Onsdagsposten 200618
Godaften og velkommen til Onsdagsposten!
Solen er pletvist ved at vende tilbage, og alle årgange omsider kan omsider gå sommeren og Gothersgade i møde sammen. Det er unægteligt skønt og al fejring værd – men det fratager os desværre ikke vores pligt til at holde os opdaterede. Hvor meget vi end er modstandere af reptilhjernestimulerende nyheder omkring alskens dårlige nyheder på verdensplan, er dagens første artikel pligtlæsning for alle, der ikke allerede har sat sig ind i konsekvenserne af USA’s nultolerancepolitik. Donald Trump har både sagt og gjort meget og overskredt grænser i et imponerende tempo. Historierne om de tvangsfjernede børn og Trump-administrationens godkendelse af proceduren er imidlertid et hidtil utroligt lavpunkt. Der findes ét tilstrækkeligt ord i den danske ordbog: Absurd. Absurd at det får lov til at foregå og endnu mere absurd at det tilmed udspiller sig hos en af Danmarks tætteste allierede. Et land der har gjort sig til forkæmper for “det vestlige ideal” og et land hvor den anden paragraf i uafhængighedserklæringen pludselig runger uhyggeligt hult: “all men are created equal […] they are endowed by their Creater with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty and the Pursuit of Happoness.” Det er vor alles opgave ikke at glemme historien, så vi ikke gentager tidligere generationers ødelæggende fejlskridt. Stud.Jur. er apolitisk, men det samme kan siges om enhver kritik af USA’s nuværende politiske kurs.
God onsdag og god læselyst.
Del denne artikel