Onsdagspost 03.03.2021

Godmorgen og velkommen til endnu en Onsdagspost!

I denne uge er der blevet vedtaget nogle interessante love, både i indland og udland!

Først og fremmest var Republikanerne i delstaten Georgia ikke så tilfredse med nederlaget ved senatsvalget og præsidentvalget, og vil derfor nu begrænse muligheden for at forhåndsstemme. Valgdeltagelsen var ved både senatsvalget og præsidentvalget højere end nogensinde før, og præsident Joe Biden fik 11.779 flere stemmer end Donald Trump. De har derfor vedtaget et nyt lovforslag med 97 stemmer mod Demokraternes 72 stemmer i delstatsparlamentets underhus, og det går nu videre til yderligere debat i Georgias Senat.

Efter den nye lov skal man fremover indsende et foto.id for at give sin forhåndsstemme, og derudover forkortes den tid man har til at anmode om at brevstemme samt adgangen til de bokse, hvor brevstemmerne skal afleveres, vil også blive begrænset.

Tager vi fra Georgia og hjem til Danmark, har vi også herhjemme, i denne uge, vedtaget en ny lov. Efter et helt år med den hastelov, der blev vedtaget den 12. marts 2020, har et bredt flertal i Folketinget, i sidste uge, stemt for en ny epidemilov, der erstatter hasteloven. Denne nye epidemilov trådte i kraft i mandags, og indeholder en række tiltag, som skal forbedre danskernes retssikkerhed, både ved den nuværende situation, men også ved fremtidige epidemier.

Nogle af ændringerne er eksempelvis, at det fremover ikke kun vil være den siddende sundhedsminister, der alene kan bestemme, hvorvidt en landsdel skal lukkes ned, eller større forsamlinger skal forbydes. I stedet er magten nu spredt ud til en gruppe repræsentanter fra alle partierne i Folketinget, som skal stemme om hvert enkelt tiltag. Derudover er muligheden for at benytte tvangsvaccination også blivet fjernet fra loven, og meget andet som du kan læse mere om herunder!

Dette var blot to og af flere opdateringer fra denne uge, men du kan blive meget klogere nedenfor!

Rigtig god læselyst og god onsdag!

__________________________________________________________________________________

 

 

 

Del denne artikel