Eivind Kolding

Gør det du er bedst til, det gør Eivind

Interview med Eivind Kolding. Stud.jur. har mødt ordførende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, til en samtale om en jurists vej til toppen af dansk erhvervsliv. Derudover fortæller Kolding os bl.a. om forskellen på jobbet som advokat og jobbet som bankdirektør, om at stå inde for sine valg og om at gå efter sine drømme.

På gåben langs med Kgs. Nytorv hen imod Holmens Kanal er jeg spændt. Spændt på at stå møde med direktøren for Danmarks ubestridt største bank, Danske Bank. Man har selvsagt en række forestillinger om, hvordan der ser ud på bankdirektørens kontor; hvad der pryder væggene, hvilke bøger der står i bogreolen. Jeg har ved forskellige lejligheder besøgt Københavns største advokatkontorer. Der er stilen meget glas og stål. I Danske Bank, Holmens Kanal 12, er stilen lidt mere … mahogni.

Inden jeg starter optageren på min telefon forklarer Kolding lidt om bygningens historie. Bl.a. at kontoret, vi står i, alle dage har været bankdirektørens kontor, først beboet af Isak Glückstadt efterfulgt af sønnen, Emil Glückstadt.

Mens de flinke sekretærer kommer ind med forsyninger snuser jeg lidt rundt. Jeg får øje på Lov om finansiel virksomhed. 1500 sider. Kolding piller den ned fra bogreolen. ”Og så siger de, at banksektoren ikke er reguleret nok.”

Vi sætter os og lader samtalen begynde.

Kan du fortælle lidt om, hvordan du som cand.jur. er endt som ordførende direktør for Danske Bank?

Jeg begyndte egentlig med at læse jura med et andet sigte, end hvor jeg sidder nu. Jeg ville gerne i udenrigstjenesten. Jeg ville gerne være ambassadør. Men efter et par år kunne jeg se, at det ikke var det område, der trak mest i mig; jeg fik indtrykket af, at advokatvejen var det rigtige, nok fordi man har at gøre med juraen på en mere direkte måde.

Jeg fik et studiejob som inkassostudent hos Norsker & Jacoby. At komme ind på et advokatkontor gjorde mig sikker i min sag. Jeg ville være advokat.

Jeg fortsatte hos Norsker & Jacoby og blev advokatfuldmægtig og kom så senere ind i Bornstein & Grønborg, som efter flere fusioner nu er Plesner, hvor jeg blev advokat. Det var før 80’ernes store fusioner. Bornstein & Grønborg, som vel bestod af 4-5 advokater dengang, blev betegnet som et mellemstort advokatkontor.

Når advokatkontorerne ikke var specielt store, så betød det, at jeg fik lov til at arbejde med en lang række retsområder: erhvervsret, konkursret, strafferet, familie- og arveret – you name it. Det var meget lærerigt og ikke specielt usædvanligt dengang.

Dog ville jeg gerne gå lidt mere i den erhvervsmæssige retning. Da jeg havde fået min advokatbestalling og møderet for Landsretten, var jeg stadigvæk relativt ung – jeg blev cand.jur som 23-årig – og jeg kunne mærke, at der var noget nyt, som trak i mig. Jeg ville mere ned i selve forretningerne, mere hands on. Og mens jeg så advokatgerningen lidt som konsulentarbejde, ville jeg gerne ind i centrum af forretningerne og være den, der trak hovedlinjerne, i stedet for at være den, der f.eks. fik det kontraktslige netværk til at passe.

Da jeg skiftede til A.P. Møller Maersk var det ikke et fravalgt af det juridiske; det var nok snarere et udtryk for, at der var en del af mig, der ville ud og prøve noget nyt. Og hvis det ikke lykkedes, kunne jeg jo altid komme tilbage til juraen.

På hvilken måde er Danske Bank en juridisk virksomhed?

Danske Bank har mere end 200 jurister ansat på koncernplan. Så vi er vel en af landets største advokatkontorer, havde jeg nær sagt. De er selvfølgelig ikke alle sammen advokater, men de er jurister specialiserede på en række forskellige retsområder.

Men vi er simpelthen nødt til at være dækket ind rent juridisk. Det er vi som følge af det marked, vi bevæger os på. Hele den finansielle sektor er jo i meget stort omfang reguleret, helt ned til den mindste detalje, så det er yderst kompliceret at vurdere, hvordan og hvornår vi overholder de regler, vi er underlagt. Hvordan gør vi f.eks. for at sikre, at vi overholder det meget komplekse hvidvaskningscirkulære eller kapitalbestemmelsesreglerne.

