Reportage fra EU-tur 2013

Skrevet af Marco Rasmussen

Lørdag aften den 12. oktober 2013 samledes en gruppe på knap 50 forventningsfulde jurastuderende på Frue Plads. JD’s EU-tur var officielt begyndt, om end vi dagen forinden havde tyvstartet med de obligatoriske navnelege til Jurabar for at bryde isen. De næste 14 timer skulle vi tilbringe i en bus, der ville fragte os til turens første stop, Strasbourg. Folk hyggede sig ganske godt på busturen både med og uden våde varer. Chaufføren, der med hans egne ord lige ville ”forkynde”, at vi skulle være ”nidkære” på bussens latrin, så det ikke blev en ”uværdig tur”, førte os sikkert ned til færgen mod Puttgarden. Efter et besøg i kiosken og cafeteriet på færgen var vi klar til en nat på den tyske Autobahn, der blev indledt med den amerikanske advokatserie ”Suits” på DVD. Vi ankom i Strasbourg ca. kl. 10 næste dag, og inden indkvartering på Hotel Cap Europe var der lige tid til at strække benene i den idylliske by. Arkitekturen er her præget af både tysk og fransk stil, grundet byens historisk vekslende tilhørsforhold til hhv. Tyskland og Frankrig. Søndag gik således med indkvartering, byvandringer med vores fantastiske arrangører og en udmærket fællesmiddag på restaurant L’Ancienne Douane, hvor en bordplan sørgede for, at man kom hinanden ved på kryds og tværs af venne- og venindegrupper. Aftenen sluttede på en hyggelig bar i nærheden af restauranten.

Mandag besøgte vi Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Europarådet. Flere med hang til den mere klassiske ende af garderoben, herunder undertegnede, tog bestik af formaningerne om dress code og skruede ekstra op. Ved ankomsten til EMD’s markante bygning blev vi mødt af synet af en aktivist, der med et stort skilt demonstrerede imod ”nazi justice” og statsløse, der sov i telt. Indenfor mødtes vi med en dansk jurist til en snak om hendes hverdag og en diskussion om menneskerettigheder, der var Juridisk Diskussionsklub værdig. EMD’s succes har dog også en pris: Ca. 107.600 sager venter på at blive behandlet, hvoraf de ældste blev anlagt omkring år 2000. Vi indtog dommersæderne, hvor hammeren blev svunget foran vennernes blitzende kameraer. Efter et par timers fri leg i nærområdet gjaldt det Europarådet, en mellemstatslig organisation hvis opgave det hovedsageligt er at sikre overholdelsen af menneskerettigheder blandt dens 47 medlemmer, bl.a. med udgangspunkt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som organisationen også står bag. Her fortalte en dansk jurist om sine kontrolture rundt i medlemslandene, hvor han bl.a. var blevet forsøgt tilbageholdt, og hvor han i et østeuropæisk fængsel havde opdaget et torturkammer med blod på væggene! Efter besøget drog vi ind mod centrum for at tage på kanalrundfart, og den sidste aften i Strasbourg brugte folk på hyggelige middage rundt omkring, ligesom nogle også tog videre på baren fra aftenen før.

Vækkeuret skar sig gennem mørket tirsdag morgen, hvor vi skulle videre til den mere strømlinede by Luxembourg for at besøge EU-domstolen. Ved ankomsten kl. 14 sørgede nogle venlige mennesker for at korte halvanden times rundvisning ned til ca. 20 minutter, hvorefter vi mødtes med en kvindelig juristlingvist til en snak om hendes arbejde og karrierevej. EUD’s ligestilling af EU’s 24 officielle sprog medfører et stort behov for sprogkyndige jurister og tolke, hvorfor 48 % af alle domstolens ansatte sidder i sprogtjenesten. Derefter fulgte et spændende møde med de danske dommere Lars Bay Larsen og Sten Frimodt Nielsen, hvor det bl.a. kom frem, at domstolens til tider aktivistiske fortolkningsstil kun benyttes som sidste udvej, når der skal tolkes på vagt formulerede EU-retsakter, vedtaget på baggrund af politiske kompromisser. Efter besøget blev der i bussen serveret Irish Coffee, så de ca. 200 km til Bruxelles ikke skulle føles alt for lange. Bruxelles er en god blanding af det romantiske og det strømlinede, og vi skulle her bo på Hotel Manhattan. Dog medførte de horrible anmeldelser på internettet, det nedslidte interiør og de skumle gæster desværre en knap så opløftet stemning, hvilket aftenen bar præg af selvom nogle nu hyggede sig meget godt.

