040320

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Hvad der startede som en god nyhed, er nu ikke længere noget at råbe hurra for. 1. februar 2020 blev Josephine Fock valgt som leder for Alternativet, hvilket har skabt uro i partiet. Dette skyldes, at anonyme kilder beretter om en grænseoverskridende opførsel hos partilederen. En opførsel som kan koste titlen som politisk leder, hvis ikke der rettes op herpå.

En 54-årig læge er idømt 2,5 års fængsel for at have snydt med blodprøver på Rigshospitalet og Glostrup hospital. Blodprøverne blev sendt til et schweizisk selskab, som aldrig udførte prøverne, men som tjente 3,7 millioner kroner på prøverne.

Og hvis det (undtagelsesvist) skulle have gået din næse forbi, så er Danmark ramt af coronavirus. Fire danskere er smittet og 122 danskere sidder i karantæne. Virussen rammer dog ikke alene fysiske personer – aktiemarkedet er også påvirket. De største danske aktier er skrumpet med hele 3,8 procent i værdi. Nedgang i kursen for transportaktier som Mærsk skyldes blandt andet, at de kinesiske myndigheder suspenderede store dele af produktionen i Kina i februar.

Vi slutter af i Tyrkiet, hvor Erdogan bryder EU-aftale. Søndag morgen ankom hele 500 tyrkiske migranter og flygtninge til Grækenland. Dette er i strid med EU’s flygtningeaftale, som foreskriver, at Tyrkiet er forpligtet til at standse flygtninge og migranter, der prøver at rejse mod Europa.

Rigtig god onsdag og god læselyst!

_________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________

 

 

 

 

 

Del denne artikel