Fremtidens Advokat

26. July 2024 |

Af Juridisk Diskussionsklub

Fremtidens advokat

Ny teknologi sætter sit præg på advokatbranchen. En større udvikling i den branche, vi kender i dag, venter. Allerede nu kan meget af det rugbrødsarbejde, der laves manuelt, laves af kunstig intelligens, og meget tyder på, at denne udviklingskurve fortsætter.

Der bliver derfor stillet spørgsmålstegn ved, om man overhovedet har brug for advokater i fremtiden. For hvis maskinerne allerede kan klare dele af det arbejde, der bliver lavet i dag, hvad forhindrer dem så i helt at overtage branchen i fremtiden?

Forestil dig, at du er advokat. Det er sent på aftenen, og du sidder med en kompliceret sag. Deadline er i morgen tidlig. Adskillige timer er gået med at scanne, læse og gennemgå dokumenter. Alt fra cirkulærer, udtalelser, notater og domme er blevet undersøgt til bunds. De mange timers arbejde med tungt læsestof baner vejen for succes.

Forestil dig nu samme sag, men hvor advokaten er udskiftet med en computer baseret på kunstig intelligens. En it-medarbejder taster et sagsnummer ind i computeren, og behandlingen af sagen er nu færdig. Det var det. På få sekunder har computeren udregnet sandsynligheden for, at sagen kan vindes, elimineret stavefejl, og opnået et resultatet så præcist, at måske kun den særdeles flittige og dygtige advokat, ville kunne opnå samme resultat.

Hvem skal klienten vælge til at føre sin sag?

Hvilke muligheder tilfører teknologien advokatbranchen?

Prometea

Teknologien gør allerede en forskel i arbejdet med juraen i dag. Et eksempel herpå er appen Prometea[1]. I stil med den berømte virtuelle assistent ”Siri” fra Apple, kan brugeren snakke eller skrive til Prometea. Ved blot at oplyse et sagsnummer kan Prometea scanne omkring 300.000 dokumenter i dens database, hvorefter den udarbejder et forslag til afgørelse af den konkrete sag. Denne afgørelse bliver tilgængelig indenfor få sekunder på brugerens smartphonecog vil straks være parat til underskrift, idet den er skrevet på det rette brevpapir, med den korrekte skrifttype og det sprogbrug, som udstederen af afgørelser normalt anvender. Alt dette er muligt ved hjælp af kunstig intelligens.

[box] Kunstig intelligens: Man bruger begrebet kunstig intelligens om maskiner, der kan træffe beslutninger selvstændigt og på egen hånd udføre opgaver, som ellers kun en dyrehjerne eller en menneskehjerne kan udføre. Det kan for eksempel være en drone, der flyver missioner selv, mens den holder øje med verden omkring sig. Men det kan også være helt hverdagsnære tjenester som HBO eller Netflix, der kommer med filmforslag på baggrund af, hvad vi tidligere har set.[2] [/box]

Prometea blev sat i verdenen i 2017 i Argentina. Her var Prometea en så stor succes, at den i dag bliver brugt ved flere mindre sager i Argentina. Resultaterne fra Prometea er bemærkelsesværdige. Ifølge en undersøgelse fra myndighederne i Argentina har Prometea udarbejdet 1000 afgørelser i forbindelse med spritkørsel på 26 dage, hvilket normalt (ved en manuel tilgang) tager 110 dage.[3]

Prometea har en betydelig tidsbesparende effekt i det argentinske retssystem, men ikke nok med det, Prometea begrænser stavefejl med 99 procent, har en succesrate i alle sager på 96 procent og udarbejder afgørelser på omkring 20 sekunder.[4] En sådan teknologi letter store dele af arbejdet for jurister i den offentlige sektor i Argentina, og det kan tænkes at selvsamme teknologi i fremtiden kan begrænse advokaters deltagelse i den forberedende del af flere retssager i Argentina.

LawGeex

Men hvad kan teknologien herunder kunstig intelligens så ellers? Og kan den for eksempel udkonkurrere en hær af 20 advokater? LawGeex[5] besvarer disse spørgsmål. I 2018 bad LawGeex 20 erfarne erhvervsadvokater i USA om at stille op i en konkurrence mod én computer, navnlig en robot, baseret på kunstig intelligens.[6]

[box] Robotter: Vi har længe haft robotter, som for alvor kom frem i produktionsvirksomheder under industrialiseringen. Det er en klassisk måde at forstå robotter som maskiner, der kan flytte sig rundt i den fysiske verden, men det kan også være en virtuel robot, der sørger for, at en computer slukker af sig selv, hvis den ikke bruges. Robotter kategoriseres typisk ikke under kunstig intelligens, men man kan indføre kunstig intelligens i en robot. [7][/box]

Konkurrencen omhandlende en gennemlæsning af fem Non Disclosure Agreements (NDA’er), bestående af 11 A4-sider. Henholdsvis advokaterne og computeren fik hver især til opgave at identificere og udpege særlige risici i aftalerne. Resultaterne var entydige. Computeren ramte i gennemsnit 94 procent korrekt, mens advokaterne ramte 85 procent korrekt. Advokaterne brugte i gennemsnit 92 minutter, mens computeren klarede det hele på 26 sekunder.[8]

LawGeex’s computer var altså på flere punkter bedre end mennesket samt hurtigere og mere præcis. Den kunstige intelligens var så effektiv, at den reelt kunne erstatte dele af det arbejde, som advokaterne laver i dag.

