Robotterne kommer: Hvad er det dér Legal Tech overhovedet?

Skrevet af Sine Madsen

Konservativ og traditionel er begreber, der ofte hænger uløseligt sammen med den juridiske branche, men teknologiseringen af samfundet er dog ikke gået helt forbi. Derimod har teknologiseringen ændret den måde, som jurister, advokater og dommere udøver virksomhed på fundamentalt. Begrebet legal tech har indtaget en prominent stilling inden for den juridiske verden, og den teknologiske forandring står til kun at blive tydeligere i fremtiden. Legal tech har potentialitet til at ændre den måde, som jurister tænker på og arbejder på, men for langt de fleste er legal tech endnu et fjernt begreb.

Legal tech beskriver teknologier (primært software), der arbejder med behandling af data i forbindelse med juridiske processer og kan øge kvaliteten af juristers arbejde, lette juristers hverdag og effektivisere deres arbejde. Men noget af det mest interessante ved legal tech er, at der er potentiale til at skabe teknologi, der kan hjælpe mange flere mennesker end bare jurister, ved at forenkle juridiske problemstillinger, som almindelige mennesker møder i deres liv. Nogle eksempler herpå er et værktøj til at arkivere småkrav eller lave et simpelt testamente, hvor advokatens råd er minimalt.

Alexandra Andhov skriver i sin kronik ”Legal Tech: Er fremtiden for juridiske tjenesteydelser i fare?”, publiceret i AdvokatWatch, at karakteren af juridiske tjenesteydelser, som så mange andre, ændrer sig i kraft af digitaliseringen, så spørgsmålet bliver, om det vil gøre den juridiske rådgivning billigere og mere tilgængelig for offentligheden. Der findes forskellige initiativer i Danmark, både på universitetsniveau, hos Danske Advokater og hos uafhængige organisationer, der forsøger at forberede jurister på fremtiden og hjælpe dem med at indse, at nye juridiske teknologier kan gøre et indtog på det juridiske marked.

Alexandra Andhov skriver i sin kronik ”Legal Tech: Er fremtiden for juridiske tjenesteydelser i fare?”, publiceret i AdvokatWatch, at karakteren af juridiske tjenesteydelser, som så mange andre, ændrer sig i kraft af digitaliseringen, så spørgsmålet bliver, om det vil gøre den juridiske rådgivning billigere og mere tilgængelig for offentligheden. Der findes forskellige initiativer i Danmark, både på universitetsniveau, hos Danske Advokater og hos uafhængige organisationer, der forsøger at forberede jurister på fremtiden og hjælpe dem med at indse, at nye juridiske teknologier kan gøre et indtog på det juridiske marked.

Alexandra Andhov henviser i sin kronik til American Bar Associations Tech-rapport 2019, som er en omfattende publikation, der undersøger, hvordan jurister bruger teknologi i deres praksis. ABA’s Tech-rapport kombinerer data fra den årlige Legal Technologi Survey Report med analyse, observationer og forudsigelser fra juridiske teknologiledere. Rapporten kom frem til, at i USA anvender 8% af de adspurgte jurister kunstig intelligens-baserede teknologiværktøjer. I større advokatfirmaer på 100 eller flere jurister anvender 26% disse værktøjer, efterfulgt af 5% fra virksomheder på 2-9 jurister samt 4% af solojurist-respondenter. På trods af manglen på konkrete data om brugen af Legal tech i Danmark kan man se, at antallet af Legal tech-startups, events og workshops vokser eksponentielt i lyset af den øgede efterspørgsel.

Københavns Universitet har Legal/Tech Lab, som er en tværfaglig forskningsgruppe, der arbejder i krydsfeltet mellem jura, innovation og teknologi. Legal/Tech Lab’s formål er at skabe et eksperimenterede og inkluderende fællesskab for alle med interesse i teknologi og hvordan det påvirker den juridiske verden og lovgivningsprocessen med henblik på at rykke ved grænserne for jura og teknologi. Der er mange juridiske, etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål ved udviklingen af ny teknologi, der skal støtte den juridiske proces, og Legal/Tech Lab forsker derfor i, hvordan det påvirker juraen, underviser jurastuderende og andre forskere i, hvordan man etisk kan benytte legal tech og udvikler nye løsninger ved at bruge legal tech, som kan løse nogle af de udfordringer, jurister møder i deres arbejde.

