Vil du lære at være effektiv på studiet?
Starten på et nyt studie kan være overvældende, men det er samtidig en fantastisk mulighed for at få nye gode vaner.
Måden, du lærer på, hænger tæt sammen med måden, du husker på. Desværre er der ingen brugsvejledning til vores hjerne, men der er til gengæld en lang række teknikker, som kan give dig et forspring i det daglige. Det kræver blot, at du arbejder målrettet med prioritering af tid, planlægning og studieteknik.
Hør en af Danmarks førende eksperter i studieteknik Line Sander fortælle om, hvordan du bl.a. kan læse hurtigere, tage gode notater og få skærpet din koncentrationsevne og hukommelse. Du får mange brugbare værktøjer, som du med det samme kan begynde at arbejde med. Derudover kommer Line Sander med tips og tricks til at få mere ud af online undervisning. Line har afholdt mange foredrag, workshops og kurser online og er dermed en garvet underviser.
Arrangementet er for jurastuderende på 1. år, og afholdes på Bech-Bruuns kontor i København. Pladserne uddeles efter først til mølle-princippet, og du tilmelder dig via tilmeldingsfunktionen på denne side.
Følg os på www.facebook.com/bechbruun og www.instagram.com/bech_bruun