Farvel, tak og tys tys

Direktørkontrakter. Et begreb som er svært at få til at lyde sexet, men som inden for juraens verden faktisk er et pikant begreb, der giver den kreative jurist plads til de brede armbevægelser.  For den almindelig arbejdstager er kontrakten ofte en standardformular, som udtrykker arbejdsgiverens almindelige betingelser. For de store kanoner i erhvervslivet er kontraktens indhold derimod en afgørende faktor for, om de ønsker at besætte en given stilling, og med et stort indhold af fortroligheds- og konkurrenceklausuler, gyldne håndtryk og tavshedspligter er de derfor ofte genstand for intens forhandling.   

Historier om høje beløb på direktørernes gyldne håndtryk ved afskedigelse dukker kontinuerligt op i pressen. Forargelsen vil ingen ende tage for journalisterne på nogle af landets aviser, som gang på gang kan hidse sig op over de store pengesummer, som virksomhederne giver til deres afgående direktør. Med undtagelse af nogle få præceptive lovregler er der aftalefrihed for direktøren og virksomheden, når de ved forhandlingsbordet skal afgøre, hvad ansættelseskontrakten skal indeholde og bestemme. Det er fint at have in mente i følgende, at de fleste store poster i virksomheder er tidsbegrænsede. Ansættelseskontrakten er altså begrænset til f.eks. fem år, hvorefter direktørens stilling og kontrakt enten genforhandles eller blot udløber.

 

Ansættelseskontrakterne kan indeholde utallige klausuler, som har til formål at beskytte arbejdsgiverens virksomhed. I denne forbindelse er især fortroligheds- og konkurrenceklausuler relevante.

 

Fortrolighedsklausuler indskærper eller fastlægger en tavshedspligt for en virksomheds direktør og indholdet af en sådan klausul går på, at direktøren ikke må røbe fortrolige oplysninger.

 

For ledelsen i virksomheder omfattet af selskabsloven gælder denne lovs § 132. Bestemmelsen påtvinger et selskabs (bestyrelse og) direktion en tavshedspligt vedrørende oplysninger, som kommer dem til kundskab gennem deres hverv. Bestemmelsen er indsat i loven, som følge af mange års sædvane om tavshedspligt, hvorfor en materiel bestemmelse om samme var naturlig. Da SL ikke regulerer alle virksomheder og i øvrigt ikke er speciel vidtgående, er det i forhold til direktionen ofte relevant for virksomhederne at regulere forhold om fortrolighed en selvstændig fortrolighedsklausul.

 

Også markedsføringsloven beskytter virksomheden. Loven, som tilsigter god markedsføringsskik, bestemmer, at tidligere ansatte ikke må benytte eller viderebringe erhvervshemmeligheder, som vedkommende har tilegnet sig viden om under ansættelsen. Forbuddet gælder både under og efter ansættelsen, men har en tidsbegrænsning på tre år efter opsigelsen. NB der er ingen tidsbegrænsning på det strafferetlige ansvar.

 

Konkurrenceklausuler har til formål at beskytte arbejdsgiveren i et omfang ud over det som reglerne i markedsføringsloven og selskabsloven kan. Den typiske konkurrenceklausul er i henhold til sin ordlyd til hinder for, at en direktør i en bestemt periode, direkte eller indirekte, bliver økonomisk interessent eller ansat i en virksomhed, der helt eller delvist konkurrerer med den slags virksomhed, som arbejdsgiveren udfører på det pågældende tidspunkt.

 

Den typiske konkurrenceklausul er i henhold til sin ordlyd til hinder for, at direktøren i en bestemt periode, påbegynder eller bliver økonomisk interessent eller ansat i en virksomhed, der helt eller delvist konkurrerer med den virksomhed som udsteder konkurrenceklausulen, hvor direktøren er ansat.

 

Konkurrenceklausulerne og indgåelsen af dem er undergivet aftaleloven, hvorefter en aftale om en indsat konkurrenceklausul i ansættelseskontrakten er bindende og gyldig. Der eksisterer dog én undtagelse, hvorved klausuler er ugyldige, og det er såfremt direktøren opsiges før kontraktens udløb på grund af virksomhedens forhold.

 

Modsat fortrolighedsklausulen har indsættelsen af en konkurrenceklausul en økonomisk konsekvens for virksomheden, som ifølge funktionærloven i skal betale den forhenværende ansatte mindst 50% af sin løn i perioden hvor klausulen gælder. Funktionærloven gælder dog ikke for direktører, som i stedet må forhandle sig til en økonomisk kompensation, da konkurrenceklausulen begrænser deres jobsituation efter opsigelsen. Der fastsættes, uanset om der er tale om en direktør eller anden ansat, en tidsramme for konkurrenceklausulen, som først træder i kraft efter kontraktens udløb eller ved opsigelsesdatoen.

