Året der gik i juraens verden

Stud.Jur. har sat lys på nogle af årets højdepunkter inden for den juridiske verden. Læs eller genlæs nogle af årets mindeværdige domme.

Af Maria Thornbye Tholstruphede

Året der gik

Vi kan roligt konstatere, at 2016 har været noget af et turbulent år. Vi har oplevet et frygteligt terrorangreb i Bruxelles, delt forskellige meninger om briternes valg om at forlade den Europæiske Union, været vidne til konsekvenserne af Panama Papers og for nyligt set amerikanerne vælge Donald Trump som deres præsident for bare at nævne nogle af årets største overskrifter. For mange har 2016 været et ganske sort år, mens andre har set mere lyst på årets hændelser. Men det er ikke kun i den politiske verden, at der er sket store ting – den juridiske verden har heller ikke stået stille i 2016, som har budt på en del nævneværdige domme.

Uber

Stud.Jur. satte tidligere i året lys på Uber og problematikken forbundet med virksomheden. I juli afsagde Københavns Byret dom i Uber-sagen, som endte med, at seks Uber-chauffører blev idømt bøder for ulovlig taxakørsel, herunder for at køre uden erhvervskørekort og for manglende tilladelse til at køre hyrevogn. Alle seks ankede dommen, og den ene af de seks har modtaget dom i Østre Landsret, som i sidste måned stadfæstede byrettens dom. Chaufføren overvejer ifølge sin advokat nu, om han vil tage dommen videre til næste instans. I det kommende år vil det vise sig, om Uber trækker deres ”UberPop” virksomhed ud af det danske marked, som de har været nødsaget til i Sverige.

Stadfæstelsen af byrettens dom har fået flere universiteter, heriblandt Københavns Universitet, til at stoppe med at refundere regninger for ansatte, der har foretaget ture med Uber.

Voldtægtsdommen

Dommen fra Roskilde Byret blev genstand for megen opmærksomhed. Dommen omhandlede tre drenge, der blev frifundet for voldtægt af en 17-årige pige under en fest i Herfølge. Under hændelsen var pigen fuld og led af insulinmangel, hvorfor det blev hævdet, at hun derfor ikke var i en tilstand, hvor hun kunne sige fra. Det skabte stor debat om, hvorvidt man i Danmark bør indføre regler om uagtsom voldtægt. Dommen blev anket, og landsretten kom til modsatte resultat, da der i landsretten blev lagt vægt på pigens forklaring frem for vidners forklaringer om pigens frivillighed, som byretten lagde vægt på.

Flere politikere udtalte sig om emnet uagtsom voldtægt, og nogle fremkom med udtalelser direkte relateret til dommen. Efter byretten afsagde dom og afventede landsrettens dom, udtalte SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen, at sagen viser, ”at vi stadig er der, hvor man kan blive frifundet ud fra den begrundelse, at der ikke blev sagt fra”. Det resulterede i, at formanden for Dommerforeningen, Mikael Sjöberg, måtte påpege, at politikere ikke må udtale sig på en måde, der er egnet til at påvirke retten på uforsvarlig måde, så længe sagen ikke er afgjort. Sagen skabte debat og blev heftigt debatteret af politikere og jurister.

Tys-tys-sagen

2016 blev også året, hvor der endelig faldt dom i den store Se og Hør sag, der startede for to år siden. Tys-tys-kilden har bidraget med oplysninger i en periode på tre år om kendte og kongeliges kreditkortoplysninger, der blev solgt til Se og Hør og brugt i omkring 20-25 artikler og til omkring 10 forsider.

Der blev afsagt dom over seks tiltalte i sidste måned. Tys-tys-kilden, Peter Bo Henriksen, modtog den hårdeste dom og blev idømt en straf på havlandet års fængsel for at sælge kendte danskeres kreditkortoplysninger til Se og Hør. Dommen ankede han dog samme dag.

Henrik Qvortrup, Se og Hørs tidligere chefredaktør, blev idømt et år og tre måneder, hvoraf de tre måneder skal afsones med det samme. Den resterende del af straffen er gjort betinget og bortfalder, såfremt han ikke begår noget strafbart i to år. Dertil kommer 200 timers samfundstjeneste.

De to journalister, der havde direkte kontakt med tys-tys-kilden, modtager hver en dom på 4 måneders betinget fængsel samt 100 timers samfundstjeneste. Kim Henningsen, som var tidligere chefredaktør efter Henrik Qvortrup, blev idømt et års betinget fængselsstraf kombineret med 200 timers samfundstjeneste. Den eneste, der blev frifundet, er den konstituerede chefredaktør Per Ingdal. Sagen er dog endnu ikke helt afsluttet, da landsrettens dom nu afventer for dem, der har anket.

Juraen i EU

Det er ikke kun i Danmark, at vi har set store sager. Juraen i EU har i den grad også rørt på sig – og ikke kun i forbindelse med Brexit. EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har udstedt mange og støre bøder i løbet af året til virksomheder, der ikke har ført virksomhed i overensstemmelse med Unionens konkurrenceregler. Vestager er ikke kun en helt i EU for at sikre fair konkurrence; i Danmark har hun modtaget prisen for at være ”Årets dansker 2016”.

Blandt årets største sager var bøderne til lastfirmaerne MAN, Volvo/Renault, Daimer, Iveco og DAF, som tilsammen udgør 9/10-dele af salget af lastbiler på det europæiske marked. Firmaerne blev sanktioneret for karteldannelse ved at aftale priserne på lastbiler. De fem firmaer vedholdte disse aftaler i 14 år og ophørte først i 2011, da Kommissionen blev mistænkelige om deres praksis. MAN blev straffritaget, da firmaet valgte at afsløre deres aftaler med de andre firmaer, hvoraf nogle fik nedsat deres bøde for at indrømme og samarbejde i sagen. På trods af nedsættelsen, modtog fire lastbilfirmaer en samlet bøde, der lød på 22 milliarder kroner. Det er den største bøde, der er blevet udstedt i EU’s historie i sådanne sager.

Senest har Vestager udstedt bøder til nogle af verdens største banker efter længere tids kartelefterforskning. Det drejer sig om franske Crédit Agricole, engelske HSBC og amerikanske JPMorgan Chase. Bankerne har samarbejdet om renteniveau ved at aftale at fastlåse renten på udlån og har desuden udvekslet følsomme oplysninger i strid med EU’s konkurrenceregler. Samlet set er bankerne tildelt bøder på 3,6 milliarder kroner og er blevet tilbudt at indgå forlig med EU, hvilket de dog har afslået.

Drama er måske et stort ord at bruge, men der har i hvert fald være aktivitet i den juridiske verden, og disse domme er nogle af dem, der har skabt store debatter og fået meget medieomtale i løbet af året. Lad os se, hvad 2017 kan byde på.