60:40

Skrevet af Zacharias Grassmé Taj 

Det er den generelle tendens, at der optages flere kvinder end mænd på landets videregående uddannelser. På Københavns Universitet har kønsfordelingen mellem antal optagede bachelorstuderende været stort set uændret de sidste fem år. Omkring 60% er kvinder og selvsagt er omkring 40% mænd.

Har man været til en jurabar, er man ikke tvivl om, at der er flere kvinder end mænd på jurastudiet. 60/40 er tallene som de fleste studerende slynger ud, når de skal kommentere på emnet. 60/40 må være de gyldne tal. Fordelingen af optagede kvinder og mænd på den juridiske bacheloruddannelse følger de generelle tal på KU.

Vi på jurastudiet er altså ikke spor anderledes end den generelle tendens, når det kommer til kønsfordelingen blandt de studerende. Men hvad betyder fordelingen egentligt? Er det noget, som reelt gør en forskel for studiet?

Meget sigende, er vi tre mænd og seks kvinder tilknyttet Stud.Jur-redaktionen. Man kan derfor kun gisne om, hvad temaet for denne udgave af Stud.Jur havde været, hvis kønnene havde været mere ligeligt repræsenteret. Selv om det kunne være fedt med lidt mere mandehørm til redaktionsmøderne, er der noget, der siger mig, at det nok alligevel ikke havde ændret det helt store for denne udgaves tema.

For at se ud over egen næsetip, og i stedet sætte en finger på pulsen, har vi i bedste DR-stil lavet en fuldstændig uvidenskabelig undersøgelse over, hvad de studerende egentligt selv mener om kønsfordelingen her på studiet. Vi tog derfor til torsdagskafé for at høre, hvad folk havde på hjerte:

Michael Peter Haupter, 3. år: Jeg mener først, at kønsdominans bliver problematisk, når vi snakker en fordeling på over 80/20, og ikke ca. 60/40 som her på jura. Det er selvfølgelig ønskværdigt at have en ligelig kønsfordeling, men endnu vigtigere er det, at have de dygtigste og mest engagerede medstuderende. Her oplever jeg mine kvindelige medstuderende som mindst lige så kapable som de mandlige. Derudover kan man som hankøn næppe fremsætte påstand om, at en lille overvægt af hunkøn til Jurabar er en dårlig ting .

Juliane Trond Reich, 1.år: ”Jeg synes godt, at man kunne mærke det, da vi startede på studiet. I forbindelse med rustur og andre introarrangementer var der klart flere piger end drenge. Men jeg synes ikke, at det er så slemt i forhold til andre studier som fx sygeplejerskeuddannelsen, hvor der er langt flere piger, eller DTU, hvor størstedelen af de studerende er drenge.”

Benjamin Turner, 1.år: ”Jeg synes ikke, at det gør noget for mig, at der går flere piger end drenge på studiet. Altså på mit hold går der flere drenge end piger, og derudover så mødes man ikke rigtig på tværs af de andre hold. Socialt føler jeg ikke, at jeg som førsteårs studerende som sådan møder super mange andre studerende end dem, der går på mit hold. Derfor mærker jeg ikke rigtig kønsfordelingen ud over den, der er på mit hold.”

Dagmar Søndergaard, kandidat: ”Jeg tror, at det er en generel tendens, at der i dag er flere kvinder end mænd, der starter på langt de fleste videregående uddannelser. Så altså, jeg synes at det er fint, men det ville da være rart, hvis det var 50/50.”

Eva Sneppen, 1.år: ”Jeg synes, at det er ærgerligt. Primært fordi jeg synes, at det gør meget for stemningen, at der er drenge på holdet – de tager lidt mere let på tingene. Piger kan måske godt have en lidt mere stræberagtig tendens, og det synes jeg ikke er godt for stemningen. Nu har jeg selv gået i en gymnasieklasse, hvor der var rigtig mange drenge, og det var noget helt andet. Det var ikke fordi, man var mindre seriøs, man havde det bare lidt sjovere. ”