 

At bedømme ud fra praksis koster det altså virksomhederne at sikre, at deres direktør ikke pludselig besidder en lignende stilling for konkurrenten. Konkurrenceklausulernes efterfølgende omkostning er dog et greb i lommen på virksomhedens pengekasse sammenlignet med de gyldne håndtryk som gives.

 

Hvis ikke de gyldne håndtryk gives for at sikre forhold som konkurrence- og fortrolighedsklausulerne regulerer, hvorfor får direktørerne så de store summer, når de opsiges af virksomhedens øvrige ledelse og bestyrelse?

 

De gyldne håndtryk er simpelt og enkelt en betaling for en værdifuld ydelse i form af en god topleder. En toplederstilling er, som før skrevet, oftest tidsbegrænset. Risikoen for at skulle finde et nyt job inden for kort tid er derfor større. Selve stillingen som direktør er også mere risikobetonet end en almindelig funktionærstilling. Leverer virksomheden et negativt og ikke acceptabelt resultat, er det direktøren der står først for til at tage konsekvensen. Jobbet indebærer derfor i stor risiko for opsigelse. Den risiko som er forbundet med jobbet, må der altså betales for.

 

Når en direktør opsiges, skal han ligesom alle andre ud at finde et nyt arbejde. Den type stilling som en sådan profil passer til, er der ikke mange af. Det kan derfor være en længerevarende proces på grund af det begrænsede udbud. Mulighed for hurtig opsigelse er altså ikke kun stor, risikoen for ikke at kunne finde et matchende arbejde efterfølgende er ligeledes nærværende, og det er på den baggrund, at direktørerne kræver en økonomisk godtgørelse i tilfælde af, at de bliver opsagt – et såkaldt gyldent håndtryk.

 

De gyldne håndtryk skyldes ikke kun direktørens udsatte position, men også det faktum, at virksomheden er villig til at forhandle, for at få den rigtige mand ved roret. Lige så vel som der er få toplederstillinger, er de rette profiler til at besætte dem en sjælden vare, som virksomhederne gerne betaler dyrt for. Det kan i den forbindelse nævnes, at for de store danske selskaber gælder det som udgangspunkt, at det er bestyrelsen, der ansætter direktøren og dermed indestår for dennes løn. Direktøren er ansat for at skabe gode resultater og dermed danne grundlag for afkast til selskabets ejere. Selskabets ejere har på selskabets generalforsamling kompetencen til at vælge, hvem der skal sidde i bestyrelsen. På den måde sluttes cirklen, da man vel ikke kan fortænke et selskabs ejere i at ville ønske at have den bedst mulige person til at drive deres selskab?

 

Blandt de danske storkoncerner er følgende gyldne håndtryk mærkbare, fordi summerne har været til stor diskussion i offentligheden. Længe leve janteloven og den snæversynede, populistiske tilgang til erhvervslivet. Tager man sin juridiske værktøjskasse i hånden, sætter sig ved en udkigspost, hvor det fulde billede er klart, så er det ikke umiddelbart den store vanskelighed at vurdere, at direktørerne og virksomhederne handler ydelse mod ydelse. På det plan hvor følgende erhvervsmænd bevæger sig, er summerne på de gyldne håndtryk selvfølgelig derefter. Udgangspunktet er simpelt – fri aftaleret ved kontraktens indgåelse – hvad er du værd?

———————————————

 Eksempler på gyldne håndtryk:

Hvem: Eivind Kolding

Hvor: Danske Bank

Gyldent håndtryk: DKK 23 mio.

 

Hvem: Klaus Kjærulff

Hvor: Dampskibsselskabet Torm

Gyldent håndtryk: DKK 28,9 mio.

 

Hvem: Anders Eldrup

Hvor: Dong Energy

Gyldent håndtryk: DKK 17 mio.

 

Hvem: Ditlev Engel

Hvor: Vestas

Gyldent håndtryk: DKK 25 mio.

 

Hvem: Steen Scheibye

Hvor: Coloplast

Gyldent håndtryk: DKK 23 mio.

 

Hvem: Frank Kristensen

Hvor: Vestjysk Bank

Gyldent håndtryk: DKK 10,3 mio.

 

Hvem: Jens Alder

Hvor: TDC

Gyldent håndtryk: DKK 17 mio.