Berdien van der Donk er ph.d.-stipendiat ved Centre for Private Governance (CEPRI) ved Københavns Universitet og en del af Legal/Tech Lab. Hendes nuværende forskning fokuserer på ugyldigheden af restriktive klausuler i brugervilkår på sociale medieplatforme.

Berdien van der Donk mener, at legal tech refererer til teknologi inden for den juridiske verden. Det kan betyde mange ting, og nogle former for legal tech er mere avancerede og ’techy’ end andre. Hun synes, at legal tech først og fremmest indebærer, at teknologi bliver brugt til at forfremme juridiske processer eller til at løse juridiske problemer. For eksempel er den for nyligt oprettede domsdatabase en form for teknologi, der kan gøre juridiske problemer nemmere at løse, da man får bedre adgang til afgørelser. Teknologisk set er det måske ikke det mest spektakulære, men det kan betyde meget i en praktisk hverdag som jurist, mener Berdien van der Donk.

I forhold til, om den juridiske branches konservative tilgang tilbageholder udviklingen af legal tech, svarer Berdien van der Donk både ja og nej. Uden en konservativ tilgang bliver der ikke taget nok stilling til de juridiske problemstillinger, der kan opstå ved brug af legal tech. Udviklere er (i gennemsnit) lidt mere villige til at tage en risiko og har fokus på at løse problemet, fremfor at løse problemet på en måde, som overholder alle juridiske principper. Selvfølgelig er det irriterende, at man lige har fundet en løsning til at nedbringe sagsbehandlingstiden i kommunerne, og at der så kommer en irriterende jurist, der siger, at systemet er diskriminerende, og at man ikke skal bruge det længere. Berdien van der Donk tror dog, at denne side af konservatisme har en positiv indflydelse på retssikkerhed og vores samfund i det hele taget. På den anden side burde jurister også nogle gange være lidt mere tilbøjelige til at prøve nogle nye ting. Hvis ikke man prøver ting af, så kommer man aldrig videre – og der er desværre mange problemer i den juridiske verden, der skal løses, eksempelvis lange sagsbehandlingstider og gennemsigtige beslutninger.

Der findes også legal tech-løsninger, som måske endda overtager juristernes arbejde helt, og her henviser Berdien van der Donk til smarte systemer såsom ChatGPT, der kan bruges til at forhandle og drøfte kontrakter eller software, der kan håndhæve immaterialretskrænkelser uden, at der er et menneske involveret. Legal tech kan også betyde at ikke-jurister får de bedre adgange til at klage over afgørelser fra det offentlige. Berdien van der Donk nævner som eksempel en hollandsk startup (Appjection), der er ved at udvide til Danmark, der har udviklet software til at klage over fart- og parkeringsbøder.

Berdien van der Donk fortæller, at startuppen blev grundlagt af to jurastuderende Max Heck og Matthijs Lagas i 2018, der mente at adgang til klagemuligheder godt kunne forbedres. Appjection fungerer ved at simplificere klageprocessen for kunder, der kun skal trykke på ”klage”-knappen og uploade et billede af deres bøde. Herefter vil Appjection’s artificial intelligence, der er baseret på Googles software optical character recognition (OCR), der kan ”læse” tekst og dermed finde de nødvendige oplysninger på billedet. Efterfølgende bliver kunden mødt med en række ja/nej-spørgsmål, der omhandler mere specifikke oplysninger om bøden for eksempel hvilke omstændigheder, der er tale om.

Efter besvarelsen af spørgsmålene kan softwaren beslutte om bøden er retfærdigt givet. Hvis ikke bøden er det, kigger en af Appjection’s jurister på sagen og beslutter, om der kan klages over bøden. Hvis bøden er retfærdigt givet, informerer Appjection kunden om, at der ikke vil komme noget ud af at klage over bøden. Appjection accepterer 75% af alle bøderne, der bliver uploadet og klager herefter på vegne af kunden til den rette myndighed. Ud af alle de påklagede bøder, har Appjection en succes-rate på ca. 67%.

