070819

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!
Vi har taget hul på august måned, og vi begynder dermed også så småt at kunne ane den ellers uendelige sommerferies udløb. På redaktionen stræber vi dog altid efter en positiv attitude, og vi anser derfor hellere sommerens snarlige udløb som en ny begyndelse og muligheden for (endnu en gang) at love sig selv at give dét ekstra på dette semester. Vi skal naturligvis ikke aflive sommerferien inden den helt er slut, hvorfor vi fluks springer videre til den forgangne uges juridiske nyheder.
Efter en måned bag tremmer i den svenske hovedstad er A$AP Rocky tilbage i USA. Løsladelsen fortæller ikke noget om, hvordan den svenske byret stiller sig til skyldsspørgsmålet, og giver dermed blot A$AP og de to andre tiltalte muligheden for at afvente domsafgørelsen i hjemlige rammer. Donald Trump har naturligvis allerede været på tasterne og udtrykke sin begejstring for og løsladelsen.
Når man taler om solen blev det i sidste uge bekræftet af Det Hvide Hus, at Donald Trump kommer til Danmark. Det fornemme besøg deler dog vandende, og den danske befolknings holdning varierer således fra ”Flot han gør det” til ”han kan blive, hvor han er”. Én ting er sikkert: D. 2. september lander den amerikanske præsident og hans hustru på dansk jord, og vi på redaktionen holder jer selvfølgelig opdateret.
God onsdag og god læselyst!
Del denne artikel