Moderne lov mod oldgammel forbrydelse?

Sverige kriminaliserer uagtsom voldtægt. Efter en langvarig offentlig debat vedtog Sverige i maj 2018 en lovændring af landets lovgivning på voldtægts- og seksualforbrydelsesområdet. Lovændringen ændrer fundamentalt den måde, disse forbrydelser strafforfølges på. Det er den første lov i Sverige, der tydeligt markerer og anerkender, at sex uden eksplicit samtykke er voldtægt. Med introduktionen af lovændringen er Sverige nr. 10 i rækken af lande i Vesteuropa, der anerkender uagtsom voldtægt som en forbrydelse. Under den tidligere lovgivning skulle anklageren – som i Danmark – kunne påvise, at der f.eks. havde været vold, trusler eller udnyttelse af offeret. Den nye lov kræver imidlertid, at der gives et eksplicit samtykke. Dette kan være fysisk eller mundtligt. Efter den 1. juli 2018 skal anklageren blot kunne påvise, at der ikke var givet eksplicit samtykke til seksuel samkvem. Kritikkere af loven anfører, at loven er problematisk og svær at håndhæve i det virkelige liv. Bl.a. har Sveriges retsråd udtalt, at loven er uklar. Det er dog slet ikke det loven har til formål ifølge støtterne af loven. Det handler om, at loven skal være med til at ændre kulturen i Sverige. Ifølge støtterne er loven normativ, idet den signalerer, hvad der er acceptabelt, og hvad der er strafbart. Flere håber, at loven kommer til at have den samme effekt på samfundets opfattelse og kultur, som afskaffelse af revselsesretten havde i Sverige i 1979.

Lov mod tal

Sverige har i den seneste tid oplevet en bekymrende stigning i antallet af meldte seksualforbrydelser, herunder voldtægter. Ifølge Sveriges nationale kriminalregister er antallet af ofre for seksualforbrydelser tredoblet fra 2012, fra 0.8% af den voksne befolkning til nu 2.4%. Endvidere anmeldes blot 10% af forbrydelserne til politiet ifølge de adspurgte i en undersøgelse. Den svenske lovgiver håber derfor, at denne lov vil ændre holdningen og synet på voldtægt samt vende tendensen. Sveriges justitsminister, Morgan Johansson, udtaler, at loven er moderne og baseret på en moderne forståelse af forhold. Johansson udtaler videre, at loven skal sidde på rygraden af enhver mand og dreng i Sverige. Man skal ifølge Johansson sikre sig, at den man ønsker at have seksuelt samkvem med, indvilger i det eksplicit. Den svenske regering udsendte en officiel meddelelse, hvori den understregede den nye lovs mulighed for at få dømt flere personer for seksuel misbrug end nu. Håbet er, at det skal lede til flere anmeldelser. I 2017 anmeldte kun 60% af de indlagte efter en voldtægt på Sodersjukhuset Hospitalet i Stockholm voldtægten til politiet. To yderligere forbrydelser er tilføjet til loven med lovændringen: Voldtægt og seksuelt overgreb på trods af åbenbar modvilje. Førstnævnte indebærer, at gerningsmanden fortsætter en seksuel handling på trods af manglende samtykke, og hvor det er tydeligt for gerningsmanden, at samtykke ikke var givet. Strafferammen er for denne forbrydelse sat til 4 år.

Lov som katalysator for forandring?

Det svenske advokatsamfund er kritiske over for loven, da advokatsamfundet ikke mener, at loven vil lede til flere domsfældelser. Sverige er dog ikke alene. Island ændrede også sin lovgivning på området i år. Andre lande med samtykkebaseret lovgivning er bl.a. England, Skotland, Irland, Cypern, Belgien og Tyskland. Norge forkastede en lignende lovændring sidste måned. En anselig undersøgelse om kønsbaseret vold og udnyttelse blandt befolkninger i hele Europa fandt fornylig, at victim blaminger udbredt. Endvidere fandt undersøgelsen, at flere adspurgte fandt samtykke problematisk, og 1/3 af de adspurgte svarede, at seksuelt samkvem nogen gange er acceptabelt også uden samtykke. Det er den svenske lovgivers håb, at denne lovændring vil være en katalysator for forandring i forståelsen af seksuel samkvem og overgreb samt vende den alarmerende stigning i antallet af seksualforbrydelser i landet. Om denne ”moderne lov”, som den svenske justitsminister har døbt loven, kan løse et oldgammelt problem med voldtægt og seksuelt overgreb bliver interessant at følge fra et juridisk synspunkt.