Den juridiske abort

Den juridiske abort

Af Maria Thornbye Tholstruphede

Det omdiskuterede emne har været oppe at vende ad flere gange i mere end et årti, og spørgsmålet er nu kommet op igen: skal mænd have muligheden for juridisk abort?

Hvad er en juridisk abort?

Begrebet ”juridisk abort” blev for første gang introduceret i 2000 og indebærer, at manden frasiger sig faderskabet. Det vil sige, at manden ikke skal betale børnebidrag til moderen og ligeså mister retten til samvær med barnet.

Den juridiske abort tager udgangspunkt i en ”betænkningstid” på 12 uger. Inden for denne tid bør manden kunne tage stilling til, hvorvidt han ønsker at være far for barnet. De 12 uger bygger på den samme grænse, som kvinderne har i forbindelse med en medicinsk eller kirurgisk abort.

Som retsstillingen ser ud i dag har en forælder, der ikke bor med sit barn, forsørgelsespligt over for barnet. Det eneste valg en mand, der ufrivilligt er blevet far, har, er valget om samvær med barnet. Han har ingen indflydelse på, om barnet skal sættes i verden eller ej og kan altså heller ikke frasige sig de økonomiske forpligtelser, der følger efter fødslen.

Et skridt mod ligestilling?

Mænd og kvinder har efterhånden opnået ligestilling på mange områder gennem mange års kamp. Men hvis kønnene skal være så lige, skal mænd så ikke også have muligheden for frit at til- eller fravælge et barn og ligestilles med kvinderne, som frit kan foretage det valg?

Med indførelsen af den frie abort i 1973 fik kvinden mere ret til at bestemme over sin egen krop; kvinden fik ret til at vælge en abort i de situationer, hvor kvinden var ”kommet i ulykke”.

En mand kan lige så vel som en kvinde ”komme i ulykke”. En et par år gammel britisk undersøgelse viste, at én ud af ti kvinder havde snydt sig til at blive gravid. I netop de tilfælde har manden taget sine forholdsregler og gjort sit til at sikre sig, at kvinden ikke blev gravid. Og her må det da siges, at det er manden, der er offeret. Kvinden har bevidst brugt manden som en slags sæddoner og senere hen som en vej til en månedlig udbetaling.

Mange mænd, der ufrivilligt er blevet fædre, betegner situationen som krænkende og i nogle tilfælde endda som overgreb. Havde en kvinde, der ufrivilligt var blevet befrugtet, brugt samme ord, ville hun af langt de fleste få den støtte og eventuelle abort, hun havde brug for. Det oplever mændene ikke i samme grad. Vi lever i 2016 – bør det samme ikke gøre sig gældende for mændene?

En adgang til fri abort skal selvfølgelig ikke give manden et frikort til at dyrke sex uden at tage ansvar for følgerne. Men det er en af de ting, nej-gruppen frygter. De mener, at mændene vil bruge den juridisk abort som en generel ansvarsfraskrivelse. Ikke desto mindre er 42% af den danske befolkning parat til at indføre juridisk abort til mænd.

Det økonomiske ansvar

Hvem skal egentlig betale børnebidraget, hvis den juridiske abort blev indført? Ansvaret ville flytte sig fra den enkelte borger til staten, hvilket også er et af de argumenter, politikerne lægger stor vægt på i debatten.

Alternativt kan kvinden helt undvære børnebidraget. Det kan måske rimeliggøres ved, at kvinden på forhånd kender omstændighederne, som hun har valgt at få barnet under. Endvidere er en meget stor del af kvinderne i Danmark i dag i stand til at forsørge sig selv.

Man kunne også vælge at sidestille kvinderne med selvvalgte enlige forsørgere, som har mulighed for at søge om ordinært og særligt børnetilskud. Variationerne er mange, og det økonomiske aspekt fylder en stor del i debatten.

Barnets tarv

Debatten om den juridiske abort tager oftest udgangspunkt i ligestillingen mellem mænd og kvinder. Her glemmes barnets tarv delvist.

Som udgangspunkt har et barn ret til at kende sit biologiske ophav. Det er også sådan, den moderne lovgivning er indrettet. Men ved en juridisk abort vil manden skrive sig helt ud af barnets historie, hvilket konflikter med den vigtighed, der er forbundet med et barns kendskab til sine biologiske rødder.

Samme situation eksisterer for anonyme sæddonorer. Her har donoren ikke forsørgelsespligt, men heller ikke samværsret med barnet. Barnets bånd til sit biologiske ophav er ikke til stede, hvilket ofte kritiseres som værende i strid med barnets tarv. Omvendt er det vel også i barnets bedste interesse, at det har en far, der inderligt har ønsket barnet.

Fremtiden

Der er rigtig mange ting, der skal tages stilling til, hvis den juridiske abort skal indføres. Alt fra mænd, kvinder og børns grundlæggende rettigheder til økonomiske problemstillinger til, hvordan bevisbyrden skal løftes, skal der grundigt, men forsigtigt tages stilling til. Det er måske derfor, at der stadig ikke er nogen lande, der har indført den juriske abort.

Selv om samfundets opbakning er til stede, er der dog stadig ikke politisk opbakning til at give ufrivillige fædre retten til juridisk abort. Men der gik også mange årtier, før den frie abort for kvinder blev indført. Tiden vil vise, om det samme skal gøre sig gældende i forhold til mændene.