Force Majeure: Det bedste VM nogensinde eller en sand katastrofe?

Skrevet af Lea Lauritzen

FIFA’s præsident Gianni Infantino takkede Qatar og ”all the workers and the volunteers involved, for helping to make it the best World Cup ever.” En opfattelse, der er en diametral modsætning til Europas syn på Qatars værtskab. VM i Qatar var utvivlsomt en af de mest kontroversielle begivenheder sidste år, hvilket ikke var uberettiget. Der var adskillige velfunderede kritikpunkter. Der er dog flere ting, der tyder på, at Vesten har skabt et ensidigt narrativ af begivenheden. Spørgsmålet er, om VM egentlig var en katastrofe, eller om Qatar endte med at være værtsnation til det bedste VM nogensinde.

Verdensmesterskaberne i fodbold er en af de vigtigste turneringer inden for international sport. Turneringen er blevet afholdt hvert fjerde år siden det første VM i 1930 i Uruguay. FIFA, som er fodboldforbundets verdensorganisation, står for at organisere VM herunder at udpege, hvem der skal være værtsnation for mesterskabet. Den 2. december 2010 blev en skelsættende dag for Qatar, da FIFA besluttede at udpege dem som værtsnation til VM 2022: det første VM nogensinde til at foregå i et arabisk og muslimsk land.

Det er ikke uden grund, at Qatar som værtsland blev mødt med hård kritik. Det, der fyldte mest i debatten, var migrantarbejderne. Her blev Qatar især kritiseret for de umenneskelige arbejdsforhold og de dertil tusinder af dødsfald. Et andet kritikpunkt var Qatars selvfortælling om dem som et centrum for verdens største sportsbegivenhed uden at have en fodboldhistorik. Kritikken bundede hovedsageligt i, at Qatar udnyttede sportsbegivenheden til at fremme deres nationale interesser. Endeligt stod Qatars kultur også for skud. Deres syn på forholdet mellem mænd og kvinder, rige og fattige, udlændinge og indfødte, adskiller sig i høj grad fra det vestlige ideal.

Selvom Qatar har tiltrådt en del menneskerettighedskonventioner, må man huske på, at de har taget forbehold for flere væsentlige bestemmelser inden for relevante konventioner, herunder forsamlingsfrihed og lighed mellem mænd og kvinder. Det er dog endnu mere tankevækkende, at Qatar helt har undladt at tilslutte sig de klageorganer, der er tilknyttet FN. Det betyder, at det slet ikke er muligt at gå til et menneskeretsklageorgan. Man kan her stille sig undrende over for, at et af verdens største sportsbegivenheder blev afholdt et sted, hvor landet ikke forpligtede sig til det, som i vores øjne er grundlæggende rettigheder.

Balladen startede allerede tilbage i 2010, da Qatar blev tildelt værtsrollen på trods af, at landet havde fået en af de dårligste slutevalueringer blandt de øvrige ansøgere. Derudover havde medierne fået belyst FIFA’s gennemkorrupte ledelse, der i høj grad udnyttede deres magtfulde position inden for fodboldverdenen til at modtage bestikkelse. Det var altså allerede dengang almindeligt kendt, at Qatar blev valgt, da ingen af de andre lande havde et budget i nærheden af Qatars.

Debatten tog for alvor fart i 2015, da verden fik øjnene op for de forhold, som migrantarbejderne arbejdede under. Den 27. maj 2015 bragte The Washington Post en artikel, der fremlagde The International Trade Union Confederation’s rapport af, at byggeriet i daværende indeværende år var estimeret til 1.500 dødsfald. Rapporten anførte yderligere, at såfremt forholdene ikke ændrede sig, ville antallet stige til 4.000 dødsfald frem til, at VM blev afholdt i 2022. I 2021 bragte Amnesty International en artikel, som rapporterede, at 15.021 migrantarbejdere døde i perioden 2010-2019. Det viser sig senere, at rapporten dækkede alle migrantarbejderes dødsfald desuagtet dødsårsag. Det vil sige, at tallet var misvisende, da det ikke dækkede over, hvor mange migrantarbejdere, der er døde på baggrund af arbejdsforholdene i forbindelse med stadionbyggeriet.

Det er hertil interessant at overveje, hvorfor netop VM i Qatar fik en så gennemgående mediedækning. Qatar er uden diskussion et land, der ikke overholder menneskerettighederne, men de er langt fra de eneste. Hvert år laver Amnesty International en rapport, som viser, at menneskerettighederne bliver krænket i 160 lande, Danmark inklusiv. Det er klart, at der er nogle brud, der er mere alvorlige end andre, men vi køber stadig olie fra Saudi Arabien, alverdens produkter fra Kina og indtil krigen i Ukraine, gas fra Rusland. I henhold til Rusland er det også bemærkelsesværdigt, at der slet ikke var den samme mediedækning af Rusland, da VM blev afholdt i 2018. Det er på trods af, at Rusland krænker en lang række af menneskerettighederne. Man må her spørge sig selv: tør man kun at være kritisk, når man ikke har noget at miste?

Det er nemlig ikke alle europæiske lande, som har forholdt sig kritisk. Man kan her særligt rette sin opmærksomhed mod Frankrig. Frankrig er blandt de nationer, hvis spillere aldrig krævede at få lov til at bære det famøse ’one-love’ anførerbind. Derudover var Præsident Macron også en af de højtstående politikere, der ikke holdt sig tilbage fra tilskuerpladserne. Forklaringen kan muligvis findes tilbage i 2010, hvor Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy tilbød Qatar sin stemme mod at købe fodboldklubben Paris Saint-Germain. ”Liberté, égalité et fraternité” er ikke dybere inkarneret i Frankrig end det tiltrækkende ved Qatars lommer.

Vestens dækning af VM i Qatar har utvivlsomt været unuanceret. Først og fremmest fordi dødstallene er blevet vinklet i et andet lys end sandhedens. Dernæst den manglende kritik af et stort europæisk land, som både geografisk og historisk ligger langt tættere på os end Qatar. Endeligt fordi medierne ikke har fokuseret på, at VM for første gang nogensinde blev afholdt i et arabisk og muslimsk land. Mediedækningen har været indskrænket. Det er mit syn, at billedet i højere grad burde være tegnet facetteret.

I et vist omfang må man argumentere for, at VM i Qatar var en succes. Puk Damsgård, der er DR’s korrespondent i Mellemøsten, har udtalt, at ”VM har betydet alt det for Qatar, som de havde håbet på.” På trods af adskillige krænkelser af menneskerettighederne, korruption og mangel på alkohol på stadion, er massevis af mennesker strømmet til Qatar for at se fodboldkampene. Qatar har i høj grad opnået den opmærksomhed, de har ønsket. Deres forbindelse til Vesten er ligeledes i det store hele uændret, hvilket blandt andet kan illustreres af, at Tyskland netop har indgået en aftale med Qatar om fremtidige gasleverancer. I Qatars øjne var deres afholdelse af VM en stor succes.

Så var VM i Qatar virkelig en katastrofe eller det bedste VM nogensinde? Svaret afhænger af, hvem man spørger. For store dele af Vesten har der været tale om en katastrofe. En katastrofe, der skyldes brud på menneskerettigheder og korruption. I Qatars øjne har der været tale om det bedste VM nogensinde. Dette er ikke uden grund: Qatar har opnået præcis det de ønskede.