Noget på spil

Noget på spil

Af Niels Frederik Balling Larsen

Sex er spændende. Tilsyneladende så spændende, at billeder og video med krænkende indhold deles på landets gymnasier uden samtykke fra de piger, der herved udstilles. Problemet er stigende, og alle steder ringer alarmklokkerne. Elever, lærere og politikere er enige om, at der må gøres noget, men præcist hvad står stadigvæk hen i det uvisse. Derfor må vi spørge os selv: Hvad skal der til?

I sidste uge blev en dreng på Gefion Gymnasium i København taget i at have delt en krænkende video af en nøgen og uvidende skolekammerat. Gymnasiets rektor reagerede prompte ved at bortviste og politianmelde drengen, hvilket hurtigt fangede mediernes opmærksomhed.

Sagen er langt fra enestående, og deling af videoer med et seksuelt krænkende indhold er et stigende problem. Det skaber utryghed, og på mange skoler og gymnasier rundt om i Danmark oplever man konsekvenserne heraf. Anne-Birgitte Rasmussen, formand for foreningen Danske Gymnasier, er foruroliget over udviklingen og mener, at man bør tage problemet meget seriøst.

– Vi er som rektorer stødt på problemet, idet eleverne ikke længere ønsker at gå i bad på skolen, fordi de er bange for at få taget billeder. Ubehaget ved, at man hele tiden risikerer at blive fotograferet, fylder meget. Og det er vi nødt til at tage hånd om.

Jens Jakob Veit, der er elevrådsformand på Gefion Gymnasium, er helt enig med sin rektor. Han mener, at der skal slås hårdt ned på forbrydelser som denne.

– Sexkrænkelser skal ikke være en del af skolekulturen. Derfor er det godt, at der bliver statueret et eksempel.

Jens Jakob Veits engagement i debatten kan virke banalt, men det er muligvis vigtigere end som så. Netop det, at eleverne kommer på banen, kan vise sig at være afgørende for, at der kan dæmmes op for problemet.

Drengestreger eller børneporno?

Børne- og Undervisningsminister Ellen Trane Nørby skrev for nylig i forbindelse med den aktuelle sag fra Gefion Gymnasiet et langt indlæg, hvori hun forsøgte at tale direkte til de unge. Særligt de tankeløse og perverterede gymnasiedrenge, der deler krænkende videoer og billeder. Hun spurgte dem:

– Hvad fanden tænker I på? (…) til de, der så meget som overvejer at dele den type indhold. Stop jer selv. Ville I dele det, hvis billederne var af jer selv eller af jeres lillesøster? Næppe. Men de foto, I deler, er præcis nogens lillesøster, kæreste eller bedste ven.

Noget tyder på, at en sådan opsang er nødvendig, men spørgsmålet er, om den overhovedet nytter noget.

En af de seneste års værste sager fandt sted på Gammel Hellerup Gymnasium i 2012. Dengang blev to drenge sigtet for distribution af børneporno, da de til en morgensamling afspillede en video af to af gymnasiets elever på en storskærm til skue for alle gymnasiets elever og lærere. Videoen var umiddelbart ikke til at stoppe, før det var for sent, og videoen spillede i omkring to minutter på trods af både rektor og flere læreres tilstedeværelse. Sigtelsen mod drengene blev dog droppet.

Det sker desværre alt for sjældent i denne type sager, at handlingen fører til straf. Dette er på trods af, at det i Straffelovens § 235, stk. 1 er bestemt, at den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ligeledes er det i lovens § 226, stk. 1, fastsat, at den, der optager pornografiske fotografier, film el. lign. af en person under 18 år med forsæt til at udbrede materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.

Der er altså hjemmel til at retsforfølge personer, der deler disse krænkende videoer med et seksuelt indhold, men alligevel ender sagerne alt for ofte uden konsekvenser for de skyldige.

