180919

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Den velkendte hverdag på KUA synes endelig at have genfundet sin plads. Dagene på læsesalen er IGEN lange, bøgerne er IGEN tunge og sidemanden banker IGEN så hårdt i tastaturet, at det får selv ritcherskalaen til at gå amok! Noget andet som også så småt har genfundet sin plads er det danske efterårsvejr, som skifter imellem alt fra høj sol til stormvejr. Det er altid lidt et jeopardy, når man drager mod KUA om morgenen – er man gennemblødt af regn inden man når svingdøren på KUA, eller er man gennemblødt af sved af alt for meget tøj?

Det er ikke kun det danske vejr, som kan synes svært at finde ud af for tiden! Som jurastuderende kan det til tider være svært at finde ud af, om der reelt er et retskildehieraki, og i så fald hvordan sådan ét ser ud. I juridisk metodelære bliver vi først mødt med, at der ikke findes noget retskildehieraki, så bliver vi mødt med at grundloven går forud for den almindelige lov, derefter at aftalen går forud for baggrundsretten og at EU-retten har forrang for national ret. Retskildehierakiet kan nogle gange føles lidt som en jungle, og det er da heller ikke kun på jurastudiet, at vi kan have svært ved at finde ud af retskildehierakiet. Ude i Københavns lufthavn er der kommet en ny lov til, nemlig jungleloven, som har placeret sig solidt på toppen af retskildehierakiet. Denne såkaldte junglelov går ud på, at man ikke har retten til selv at vælge sit fagforbund, men derimod er tvunget til at være medlem af 3F.

Det går for sig ude i Københavns lufthavn – i dag bringer vi nemlig også en BREAKING herfra! En svensker, som har været efterlyst for eksplosionen ved Skattestyrelsen, er netop blevet pågrebet i lufthavnen.

Det er dog ikke alle, som når ud i lufthavnen. Den danske bordtennisspiller Sophie Walløe havde allerede pakket tasken og var klar til para-EM i Helsingborg, da en uventet besked kom; hun var ikke handicappet nok – og måtte derfor udgå fra EM.

Men nok om lufthavnen, nu til ugens juridske nyheder.

 









 


 

Del denne artikel