Onsdagsposten 290818

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Midt i det grå regnvejr og den dyre bogregning skinner solen pludselig på KUA3. Gangene summer, kjolerne flagrer og øllene drager – en ny årgang fantasiforladte bureaukrater er startet, og det kan virkelig mærkes. Derfor er det naturligvis mere afgørende end nogensinde før, at du får læst din Onsdagspost, så du kan charmere din tutor eller dine nye medstuderende med et uundværligt indblik i den juridiske nyhedsstrøm. Hvem har ikke altid fundet en snak om jura interessant for ikke at sige øverst på listen over gode emner til at få den hede stemning frem inden dansegulvet?

Disse altafgørende nyheder har vi endnu en gang opstøvet for dig. Læs i denne uge om et afvist erstatningskrav for forsinket mammografi (screening for brystkræft) ved Højesteret, endnu en dom indenfor medicinalbranchen (der dog stadigvæk kan ankes), to drabelige historier om mord, et slag for en rohingya-rapport i FN-regi, endnu en galgenhumoristisk artikel om SKATs udfordringer og endelig en uundgåelig artikel om hidsigproppen på den anden side af Atlanten, der har brugt Google for første gang – og ikke bryder sig om fyrstespejlet.

God onsdag, god studiestart og rigtig god læselyst!








Del denne artikel