Ellen Trane Nørby finder det utilstrækkeligt, at disse forbrydelser ikke får konsekvenser for gerningsmændene. Hun mener dog, at der skal mere og andet end lovgivning til at stoppe problemet.

– Sexmobning er krænkende og uacceptabelt. Det er en kultur, der skal bekæmpes, og her har særligt de unge selv og forældrene et stort ansvar, men også uddannelsesinstitutioner og vi som politikere har et ansvar for at fordømme og på ingen vis bagatellisere den form for overgreb.

Hævnen er knap så sød

Når seksuelle krænkelser finder sted, har det store konsekvenser for de piger, der udsættes. En, der har været udsat for seksuel krænkelse, og har været stærk nok til at fortælle om konsekvenserne af det efterfølgende, er den kendte redaktør og debattør Emma Holten.

I 2011 opdagede hun, at hendes e-mail var blevet hacket, og at en række nøgenbilleder, som hun som 17-årig havde sendt til sin kæreste, var blevet delt flere steder på nettet, herunder på Facebook og på flere sider med såkaldt hævnporno. Hun fortæller, at hun efter krænkelsen følte sig ”udstillet som landsbyskøgen”, og at skammen og ydmygelsen, der fulgte med overgrebet, var uudholdelig.

– Efter de første billeder skammede jeg mig helt vildt. Jeg havde det virkelig dårligt og troede, det ville slå mig ihjel. Ikke fordi jeg ville begå selvmord, men jeg tænkte, at der ikke var noget tilbage af mig, fordi jeg syntes, det var så pinligt.

Emma Holten kæmpede længe med at bearbejde oplevelsen og på at forstå, hvad hun i grunden var blevet udsat for. Det er dog en øvelse, der kan være meget svær, og for nogle endda umulig. Det måtte hun i sidste ende sande.

– Jeg brugte rigtig meget tid på at kigge på de her sites. Det var måske ret masochistisk, men det var også skide vigtigt for mig at forstå, hvad det her handlede om. Jeg brugte enormt meget energi på at prøve at udslette det her. Efter et år gav jeg totalt op. Jeg kunne ikke kæmpe den kamp mere på den måde.

Tanke før handling

Netop fordi de menneskelige konsekvenser af seksuelle krænkelser er så store, er det særligt vigtigt, at de straffes, og at man arbejder for, at denne type forbrydelse ikke sker. Og det starter først og fremmest med de unge selv.

Hermed mener jeg ikke, at det er de unge pigers skyld, at de bliver krænket. Det skal have lov at tage alle de billeder, de vil. Det er heller ikke ansvarlige unge som elevrådsformanden Jens Jakob Veits, der viser ansvar og råber sine uansvarlige kønsfæller op, og beder dem stoppe deres vanvittige og ulovlige krænkelser. De kan gøre meget, og gør det allerede, men de har ikke skyld i de forbrydelser, der sker.

Problemet med seksuelle krænkelser starter og slutter med gerningsmændene, der deler billederne og videoerne. Det er dem, der skal forstå, at de gør noget galt, hvilket problemets stigende omfang tyder på, at de ikke gør for nuværende.

Hvordan får vi dem så til at forstå det? Én måde kunne være – som Ellen Trane Nørby – om hvorvidt de ville dele materiale, der afbilleder deres egne søstre og kærester og måske endda dem selv. Spørgsmålet er dog, om det ville være tilstrækkeligt. En anden måde er at lade dem mærke konsekvens, som de med deres handlinger har ladet andre mærke.

Vi kunne starte med ikke at lade deres forbrydelser gå ustraffet hen. Når man er fyldt 15 år, kan og bør man straffes. Sigtelserne skal ikke droppes, men opretholdes og skal føre til straf. Gerne fængsel.

Når der pludselig er noget på spil for dem, der tager så let på andre menneskers liv, så inviterer det som oftest til refleksion over egne handlinger. Hvis de unge drenge tænkte, før de handlede, ville vi nok være af med meget af problemet allerede der.