Vi har også jurister til at tage sig af rekonstruktioner. Det er ofte sådan, når en virksomhed ligger på randen af konkurs, at banken træder ind, og finder en løsning på, hvordan man kan få virksomheden til at køre videre, og hvordan bankens interesser sikres bedst muligt.

Man skal heller ikke glemme, at der er rigtig meget EU-retligt arbejde. Både på den regulative side og på den proaktive side, altså lobbyarbejde. Faktisk bliver størstedelen af reguleringen overfor bankerne foretaget i EU, så det er bestemt en væsentlig del af juristernes arbejde.

Så man kan sige, at vi har jurister, der tager sig af alt det regulative, og jurister, der tager sig af bankens formueretlige interesser, herunder rekonstruktioner og sikring. Og så har vi nogle specialister, det kunne f.eks. være dem, som sidder med IT-ret.

Men vigtigst af alt er der rig mulighed for at blive flyttet rundt mellem afdelingerne, og det er også en mulighed at begynde som jurist, og ende som jeg selv ovre i arbejdet med den bankmæssige drift.

Kan du uddybe, hvad lobbyarbejdet indebærer?

Ja, det er jo i den boldgade, hvor man holder god kontakt med politikere, både i Danmark og i EU. Vi forsøger at få indflydelse på lovgivningen. Nogle gange har vi direkte indflydelse, og andre gange er det mere indirekte, gennem bankernes interesseorganisation, Finansrådet, som vi har en tæt dialog med. Så det kører på forskellige planer.

Man er simpelthen nødt til at gardere sig ind på det her område. Ellers ender vi med noget, der er helt ved siden af. Det er utroligt vigtigt, at politikerne både nationalt og internationalt forstår, hvad det betyder og har af konsekvenser for den finansielle sektor, hvis man gennemfører nogle af de ting, de går og overvejer. Så vores jurister er på den måde meget proaktive med hensyn til at tale vores sag og søge indflydelse.

Hvordan bruger man juraen i sin hverdag som henholdsvis koncernchef i A.P. Møller Maersk og administrerende direktør for Danske Bank?

I de første år i A.P. Møller Maersk arbejdede jeg i deres Direktionssekretariat, som vel svarer til det, man i dag kalder en legal-afdeling. Der arbejdede jeg jo meget direkte med juraen. Jeg stod bl.a. for generalforsamlingerne og store kontraktsforhandlinger, og jeg var da også involveret i nogle få, store retssager.

Vi gjorde meget ud af – og det synes jeg var med rette – at bruge eksterne advokater. Når man bliver ansat i en virksomhed, så er man jo ikke længere uvildig. I stedet for at repræsentere en part, så er du en part. Så vi brugte mange ressourcer på advokater udefra. Og det mener jeg også var et korrekt valg, for ind i mellem bliver man nødt til at spørge en person, som ser på sagen fuldstændigt objektivt.

Efter nogle år blev jeg chef for Maersk Hong Kong Ltd. Derfra var det rent kommercielt arbejde. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor man vil have en jurist, der ikke laver juridisk arbejde. Men det, jeg har fået absolut størst udbytte af ved at læse jura, er en meget analytisk tilgang. At være i stand til at dissekere en problemstilling meget nøje er noget, som man kan bruge til meget andet end juraen, f.eks. forretningsmæssige problemstillinger. Det er det samme tankesæt.

En anden meget vigtig ting, jurister lærer, er at udtrykke sig meget præcist. Det, at kunne udtrykke sig præcist – det være sig til eksamen, i korrespondancer eller når man skriver processkrifter, er altafgørende; det skal være præcist og entydigt, og det har jeg stadig glæde af.

Hvis man ser bort fra, at jobbet som advokat og jobbet som bankdirektør er vidt forskellige stillinger, hvad er så den mest afgørende forskel på det resultat, man leverer som advokat, og det resultat, man leverer som bankdirektør?

Jeg husker tilbage på en domsforhandling, jeg havde i Bornstein & Grønborg. Det var en svær sag, og det var slet ikke sikkert, at den kunne vindes. Men vi vandt den, og vi fik stort set alle mellemregningerne med. En forrygende sejr. Men klienten forstod det ikke. Han mente, at det jo var derfor, han havde en advokat. Det var for at vinde sagen. Så det eneste, jeg hørte fra ham, var, at han var småsur over regningens størrelse, og den var i øvrigt ikke specielt urimelig.

Det, synes jeg, er lidt utilfredsstillende. Der er ofte en barriere mellem advokat og klient, som gør, at klienten ikke kan forstå, hvilken ydelse de modtager.

Min oplevelse af at komme videre til A.P. Møller Maersk og i Danske Bank er, at jeg er med på et hold med et fælles mål på en helt anden måde, end i min tid på et advokatkontor. Det er som om, at advokaten har lidt mere distance til tingene og arbejder mere alene.

