præger tiden.
Sæt kryds i kalenderen og vær med til at forme fremtidens Europa.
Kort om Europa Parlamentet:
Den 6.-9. juni 2024 stemmer europæerne for at vælge de politikere, der skal forvalte borgernes holdninger de næste fem år. Europa-Parlamentet består af 705 medlemmer, der alle er folkevalgte politikere, med repræsentanter fra alle EU-lande. I Danmark skal vi vælge 15 politikere til Europa-Parlamentet. Det er de 15 politikere, der de næste fem år skal varetage Danmarks interesser i EU.
I debatten deltager følgende kandidater:
Enhedslisten – Per Clausen
SF – Kira Marie Peter-Hansen
Socialdemokratiet – Magnus Barsøe
Radikale Venstre – Sigrid Friis
Moderaterne – Stine Bosse
Venstre – Marianne Lynghøj
Konservative Folkeparti – Niels Flemming Hansen
Liberal Alliance – Henrik Dahl
Danmarksdemokraterne – Kristoffer Storm
TILMELDING:
https://vivileuropa.dk/events/debatarrangement-koebenhavns-universitet-amager/
Eller her på hjemmesiden.
TID:
d. 17. april 2024, kl. 17:00
STED:
Aud. Nanna Berg – 9A.1.01
Søndre Campus, Karen Blixens Vej 8, 2300 København S
Vi glæder os til at se jer!