Onsdagsposten 170216
Onsdagsposten er sponsoreret af Plesner
Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten.
Onsdag den 17. februar 2016
Søndag den 14. februar markerede årsdagen for det skræmmende terrorangreb mod København, hvor Finn Nørgaard og Dan Uzan blev dræbt og fem politibetjente såret. I den forbindelse arrangeredes i søndags en 3,6 km lang gåtur mellem Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade i Indre by. 1800 mennesker mødte op for at mindes tabet og for at vise, at Danmark er et fordomsfrit og samlet land. Mindehøjtideligheden var et symbol på håb. Et lille ord, som i svære tider er vigtigt at have for øje, selv om det sommetider kan synes lettere sagt end gjort.
Imidlertid og heldigvis har den forgange uge heller ikke inde for andre emner været helt uden håb og til dels underholdende indslag, og det er således tid til at gøre status.
Apropos modgang (en mere overkommelig en af slagsen), kan vi nu med stolthed sige, at vi endnu en gang har overlevet studiestart, vi har overlevet Melodi Grand Prix, vi har næsten overlevet februar, og så har vi heldigvis også overlevet ”de elskendes helligdag”. Sidstnævnte, en højtid, der er delte meninger om. I Danmark er vi så heldige, at der i forbindelse med Valentinsdag er tale om en forholdsvis ny tradition, i modsætning til i Finland, hvor traditionen har været højtideligholdt siden 1989 og er den næstvigtigste (!) sæson for afsendelse af postkort. Intet er dog så galt som i USA, hvor der tilsyneladende bliver sendt 192 millioner Valentinskort hvert år. Med et befolkningstal på knap 320 millioner forekommer det undertegnede usandsynligt, at der simpelthen ikke kan være tale om snyd. Det lyder som om, USA’s elskende ikke alle har rent mel i posen. Dog må man formentlig krybe til korset og erkende, at en ”kærlighedens dag” nok alligevel ikke er så værst i en tid, hvor verden i mange andre af livets forhold mangler tro, håb og sammenhold. Nuvel. Om du blev vækket søndag morgen på sengen med hjerteformet French toast, røde roser og kærlighed i kvalmende mængder, om du brugte søndagen på at swipe gennem Tinder og forbande håbløst forelskede kærestepar, eller om du faktisk som en tredje mulighed havde helt andre tanker end Valentinsdag i hovedet, må du alt andet lige være klar til ugens juridiske nyheder.
Her kommer de!
Måske er det på tide at modernisere familieretten, bare en smule?
Endelig et svensk forbud, der rent faktisk giver mening.
I USA er tolerance stadig en by i Rusland. Det er racisme vist ikke.
Gad vide, om roser til Kim K kommer til at udgøre 85% af Yeezys konkursbo.
Hvad er formålet dog med lønforhøjelse, hvis man ikke må gå ud og blære sig med den?
Salg af falsk honning er i strid med honningbekendtgørelsen. Og sådan er det!
Halleluja!
Døgn Netto i Brønshøj oplever daglige butikstyverier fra den samme gruppe af unge mennesker. Hvis denne gruppe unge mennesker er jurastuderende, opfordres I til at kigge Straffeloven igennem bare en ekstra gang. For det der er vist ulovligt.
Måske skulle man bare smide håndklædet i ringen og investere i det Netflix abonnement én gang for alle.
Ugens lovecrime – men det blev jo heldigvis Valentinsdag!
Del denne artikel