Men kan en klient stole på computere, maskiner og robotter og have tillid til disse i en retssag, hvor en forkert afgørelse kan være afgørende?

Er fremtidens advokat en robot?

Ifølge en undersøge fra Oxford University, how robots change the world, er risikoen for, at advokater udskiftes til fordel for nye teknologier kun 3,5 procent.^[9]

Flere og flere er imidlertid opmærksomme på de nye effektive og tidsbesparende værktøjer, som teknologien tilbyder. Advokatkontorer herhjemme er eksempelvis begyndt at udnytte forskellige udbydere af teknologi målrettet branchen samt udvikle deres egne ”legal tech”-løsninger. Et godt eksempel er de datarum og due diligence rapporter, som anvendes ved M&A transaktioner. Her er det fysiske rum skiftet ud med et virtuelt rum, og rapporten udarbejdet ved hjælp af kunstig intelligens.[10]

Der er mange muligheder i den teknologi, der tilføres advokatbranchen, og meget af rugbrødsarbejdet kan forsvinde i takt med, at robotter overtager dele af arbejdet. Man er således nået meget langt med at udvikle såkaldt svag kunstig intelligens, som kan udføre klart definerede opgaver bedre end mennesker. I dag findes der eksempelvis biler, der kan køre af sig selv, fly der kan flyve selv, computere der kan forstå tale og meget mere.[11]

Men man er stadig meget langt fra at udvikle en kunstig intelligens, der ligner menneskers intelligens. Det grundlæggende, der adskiller kunstig intelligens fra mennesker, er menneskets bevidsthed og evne til at tænke abstrakt. Det diskuteres stadig, om en såkaldt stærk kunstig intelligens, der har intelligens af samme karakter og dybde som mennesket, overhovedet er mulig.

Som det ser ud lige nu, er der fortsat en plads til advokater, og nyere teknologi udgør blot et supplement til at klare dele af det forberedende manuelle og rutineprægede juridiske arbejde. Advokaten gives således flere muligheder for at udnytte sin tid, såfremt advokaten selvfølgelig omfavner og ikke frygter sin nye robotmakker.

Advokaten vil fortsat, så længe den stærke kunstige intelligens ikke er muliggjort, være ”the trusted advisor”. Det afgørende forhold mellem en advokat og en klient, der er baseret på, at man stoler på hinanden og har gensidig tillid, er derfor ikke noget, der på nuværende tidspunkt, kan indføres i en computer.

En veletableret branche – er der plads til teknologien?

Atrium var en hybrid mellem et fysisk advokatkontor og en juridisk digital tjeneste.[12] I 2017 blev Atrium skabt med henblik på at hjælpe startups med at udarbejde diverse juridiske dokumenter, herunder dokumenter vedrørende ansættelser og kapitaludvidelser. Softwaren, Atrium udviklede, lærte via kunstig intelligens at forstå juridiske tekster og udarbejde udkast til svar.

For ganske nyligt – i marts 2020 – måtte den ene del af Atrium dog lukke ned, nemlig den juridiske digitale tjeneste, mens det blev besluttet at fortsætte med det fysiske kontor.[13] Nedlukningen vidner om en veletableret branche, hvor teknologien endnu ikke har fundet sin plads. Dette ligger i klar overensstemmelse med rapporten fra Financial Times i 2018[14], FT Innovative Lawyers 2018, hvor flere juridiske eksperter understregede, at mange advokatfirmaer fortsat tøver med at bringe nye teknologier på banen.

Teknologien kræver imidlertid også at helt nye problemstillinger behandles, og man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om advokaterne tøver, fordi det arbejde, de udfører, er en grundsten i vores retsstat. Den plads, advokaten udfylder, er måske så vigtig, at det ikke bare er et spørgsmål rettet mod advokaterne men derimod ét, der er rettet mod os alle: Ønsker vi et retssystem, der er overtaget af computere?

Uanset hvad, og ifølge blandt andet Karnovs Groups Rapport, Fremtidens Jurist fra 2019, er teknologien med stor sandsynlighed en faktor, der i fremtiden kommer til at have indflydelse på fremtidens advokat.

[1] Appen Prometea, http://dpicuantico.com/libros/prometea_oea_ingles.pdf

[2] Kunstig intelligens https://faktalink.dk/titelliste/kunstig-intelligens/baggrund-om-kunstig-intelligens

[3] Prometea artikel 2020 https://medium.com/astec/prometea-artificial-intelligence-in-the-judicial-system-of-argentina-4dfbde079c40

[4] Prometea artikel 2020 https://medium.com/astec/prometea-artificial-intelligence-in-the-judicial-system-of-argentina-4dfbde079c40

[5] LawGeex https://www.lawgeex.com/

[6] AI vs. Lawyers – LawGeex Blog: https://blog.lawgeex.com/ai-more-accurate-than-lawyers/

[7] Kunstig intelligens https://faktalink.dk/titelliste/kunstig-intelligens/baggrund-om-kunstig-intelligens

[8] AI vs. Lawyers – LawGeex Blog: https://blog.lawgeex.com/ai-more-accurate-than-lawyers/

[9] Oxford ”How robots change the world” http://resources.oxfordeconomics.com/how-robots-change-the-world

[10] https://www.forbes.com/sites/forbestechcouncil/2020/03/04/how-can-ai-impact-work-in-ma/

[11] Kunstig intelligens https://faktalink.dk/titelliste/kunstig-intelligens/baggrund-om-kunstig-intelligens

[12] Atrium https://www.atrium.co/inside-atrium/