Når kriminelle flygtninge udvises

Af Catrine Louise Bruhn

I et temanummer om flygtninge er det svært at komme udenom et tilbagevendende, særdelesomdiskuteret og presseomtalt emne. Det handler om adgangen til at udvise. Politiske partier markerer konstant deres holdning til spørgsmålet– men hvad er gældende ret? Hvornår kan kriminelle flygtninge sendes hjem? Kan man altid sende flygtninge tilbage til deres hjemland? Og hvordan spiller den danske straffelov og udlændingeloven sammen med menneskerettighederne?

De folkeretlige principper

En flygtning er en person, hvis ansøgning om asyl er imødekommet, og som således har fået opholdstilladelse som flygtning. Flygtninge udgør på den måde en særlig gruppe af udlændinge, og enhver stat har som et folkeretligt princip en ret til at kontrollere udlændinges indrejse og ophold i staten. Dette må ses i modsætning til statens egne borgere, som aldrig kan udvises fra deres hjemland. Dette folkeretlige princip gælder naturligvis også i Danmark, og betyder, at flygtninge kan udvises hvis de begår kriminalitet, eller hvis de anses for at udgøre en fare mod statens sikkerhed eksempelvis pga. terrormistanke.

Samspillet med menneskerettighederne

Dog modificeres statens ret til at udvise flygtninge i alle aspekter af Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Det gælder særligt de forpligtelser, der påhviler Danmark i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og FN’s konvention mod tortur.

Når en udlænding med opholdstilladelse som flygtning udvises ved dom, skal Udlændingestyrelsen derfor altid efterfølgende træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen reelt kan udsendes. Dette kan ikke ske, hvis der ved en udsendelse er risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvis der er tale om en konventionsflygtning, som risikerer forfølgelse. Udlændinge som ikke kan få opholdstilladelse, og som samtidig ikke kan udsendes af Danmark, fordi de risikerer tortur eller lignende overgreb i modtagerlandet, må herefter opholde sig i landet på et såkaldt ”tålt ophold”.

Hvornår udvises en flygtning for sine kriminelle handlinger?

Men hvornår kan udlændinge, herunder flygtninge, overhovedet udvises som følge af begåede kriminelle forhold? Hvor meget skal der til?

Svaret findes i udlændingelovens kapitel 4, men er en anelse komplekst idet reglerne i udlændingeloven er bygget op som en ”trappemodel”. Betingelserne for en udvisning skærpes således i takt med varigheden af en udlændings ophold i Danmark. Hvis en udlænding har boet i Danmark de sidste 9 år, skal der langt mere til, før man kan udvise den pågældende, sammenlignet med en udlænding der blot har været bosat i Danmark i et par måneder. Hertil kommer dog en række undtagelsesregler, som betyder, at man uanset varigheden af en udlændings ophold i Danmark, kan udvise den pågældende, hvis der er tale om en nærmere angiven begået kriminalitet. Det gælder eksempelvis narko- og voldskriminalitet.

Det er som udgangspunkt domstolene der træffer afgørelse om en eventuel udvisning, hvilket sker i samme ombæring som afsigelsen af straffedommen. I visse tilfælde har Udlændingestyrelsen imidlertid også adgang til at træffe en afgørelse om udvisning. Det gælder eksempelvis hvis en udlænding er blevet pågrebet under, eller i umiddelbar tilknytning til, udøvelsen af et strafbart forhold. Dette er dog ligeledes en mulighed, hvis en udlænding ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) er til fare for statens sikkerhed. Ved afsigelse af administrative afgørelser om udvisning har den udviste klageadgang til Integrationsministeriet og i visse tilfælde særlig adgang til domstolsprøvelse af afgørelsen.

” En udlænding skal udvises…”

Reglerne i Udlændingeloven er som nævnt komplekse, og særligt § 26 stk. 2 hvorefter ”En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser” har givet anledning til mange juridiske diskussioner. Bestemmelsen udtrykker nemlig umiddelbart, at man ikke behøver at foretage en konkret vurdering af den enkelte udlændings forhold, men blot som hovedregel skal udvise ved særlige kriminelle handlinger.

Bestemmelsen kan dog ikke tages direkte for pålydende, og Danmark er efter sine internationale forpligtelser netop altid nødsaget til foretage en konkret afvejning i hver enkelt udvisningssag. Afvejningen rummer dels de humanitære hensyn, eksempelvis hensynet til den pågældendes tilknytning til det danske samfund, alder, helbredstilstand, udvisningens konsekvenser for den pågældendes nære familiemedlemmer, og på den anden side også hensynene til general- og specialprævention m.v.

Institut for Menneskerettigheder har i en delrapport om udvisning og udlevering af kriminelle udlændinge i 2014-15 således også fremført at ”det på grund af det menneskeretlige proportionalitetsprincip ikke er muligt at operere med hovedregel/undtagelse i udvisningssager.”

Konsekvensen og statistik

I det øjeblik en udlænding udvises som følge af kriminelle forhold, må vedkommende ikke længere opholde sig i Danmark, men skal rejse ud af landet og må ikke længere, uden tilladelse, på ny rejse ind i landet.

I 2014 var antallet af udviste ved dom ca. 1.500, hvor det i 2013 var ca. 1.810. Antallet i 2011 og 2012 var henholdsvis ca. 1.020 og ca. 1.380.
Antallet af administrative udvisninger i første instans, hvor der ikke er sket påklage udgjorde i 2011 ca. 940, i 2012 ca. 1.260, i 2013 ca. 1.040 og i 2014 ca. 1.010.