Berdien van der Donk bemærker dog, at der kan opstå virkelig mange juridiske problemstillinger ved at lade et software-program overtage klageprocessen. Det kommer lidt an på hvordan systemet fungerer i praksis, men de største juridiske problemer, der kan opstå, relaterer til gennemsigtighed for eksempel, hvilke data er blevet brugt, eller på hvilket grundlag er beslutningen truffet i forhold til diskrimination og ligebehandling. Algoritmer og software generelt er ikke gode til selv at overholde lovgivning, så hvis programmørerne laver fejl, så bliver de indopereret i systemerne, men det er lige præcis derfor, at der er brug for jurister, der er med til at udvikle de her systemer, synes Berdien van der Donk.

Størstedelen af processen bag Appjection er automatisk, men Max Heck og Matthijs Lagas bag Appjection har bevidst valgt ikke at gøre det hele fuldstændig automatisk. Statistisk set var de automatiserede afgørelser akkurat lige så korrekte som de afgørelser, der blev truffet af de ansatte jurister. Baggrunden for deres valg var, at da de forsøgte at gøre hele Appjection automatisk faldt brugernes tilfredshed med appen, fordi de ikke følte sig hørt eller set, fordi der ikke var et ”rigtigt” menneske, som havde kigget deres sag i gennem. Folks mistillid til teknologi, kan derfor også spille en rolle i om folk vil benytte legal tech eller ej.

Berdien van der Donk svarer til spørgsmålet om, hvorfor folk er mere skeptiske overfor afgørelser truffet af Appjections software, at folk har en idé om, at software burde være fejlfrit, inden vi tager det i brug. For eksempel kører selvkørende biler meget bedre end den gennemsnitlige person, men da der er mulighed for, at de overser et barn, der løber på gaden eller andet, så er vi tilbageholdende i at acceptere brug af software. I denne logik overses det bare, at ulykker (desværre) er en del af at køre bil. Det samme sker med software som Appjection’s. Folk er bange for, at systemet laver fejl, og at vi så ikke kan finde ud af hvordan og hvorfor, der er blevet lavet en fejl. Så vil folk hellere have en fagligt dårligere person, som de kan klage til og spørge om forklaring, hvorfor og hvordan noget er, som det er, end at stole på et ugennemsigtigt software-system.

Ifølge Berdien van der Donk er legal tech allerede en del af alle juridiske områder. Hun kan rent faktisk ikke komme med et eksempel, hvor der ikke bliver brugt en form for teknologi inden for et juridisk område. I nogle områder er der selvfølgelig mere udvikling end i andre, og egentlig kan der sondres mellem to anvendelsesformer af legal tech. På den ene side er der jurister, der kan bruge legal tech-løsninger til at gøre deres arbejde nemmere (software, der kan lave lovreferencer, automatiske kontrakts-tools, automatiserede GDPR-compliance software etc.), og på den anden side er der teknologien, der altid udvikles og måske kan ’disrupte’ den måde, vi som jurister arbejder på, men det kan også nemt føre til nye juridiske problemstillinger.

’Disrupte’ er en måde at sige, at noget bliver løst på en helt anden måde eller at teknologi skaber muligheder vi ikke har set før. Berdien van der Donk påpeger, at hvis vi for eksempel kigger på ChatGPT, der allerede blev nævnt, så er det en type teknologi, der muligvis kan ændre den måde vi arbejder på (og endda hvordan jurastuderende bliver eksamineret). ChatGPT skaber tekst på baggrund af enorme mængder data som programmet har ’skrabet’ på nettet, og det udløser en masse ophavsretlige og databeskyttelsesspørgsmål, som ikke er blevet løst endnu. Yderligere ser vi, at automatisering også skaber muligheder og problemer i den administrative sektor. Tænk for eksempel på kommuner, der træffer automatiske afgørelser på baggrund af software systemer. Det gør arbejdet nemmere, men også uigennemsigtigt.

