OPDATERING: Ny info om kandidatreformen og campus-udflytningen

Da det sidste tirsdag blev tid til dekanens studenterforum, blev der bl.a. drøftet to emner, som forventes at få stor betydning for jurastudiet, som vi kender det i dag: Kandidatreformen og udflytningen af uddannelser til Søndre Campus.

Jura-kandidaten bliver lagt om

Den mest omfattende diskussion omhandlede kandidatreformen, der blev vedtaget af Folketinget i juni 2023. Hvordan reformen skal udmønte sig i praksis, og hvilke uddannelser den skal omfatte, har siden da været behandlet af kandidatudvalget og offentliggjort via deres del- og afrapportering, som du kan læse mere om i min tidligere artikel i Stud.Jur.-bladet fra december 2024. Artiklen belyste hvorvidt jurastudiet var i risiko for at blive omlagt, og hvad det eventuelt ville få af betydning. Det er nu bekræftet, at jura vil blive omfattet af reformen, men præcis hvordan den/de nye kandidat(er) kommer til at udforme sig, er fortsat uklart.

Todelt model vs. fakultetets forslag om 90 ECTS

Det hidtidige udgangspunkt har været en todelt kandidatordning: en kort kandidat på 75 ECTS og en traditionel kandidat på 120 ECTS.

Mange studerende har udtrykt bekymring for, at en sådan ordning vil skabe et A- og B-hold. Rygter om, at kun studerende med de højeste karakterer vil få adgang til den længere kandidatuddannelse florerer og påvirker allerede studiemiljøet. Derudover er der bekymring for, om den korte uddannelse vil give færre muligheder end den lange.

Til dekanens studenterforum blev det oplyst, at begge kandidater vil medføre titlen cand.jur. og være adgangsgivende til de samme stillinger – herunder fuldmægtigstillinger.

Fakultetet anerkender, at en mere ensartet uddannelse dog er ønskescenariet. Dekanen forklarede på mødet, at fakultetet – sammen med de øvrige universiteter, der udbyder jurauddannelser – arbejder for en alternativ løsning: én kandidatuddannelse på 90 ECTS.

Der er dialog med ministeriet om denne løsning, som i givet fald vil gælde for alle jurastudier i hele landet. Planen kan dog først realiseres, hvis politikerne bag aftalen om kandidatreformen godkender den. Det nyligt udskrevne valg forlænger denne proces, men fakultetet forventer en afklaring inden sommerferien.

Hvis 90 ECTS-modellen ikke godkendes

Bliver 90 ECTS-modellen ikke godkendt, forventer fakultetet at indføre den todelte ordning. I så fald vil kandidaten på 75 ECTS være den, som de studerende har retskrav på, oplyser dekanen. Det er derimod endnu ikke fastlagt, hvad der bliver adgangsgivende for kandidaten på 120 ECTS. Til mødet blev det oplyst, at optagelse sandsynligvis vil ske via ansøgning, og at det ikke kan udelukkes, at karakterer vil spille en rolle.

Det forventes, at der vil være overvejende flere pladser på den lange kandidat frem for den korte, hvis det bliver den model. Dette vil give størstedelen af studerende mulighed for at gennemføre kandidaten på 120 ECTS. Dog medfører det manglende retskrav for KU-studerende en risiko for, at også studerende fra andre jurauddannelser vil kunne ansøge om og få en plads på den lange kandidatuddannelse på KU. Uanset hvilken ordning som bliver den endelige, forventes den at træde i kraft ved optag på kandidaten i 2028.

Indvirkning på valgfag og udveksling

Kandidatreformen påvirker også bacheloruddannelsen. Allerede fra dette efterår indføres en ny bachelorordning med reduceret valgfrihed fra 30 ECTS til 20 ECTS. Dekanen oplyser, at det ikke er utænkeligt, at bacheloruddannelsen yderligere vil blive tilrettet, når den nye kandidatordning er fastlagt. Formålet er bl.a. at etablere et mere robust fagligt fundament til den forkortede kandidat. Det forventes desuden, at muligheden for udveksling som en del af den korte kandidatuddannelse på 75 ECTS  forsvinder.

Flere studier på vej til Søndre Campus

Det andet store punkt på mødet handlede om den forestående udflytning af uddannelser til Søndre Campus. Der er endnu ikke fastlagt en endelig tidsplan, men de psykologistuderende forventes at ankomme i 2027, hvorefter flere andre uddannelser vil følge trop.

Et fælles campus

Tilflytningen af de mange studier kommer til at medføre betydelige ændringer for, hvor og hvordan undervisningen skal foregå, og der vil ske en nedbrydning af den fysiske opdeling af fakulteternes område, så campus som udgangspunkt er fælles.

Der eksisterer først og fremmest et behov for mere plads. Medarbejderområder fortættes, og det må forventes, at undervisningslokalerne skal bookes i højere grad end nu. Det primære pladsproblem vedrører derfor forelæsningslokaler. Universitetet undersøger muligheder for at udvide campus – blandt andet ved at undersøge muligheder for nybyggeri på campus til bl.a. dette formål. Men der kan gå mange år, før eventuelle nye faciliteter står klar.

Online forelæsninger og tour de KUA? 

Indtil da kan flere løsninger komme i spil, herunder evt. øget brug af online-forelæsninger. Ifølge dekanen har online-forelæsninger førhen fungeret godt, og det kan være særligt hensigtsmæssigt at overveje i fag med gentagelsesforelæsninger.

En anden ændring er, at de studerende kan forvente at have undervisning mere spredt på Søndre Campus. Formålet bag dette er at udnytte Søndre Campus’ faciliteter optimalt, samtidig med at det aktiverer de studerende i at bruge hele campus.

Sammensætningen mellem ankomsten af nye studier og nedbrydning af den fysiske opdeling af fakulteterne medfører en øget omgang mellem studerende på tværs af uddannelser. På denne baggrund opfordrede dekanen til øget dialog mellem studerende på tværs af uddannelserne. Opfordring hermed videregivet!