Vær med torsdag d. 23. februar når Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Gorrissen Federspiels specialegruppe for Shipping / Offshore / Transportation inviterer til studiebesøg i Axel Towers!

Danmark er en af verdens førende og stærkeste shippingnationer, og den danske maritime sektor står for 25 % af den samlede nationale eksport. Hos Gorrissen Federspiel vil vi gerne slå et slag for, at jurastuderende bliver introduceret til de transportretlige fag (der desværre ikke altid udbydes på de danske fakulteter) og mulighederne for en karriere inden for shippingbranchen og det ”Maritime Danmark”.

Gorrissen Federspiel er advokater for den maritime sektor, vores søretspraksis daterer sig tilbage til 1890’erne, og vi glæder os til at introducere jer for gruppens arbejde og mange spændende sager!


INTERNATIONALE UDFORDRINGER, SKIBSTRANSAKTIONER OG TVISTLØSNING

Som en del af eftermiddagens faglige indslag vil deltagerne få et indblik i Gorrissen Federspiels arbejde og rolle som rådgiver for mange aktører i den maritime sektor samt introducere kontorets muligheder for udstationeringer hos klienter.

 

CASE-STUDY: EVER GIVEN’S GRUNDSTØDNING I SUEZ-KANALEN

Derudover vil vi fortælle om arbejdet med sager relateret til containerskibet “Ever Given“, der sad fast på tværs af Suez-kanalen i seks dage, hvilket forstyrrede den internationale handel.

For at give den bedst mulige indsigt i gruppen, vil deltagerne blive præsenteret med erfaringer fra både fuldmægtige, advokater og partnere i specialegruppen.


Oplægsholderne består af:

  • Morten Berggreen (Partner)
  • Johan Casper Hennings (Partner)
  • Thomas Edelgaard Christensen (Practice Area Counsel)
  • Sofie Kastbjerg Hertz (2. års fuldmægtig)
  • Charlotte Søndergaard Henriksen (2. års fuldmægtig).

Afslutningsvist vil Benjamin Hyldebrandt Mortensen (stud.jur.) og Casper Rasmussen (stud.jur.) fortælle om arbejdet som student i Gorrissen Federspiel, herunder om at være tilknyttet til flere specialegrupper.

 

Studiebesøget afsluttes med spisning, vin og networking, hvor deltagerne har mulighed for at hilse på kontorets studenter, og spørge ind til udviklings- og rokeringsmuligheder.

Studiebesøget er for dig, der overvejer en karriere inden for det maritime erhverv, og som har en interesse for juraens internationale aspekter!


TID

23. februar 2023 kl. 16.00-18.00

STED

Gorrissen Federspiel i Axel Towers – Axeltorv 2, 1609 København

 

Afbud og andre henvendelser bedes rettes til Regitze på regitze@jdku.dk

 

Vi glæder os til at se jer.

Med venlig hilsen

Juridisk Diskussionsklub