Onsdag morgen blev vi modtaget af en græsk jurist i Europa-Parlamentet, som var dagens attraktion. Pg.a. revner i loftet var selve parlamentssalen lukket af, så et mindre besøgsområde var alt, hvad vi fik at se af institutionen indefra. Efter en rutinemæssig orientering med tilhørende spørgerunde, fulgte en hel dags fri leg, som mine to rejsekammerater og jeg bl.a. tilbragte i det nærliggende Parlamentarium – en interaktiv udstilling om EU og dets historie. Vi tilbragte tre timer derinde, og fik en meget givende oplevelse ud af besøget, selvom der ikke var sparet på den rosenrøde farve. Tiden fra kl. 16 og frem tilbragte nogle på holdets nyfundne stambar, mens vi tre spiste på en lille belgisk perle af en restaurant, inden vi tog over til de andre på baren.

Torsdag besøgte vi først specialisterne i konkurrenceret, advokatfirmaet O’Melviny & Myers, som havde sikret myndighedernes velsignelse af en fusion mellem to rederie, efter et andet kontors afvisning af sagen. Efter lidt frokost drog vi videre mod EU-kommissionen til en endnu en generel indføring og en interessant snak om lobbyisme i EU-regi. Aftenen bød på en anderledes fællesmiddag på den etiopiske restaurant KoKob, hvor traditionel etiopisk mad spises med en slags pandekager, som maden samles op i. Respekt for maden vises ved at proppe en fyldt pandekage i munden på sidemanden, inden man selv kaster sig over herlighederne. Den belgiske øl blev nydt i rigelige mængder, og vi fortsatte efterfølgende over på stambaren, hvorfra nogle tog hjem efter et par timer, mens andre forsatte til langt ud på natten…

Fredag morgen var ikke alle bussens sæder besat, men en pæn flok havde alligevel trodset tømmermændene til fordel for de sidste faglige besøg. Hos Rådet for Den Europæiske Union var vi blevet sat i stævne af den skarpe, danske medarbejder fra EU’s Fælles Udenrigstjeneste, som ikke holdt sig tilbage fra at udspørge os om tyske bilproducenters miljøpolitiske holdninger og Grækenlands udenrigspolitiske udfordringer, hvilket var noget af en brat opvågnen. Turens faglige program sluttede med et stille og roligt besøg hos Danmarks Faste Repræsentation ved EU, der bl.a. bistår de danske ministre i forbindelse med topmøder. Herefter begav folk sig ud på frokost og sightseeing. Denne sidste aften sponsorerede Accura en fællesmiddag på restaurant Volle Gas, hvor vi sandelig gav den fuld gas, og der var efterfølgende fest i et af vores større hotelværelser.

Lørdag var der afrejse kl. 18, og flere brugte dagen på at få set de sidste seværdigheder.

Undertegnede & Co. fik både besigtiget byens vartegn herunder Atomium, Manneken Pis, og den overdådige Grand Place, hvorefter vi hastede tilbage til bussen med indkøbsposerne fulde af belgisk øl og chokolader. Vi ankom, til Frue Plads hvor det hele startede, overtrætte, adskillige bekendtskaber rigere og mættede af indtryk. Tak til JD, Lassen Ricard, Accura, DJØF og Ret & Råd for en rejse, som jeg sent vil glemme.