Kamp til stregen i dansk klimasag: Civilproces på film

Selv om KA-faget civilproces er et obligatorisk fag, er det ikke alle jurastuderende, som elsker det. Der høres nogle gange i Atriet på Søndre Campus, at det er et specialist fag for dommere og proces-advokater, og hvis man ikke går efter en karriere i en af de to stillinger, er faget ikke oplagt. Det er som rå broccoli.

Det er uden tvivl sundt, men det er ikke det første, som man vælger at lægge på sin tallerken fra buffeten.

Men der er nu grundlag for kultur- og humørændring. I hvert fald er der er sat et vand- og energibardepot op på ruten i form af en spændende dokumentar om en af de helt store klimasager i Danmark: Lynetteholm. Dokumentaren er et visuelt betagende skoleridt i civilproces og opsættende virkning. Og filmen giver den fuld gas.

Vi taler om ”Kampen om Lynetteholm”, instrueret af Naja Petersen. Filmen havde verdenspremiere tidligere i år på CPH:DOX. Da jeg er underviser i KA-faget civilproces (og i øvrigt også i forvaltningsret, som kan minde om civilproces) og er stor fan af faget, tog jeg i biffen på Nørrebro og så dokumentaren. Dokumentaren handler om det igangværende anlæg af en kunstig ø ud fra København. Havnen er ved at blive fyldt op, så der kan laves en ny ø og et nyt byrum med boliger med seaview og motorvej ind til byen. Øen er tænkt og italesat som et win-win-projekt. Man udvider byen via havet til glæde for byens borgere. Alt er godt. Måske. Tanken fra politisk hold er helt oplagt, at projektet ikke kun er drevet frem af ingeniørmæssig fascination af store anlægsarbejder men også af perspektiver i form af provenu til stat og kommune med øget aktivitet og salg af lejligheder. Man ser i dokumentaren klips fra præsentation af projektet med landets top-ministre. De korte lidt abrupte spring ind i det politiske får nok nogle af filmens seere til at tænke over, om den tunge politiske drivkraft bag projektet har skubbet de mere profane juridiske krav om grundig miljøvurdering og andre miljøretlige krav om orden i penalhuset lidt til side. Her er det antydningens kunst i filmen.

Filmens hovedperson er havmiljøet. Og filmens pointe er her 100 % klar: havmiljøet er taberen ved Lynetteholms-projektet. Det bliver sagt – meget pædagogisk – at der med det enorme anlæg bliver ”sat en prop i Østersøen” med store skadevirkninger til følge. En rød tråd i filmen er det havbiologiske, og vi bliver præsenteret for dette undertema mange gange. Filmen giver en plads til saglige inputs her bl.a. i form af et sagkyndigt vidne nemlig en marinebiologisk professor, som meget klart advarer imod klimakonsekvenser af anlægsarbejdet. Hvis Lynetteholm først er anlagt med motorvej og tunnel, er skaden sket. Man kan ikke gå baglæns klimamæssigt, og det er selvsagt det bærende argument for den juridiske kamp for at få opsættende virkning hjem fra retten og for at få sat det hele på pause.

Vi bevæger os dermed over i juraen. Den figur, som hele filmen ruller op for os, er opsættende virkning. Klimabevægelsen ønsker som sagsøger med selve søgsmålet at standse projektet.  Sagen er kørt ved Østre Landsret, som i øvrigt er placeret på en god lokation i Nordhavn. Vi er med filmens tematik landet pladask inde i Civilproces. Opsættende virkning i offentligretlige sager er en godbid i pensum (Clement Salung Petersen, Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen og Lasse Højlund Christensen, Den civile retspleje, 2024, s. 356-360).

Jeg vil ikke afsløre alle enkeltheder, men filmen er ikke en happy-end film.

Sagsøgerne taber sagen, og de tre dommere i Østre Landsret kommer ned fra bjerget med en kendelse – en af de lange – hvor der ikke gives medhold. Det er ”njet” til sagsøgerne, og anlægsarbejdet kan fortsætte. Der er ”Go” til fortsat opfyldning af havnen.

Hvad skal menes om filmen? Det er en velkomponeret rejse ind i en vigtig klima-problematik. Tager vi jurabrillen på, kan vi konstatere, at filmens darlings er advokaterne, i hvert fald sagsøgers advokater. Det taler fuldstændigt i det narrativ, som vi kender fra jurauddannelserne. Med advokater møder vi good guys og good girls. En meget stor del af filmen – måske også lidt for stor – består i klip med advokaternes forberedelser, slips-binding foran spejlet, uformelle snakke med hinanden på telefon, fritidsaktiviteter, lange arbejdsaftener med pizza-slides, hvor deadline for indlevering af processkrift nærmer sig. Vi møder også Klimabevægelsen i klassisk græsrods-stemning, men det er advokaterne, der er filmens galionsfigurer. Vi forstår hurtigt, at advokaterne er helte. Det bliver relativt konsistent mejslet ud i granit.

Hvad er filmens svagheder?

Jeg synes at filmen har to svagheder. Den første er, at man stort set ikke hører modpartens – statens – stemme og argumenter for, hvorfor anlægsarbejdet holder sig inden for rammerne af lovgivning og konvention. Der mangler et ben her. Filmen tager parti for Klimabevægelsen, hvad der gøres meget åbent. Det er ikke det, som er problemet. Det er den manglende italesættelse af, at der er tale om en tvist, hvor der er to versioner. Der kunne måske i virkeligheden have styrkes filmens budskab, hvis den havde taget modsynspunkterne med.

En anden svaghed er den lidt hurtige afslutning i filmen. Retssagen tabes og klimaet må lide. Filmen giver ikke rigtigt nogle svar på ”hvorfor”. Filmens afslutning dokumenterer den emotionelle reaktion i form af skuffelse og suk. Men der mangler lidt substans her. Hvorfor ender det som det ender? Denne lidt open-end-slutning overlader til andre til at reflektere om ”hvorfor”. Et bud kan være, at Østre Landsret har skelet til, at Lynetteholm er vedtaget i form af en anlægslov. Da danske domstole ikke ser det som sin opgave at trykteste lovgivning, uanset hvad man som dommer måtte mene (nogle dommere går faktisk op i klima), har det krævet ekstra meget juridisk ammunition at stikke en kæp i hjulet på projektet.

Der kan siges meget om dette. Her lægger dokumentaren ”Kampen om Lynetteholm” spor ud for undervisning og fortsatte diskussioner i KA-faget civilproces.  Civilproces skal ses i biografen. Ja. Men faget skal også diskuteres i holdlokaler og Alf Ross auditoriet. Vi ses der.