Juridisk Diskussionsklub inviterer i samarbejde med Højesteret til studiebesøg hos Højesteret!

Vær med d. 14. november og få et indblik i Danmarks øverste domstol.

 

Højesteret har en unik funktion i det danske samfund. Retten skal sørge for retsenhed og bidrage til afklaring i tilfælde, hvor retstilstanden er uklar. Højesteret har også – inden for lovens rammer – et ansvar for retsudviklingen.Ved Højesteret behandles bl.a. sager, som Procesbevillingsnævnet har tilladt indbragt for retten. Det drejer sig om sager af særlig principiel betydning, f.eks. sager, som kan have betydning for afgørelse af en række andre sager, eller om sager af særlig samfundsmæssig interesse.

Højesteretsdommer Anne Louise Bormann vil til studiebesøget fortælle om Højesterets virke. Du vil få et unikt indblik i domstolens placering i samfundet og hvilken betydning dette har for deres domsafsigelser!

Der vil derudover være muligt for at få stillet nysgerrigheden ved spørgsmål og høre meget mere om mulighederne for et karriereforløb ved Danmark Domstole.

Vi gør opmærksom på at der er begrænsede pladser til studiebesøget.

Vi håber på at se dig!

Afbud og andre henvendelser bedes rettes til Julie (kirsten@jdku.dk)

Mvh Juridisk Diskussionsklub