Ifølge Berdien van der Donk, er legal tech ikke noget, der er blevet skabt fra den ene dag til den anden, og det er heller ikke noget, der er færdigt eller ufærdigt. Legal tech udvikles konstant. Hvis man ikke har lyst til at blive advokat efter man er blevet færdig med sit studie, foreslår hun, at man i stedet kan være med til at udvikle nye legal tech-løsninger, ligesom de to jurastuderende, der står bag Appjection. Det handler blot om, at man har en idé om at forbedre nogle juridiske processer eller et juridisk problem ved brug af teknologi. Så samarbejder man oftest med nogle udviklere, og til sidst fører det forhåbentlig til et legal tech-tool, der kan bruges af andre mennesker. Der er allerede en del danske legal tech-tools, der er gratis tilgængelig for jurastuderende, som kan findes inde på Legal/Tech Labs hjemmeside.

Legal/Tech Lab har allerede har mange projekter kørende lige nu. Først og fremmest giver de et indblik i den juridiske teknologiverden, og det gør Legal/Tech Lab ved at tilbyde studerende gratis adgang til juridiske teknologiværktøjer og gennem deres podcast-serie. Anden sæson af deres podcast-serie er live på Spotify og Apple Music, og den er struktureret, så det er nemt for alle at holde sig opdateret med udviklingen inden for legal tech. De starter altid med en 101 introduktionsaflevering, og dykker derefter dybere ned i emnet.

Derudover har de også en legal tech-blog, hvor man kan finde akademiske indlæg om legal tech og casestudies om andre mennesker, der har startet en legal tech-virksomhed. Man kan også vælge fag indenfor legal tech, der bliver undervist af Legal/Tech Lab’s medlemmer, og de organiserer også flere arrangementer hvert i år. I november sidste år blev der for eksempel afholdt en Legal TeXpo og et vellykket Hackathon. Der er derfor masser af muligheder for at lære mere om legal tech inden for jura.

Ifølge Berdien van der Donk burde alle jurastuderende være interesseret i legal tech. Ikke nødvendigvis på grund af de studerendes egne interesser, men fordi det gør deres liv nemmere. Når man bruger smarte algoritmer såsom ChatGPT og programmer, der hjælper med kildereferencer, så kan man spare rigtig meget tid. Man behøver ikke selv at være med til at stifte nye tech-løsninger – det er ikke for alle. Men at vide hvad ens muligheder er, og at blive bekendt med udviklingen på teknologiområdet er en investering i sig selv, sin tid og sin fremtid.

Konservativ og traditionel er begreber, der ofte hænger uløseligt sammen med den juridiske branche, men teknologiseringen af samfundet er dog ikke gået helt forbi. Derimod har teknologiseringen ændret den måde, som jurister, advokater og dommere udøver virksomhed på fundamentalt. Begrebet legal tech har indtaget en prominent stilling inden for den juridiske verden, og den teknologiske forandring står til kun at blive tydeligere i fremtiden. Legal tech har potentialitet til at ændre den måde, som jurister tænker på og arbejder på, men for langt de fleste er legal tech endnu et fjernt begreb.

Legal tech beskriver teknologier (primært software), der arbejder med behandling af data i forbindelse med juridiske processer og kan øge kvaliteten af juristers arbejde, lette juristers hverdag og effektivisere deres arbejde. Men noget af det mest interessante ved legal tech er, at der er potentiale til at skabe teknologi, der kan hjælpe mange flere mennesker end bare jurister, ved at forenkle juridiske problemstillinger, som almindelige mennesker møder i deres liv. Nogle eksempler herpå er et værktøj til at arkivere småkrav eller lave et simpelt testamente, hvor advokatens råd er minimalt.

Alexandra Andhov skriver i sin kronik ”Legal Tech: Er fremtiden for juridiske tjenesteydelser i fare?”, publiceret i AdvokatWatch, at karakteren af juridiske tjenesteydelser, som så mange andre, ændrer sig i kraft af digitaliseringen, så spørgsmålet bliver, om det vil gøre den juridiske rådgivning billigere og mere tilgængelig for offentligheden. Der findes forskellige initiativer i Danmark, både på universitetsniveau, hos Danske Advokater og hos uafhængige organisationer, der forsøger at forberede jurister på fremtiden og hjælpe dem med at indse, at nye juridiske teknologier kan gøre et indtog på det juridiske marked.

