090920
Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!
Udenrigsminister, Jeppe Kofod (S) vil have Danmark til at satse på værdier på den internationale scene. Regeringen varsler nemlig ny udenrigspolitik, som vil være baseret på socialdemokratiske værdier som demokrati, menneskerettigheder og lighed i stedet for eksempelvis økonomiske interesser. Dette skyldes blandt andet, at sådanne værdier internationalt er under pres som følge af, at supermagterne Kina og Rusland træder mere frem på verdensscenen.
En 60-årig mand fra København er blevet varetægtsfængslet i to uger for uberettiget at have søgt lønkompensation til to firmaer i Ølstykke. I samme sag sidder en 22-årig mand fra Kalundborg allerede fængslet. Begge er anklaget for at have svindlet sig til 2,5 millioner kroners lønkompensation under coronakrisen.
IT-kriminelle har skaffet sig adgang til danske cpr-numre ved at hacke offentlige computere på biblioteker. Kommunernes Landsforening kalder det et organiseret angreb, hvorfor det er utrolig svært at dæmme op for som offentligt myndighed. Det anbefales, at man ændrer password alle steder, hvis man har anvendt offentligt tilgængelige computere.
Regeringen lancerede i går tre initiativer, der skal sætte en stopper for angreb med fyrværkeri og stenkast. Det kan fremover koste op til otte måneders fængsel for at kage fyrværkeri eller sten efter personer i offentligt tjeneste. I dag giver angreb med fyrværkeri typisk 10-60 dages fængsel, hvis det er rettet mod menige mennesker. Hvis det rettes mod personer i offentlig tjeneste, koster det typisk mellem fire og ni måneders fængsel.
God læselyst!
_____________________________________________________________________________________________________________

Del denne artikel