Humans of Søndre Campus, 2. års studerende, part 2

People of Søndre Campus part 2 – David.

Af David Mejer Jensen, 2. års studerende

Hej min ven. Det er efterhånden ved at være længe siden, men hvor er det dejligt at se, at du har fået klikket dig ind på undertegnedes artikel igen. I slutningen af sidste artikel lovede jeg at opdatere dig på, hvordan det var at stå i baren til JD’s Jurabar, om jeg fik lov til at blande 22 shots til min venindes fødselsdag, og at jeg ville forsøge at be- eller afkræfte myten om, at Marie Key også læser jura. Jeg holder altid, hvad jeg lover, så hold fast – der er banebrydende nyheder!

JD’s jurabar.

Jurabar – et tilbagevendende pusterum, hvor alle studier bliver glemt for en stund, mens man skyller ganen med flere liter øl. Jeg havde sammen med et par venner været så heldig at få lov til at prøve at deltage i JD’s jurabar som bartender. Det var noget anderledes end blot at være til jurabaren normalt, da man her havde et ansvar for at få det hele til at køre rundt samtidig med, at man selvfølgelig skulle huske at feste og have det sjovt. Som i formentlig alle er bekendte med, åbner baren kl. 16, hvilket for mit vedkommende betød, at der var 3 timer til, at jeg skulle stå bag baren. Derfor vurderede jeg, at tiden skulle bruges fornuftigt, hvorfor jeg, som til enhver anden jurabar, fik drukket øl, spillet beerpong (måske også et spil eller to for meget J ) og hyggede mig. Da klokken slog 19 var det på tide at indfinde mig bag baren, hvor jeg den næste halvanden time skulle sørge for, at ingen til jurabaren skulle tørste. Det gik egentlig meget godt, til trods for at have fået en eller to øl. Da klokken slog 20.30 var min vagt færdig, og jeg kunne igen finde vej til beerpongbordet! Klokken 00.00 skulle jeg igen ind bag baren, hvor jeg skulle stå til jurabaren lukkede klokken 01.00, hvorefter der var oprydning på programmet.

Alt i alt var det meget sjovt at prøve at deltage fra den anden side af baren, og jeg vil klart anbefale andre at gribe muligheden for det, hvis de får det tilbudt – der er nemlig både gratis drikkevarer, gratis pizza og en masse søde mennesker.

Måtte jeg blande 22 shots eller ej?

Fødselsdagsshots. Den faste tradition, der bygger på, at fødselaren skal drikke et antal shots svarende til det antal år, som fødselaren fylder. En fremragende tradition, der giver muligheden for at save benene væk under sin ven i et festfyrværkeri af fernet branca, snaps, tequila og andet godt. En af mine veninder fyldte 22 år, og jeg mente selvfølgelig selv, at jeg skulle have æren af at blande shotsene til hende, da jeg jo har arbejdet i nattelivet, hvorfor jeg uden tvivl måtte anses for at være den mest kompetente til opgaven. David skulle blande shots. Den var i hus. Fuldstændig.

Så kom dagen, hvor fødselsdagen skulle holdes. Jeg havde aftalt med et drenge, at vi skulle mødes inden til en stille og rolig opvarmning… Vi mødtes hos en af mine kammerater, som bor på et kollegium tæt på den festsal, hvor fødselsdagsfesten skulle afholdes. Perfekt. Vi spiller beerpong, og stille og roligt tager spillet fart. Da vi forlader opvarmningen er alle godt ved den, og da vi ankommer til fødselsdagsfesten står det ret hurtigt klart, at vi måske lige er i lidt højere gear end alle de andre. Personligt peakede jeg for tidligt. Alt for tidligt. Og når man er nået toppen, så skal man som bekendt ned igen. Så da klokken er omkring 23, er jeg for længst peaket, og jeg kan mærke trætheden komme snigende, hvorefter det eneste fornuftige var at tage benene på nakken og komme hjem.

Pointen/afslutningen på historien er herefter, at jeg godt tror, at jeg måtte have blandet 22 shots, men at min egen fuldhed spændte benene for det. Konklusionen er nemlig, at da fødselsdagsshotsene skulle uddeles, lå jeg i min seng og sov. Flot David.

Myten over alle andre myter – går Marie Key på studiet?

Rygterne har svirret i lang tid. ”Er det rigtigt, at Marie Key går på studiet?”. Jeg har selv hørt om det op til flere gange, men der har aldrig været en, som har påtaget sig opgaven at be- eller afkræfte rygtet, hvorfor det stadigvæk er uvist, hvorvidt rygtet er sandt eller ej.

Efter sidste artikel var jeg altid på vagt, når jeg gik rundt på fakultetet. Tænk sig, hvis jeg så hende, men ikke nåede at dokumentere det, det ville være forfærdeligt. I flere dage var der ikke synet af Marie Key, og jeg begyndte så småt at opgive at få bekræftet rygtet, men så en dag kom der endelig en åbenbaring. Jeg var ret sikker på, at jeg havde set hende sidde i Parakaffen og arbejde meget seriøst.

Billedet er noget utydeligt, men som det kan ses, så ligner det unægteligt meget Marie Key, som sidder og arbejder hårdt, mens hun nyder en øl. Men kan det ud fra billedet 100% konkluderes, at Marie Key går på studiet? Nej, det vil jeg ikke mene, hvorfor at min søgning efter endnu bedre dokumentation fortsatte.

Jeg skulle heldigvis ikke søge alt for længe, før jeg fik den dokumentation, som jeg havde søgt efter. Søgningen blev afsluttet en dag, da jeg kiggede ind i kantinen fra atriet. Der stod hun. Og hun stod helt selv, helt uden forsvar. Smukt.

Her er beviset. Hun går på fakultetet. Som den gode kendis, hun nu er, så hilser Marie Key selvfølgelig på fotografen. Dejligt menneske, søde Rasmus Brødholt.

Sommeren er over os, og for mit eget vedkommende skal den bruges på alt andet end jura. Jeg har været en tur hjemme i Bramming, hvor jeg fejrede, at min lillebror var blevet student. Herudover har jeg været et smut på Roskilde, hvor jeg inden festivalen havde haft en eller anden knap så god ide om, at det da ville være smart at arbejde 40 timer på festivalen – det var det så ikke, tværtimod. Sommeren betyder også Tour De France, og når Jørgen Leth kommenterer, så er der ingen undskyldning for ikke at se det. I slutningen af juli rammer alvoren dog igen, da jeg skal i gang med at forberede mig til reeksamen i EU-ret, da jeg valgte at blanke den ordinære eksamen for at give mig selv mere tid til at forberede mig til forvaltningsret. Lur mig om ikke vejret bliver perfekt i de uger. Tak fordi I gad læse med, måske vi læses ved 😉 God sommer.