Alexandra Andhov skriver i sin kronik ”Legal Tech: Er fremtiden for juridiske tjenesteydelser i fare?”, publiceret i AdvokatWatch, at karakteren af juridiske tjenesteydelser, som så mange andre, ændrer sig i kraft af digitaliseringen, så spørgsmålet bliver, om det vil gøre den juridiske rådgivning billigere og mere tilgængelig for offentligheden. Der findes forskellige initiativer i Danmark, både på universitetsniveau, hos Danske Advokater og hos uafhængige organisationer, der forsøger at forberede jurister på fremtiden og hjælpe dem med at indse, at nye juridiske teknologier kan gøre et indtog på det juridiske marked.

Alexandra Andhov henviser i sin kronik til American Bar Associations Tech-rapport 2019, som er en omfattende publikation, der undersøger, hvordan jurister bruger teknologi i deres praksis. ABA’s Tech-rapport kombinerer data fra den årlige Legal Technologi Survey Report med analyse, observationer og forudsigelser fra juridiske teknologiledere. Rapporten kom frem til, at i USA anvender 8% af de adspurgte jurister kunstig intelligens-baserede teknologiværktøjer. I større advokatfirmaer på 100 eller flere jurister anvender 26% disse værktøjer, efterfulgt af 5% fra virksomheder på 2-9 jurister samt 4% af solojurist-respondenter. På trods af manglen på konkrete data om brugen af Legal tech i Danmark kan man se, at antallet af Legal tech-startups, events og workshops vokser eksponentielt i lyset af den øgede efterspørgsel.

Københavns Universitet har Legal/Tech Lab, som er en tværfaglig forskningsgruppe, der arbejder i krydsfeltet mellem jura, innovation og teknologi. Legal/Tech Lab’s formål er at skabe et eksperimenterede og inkluderende fællesskab for alle med interesse i teknologi og hvordan det påvirker den juridiske verden og lovgivningsprocessen med henblik på at rykke ved grænserne for jura og teknologi. Der er mange juridiske, etiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål ved udviklingen af ny teknologi, der skal støtte den juridiske proces, og Legal/Tech Lab forsker derfor i, hvordan det påvirker juraen, underviser jurastuderende og andre forskere i, hvordan man etisk kan benytte legal tech og udvikler nye løsninger ved at bruge legal tech, som kan løse nogle af de udfordringer, jurister møder i deres arbejde.

Berdien van der Donk er ph.d.-stipendiat ved Centre for Private Governance (CEPRI) ved Københavns Universitet og en del af Legal/Tech Lab. Hendes nuværende forskning fokuserer på ugyldigheden af restriktive klausuler i brugervilkår på sociale medieplatforme.

Berdien van der Donk mener, at legal tech refererer til teknologi inden for den juridiske verden. Det kan betyde mange ting, og nogle former for legal tech er mere avancerede og ’techy’ end andre. Hun synes, at legal tech først og fremmest indebærer, at teknologi bliver brugt til at forfremme juridiske processer eller til at løse juridiske problemer. For eksempel er den for nyligt oprettede domsdatabase en form for teknologi, der kan gøre juridiske problemer nemmere at løse, da man får bedre adgang til afgørelser. Teknologisk set er det måske ikke det mest spektakulære, men det kan betyde meget i en praktisk hverdag som jurist, mener Berdien van der Donk.

I forhold til, om den juridiske branches konservative tilgang tilbageholder udviklingen af legal tech, svarer Berdien van der Donk både ja og nej. Uden en konservativ tilgang bliver der ikke taget nok stilling til de juridiske problemstillinger, der kan opstå ved brug af legal tech. Udviklere er (i gennemsnit) lidt mere villige til at tage en risiko og har fokus på at løse problemet, fremfor at løse problemet på en måde, som overholder alle juridiske principper. Selvfølgelig er det irriterende, at man lige har fundet en løsning til at nedbringe sagsbehandlingstiden i kommunerne, og at der så kommer en irriterende jurist, der siger, at systemet er diskriminerende, og at man ikke skal bruge det længere. Berdien van der Donk tror dog, at denne side af konservatisme har en positiv indflydelse på retssikkerhed og vores samfund i det hele taget. På den anden side burde jurister også nogle gange være lidt mere tilbøjelige til at prøve nogle nye ting. Hvis ikke man prøver ting af, så kommer man aldrig videre – og der er desværre mange problemer i den juridiske verden, der skal løses, eksempelvis lange sagsbehandlingstider og gennemsigtige beslutninger.