Hvilke ofringer indebærer stillingen som ordførende direktør for Danske Bank?

Der er ingen tvivl om, at det kræver rigtig meget tid at have en topstilling i erhvervslivet. Det er valg, man træffer. Men når det er sagt, så tror jeg egentlig ikke, at mit arbejde er mere tidskrævende end f.eks. nogle advokaters. Forskellen mellem mit arbejde og advokaters er lidt, at advokaterne har den anspore til arbejdet, at meget af det er timebaseret. Det er en måde at generere mere indkomst på. Og det er ikke på samme måde måleligt, når jeg bruger en time mere i banken.

Man skal nok se i øjnene, at hvis du vil nå langt inden for et hvilket som helst fag, så ligger der en større arbejdsindsats i det. Og det må man indrette sig efter, også på privatlivsfronten.

Hvis du tager et tilbageblik på din karriere, er der så valg, som du har fortrudt? Og er der modsat valg, som du i særdeleshed ikke har fortrudt?

Jeg er meget glad for de valg, jeg har truffet. Der er meget få ting, som jeg måske kunne have gjort anderledes. Det vigtigste i denne sammenhæng er måske at få sagt, at jeg altid har truffet mine valg ud fra den holdning, at man er herre over sit eget liv, og kan man ikke stå inde for de valg, man træffer, så må man lave dem om.

Det kan også være svært at dele valg op i dem, man har fortrudt, og dem, man ikke har fortrudt.

For eksempel var jeg et år i Kreditforeningen Danmark – som nu hedder Realkredit Danmark – som advokat, inden jeg kom til Maersk. Det var ikke lige mig på det tidspunkt, men jeg lærte dog utroligt meget af det. Vigtigst af alt var det måske, at det især var stillingen i Kreditforeningen Danmark, som gjorde, at jeg kvalificerede mig til jobbet i A.P. Møller Maersk.

Så jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg arbejdede et år i Kreditforeningen Danmark, selv om jeg kom hurtigt videre derfra.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du sagde endeligt ja til at tage over for Peter Straarup i Danske Bank?

Jeg har jo kendt virksomheden godt i en længere periode. Jeg har siddet i bestyrelsen i 10 år. Jeg vidste, at det var et utroligt spændende job.

Derfor gik mine overvejelser egentligt ikke så meget på, om jeg skulle sige ja til Danske Bank. De gik mere på, om jeg skulle sige farvel til A.P. Møller Maersk. Jeg havde arbejdet der i 23 år og virkeligt været Maersk-mand hele vejen igennem. Så det var mere, om jeg kunne kappe linen til Maersk.

Men når man ser på min alder, 52 år, så kan man sige, at hvis jeg skulle nå at lave én stor ting mere i mit erhvervsaktive liv, så kunne jeg nok ikke få en bedre anledning.

Hvordan husker du tilbage på din studietid?

Noget af det, jeg var mest begejstret for, var, at vi befandt os midt inde i byen i latinerkvarteret omkring Studiestræde og Frue Plads. Nu var jeg nok – hvis jeg skal være ærlig – i hvert fald for så vidt angår den senere del af studiet – ikke den mest flittige student målt på fremmøde. Jeg havde arbejde og andre ting og fandt ud af, at jeg sådan set godt kunne læse mange af tingene op til eksamen.

Jeg husker også den kæmpe betydning, det har, at man får en god forelæser. Altså, der var nogen, f.eks. Finn Thomsen i skatteret, som når de forelæste, så mødte de studerende op, og de havde interesse for det. På den anden side var der nogle professorer, som jeg ikke vil nævne ved navn, som jo sikkert var fagligt dygtige, men totalt uegnede til at formidle stoffet. Og hele årgangen mistede interessen.

Jeg fornemmer lidt, at en stor forskel på studiet dengang og studiet i dag er mængden af undervisningstimer. Det er nærmest skandaløst, så få undervisningstimer, I har. Med de få undervisningstimer, der er i dag, kunne man i virkeligheden gøre det til et 3-års studium. Det er blevet et selvstudium.

Med hensyn til fagene syntes jeg faktisk, at strafferet var utroligt spændende at have på studiet. Jeg må dog indrømme, at da jeg kom ud og oplevede det i virkeligheden på arbejdet, så – og nu skal jeg passe på ikke at tale noget ned – men der så jeg 9 ud af 10 sager være ovre i boldgaden af misbrugere, som havde begået 50 indbrud. Der var der jo ikke meget jura i.

Noget, jeg ikke havde på studiet, men som jeg stiftede bekendtskab med første gang hos Bornstein & Grønborg, var entrepriseret. Det var jeg meget begejstret for. Jeg blev involveret i nogle store sager, som var yderst komplekse med utroligt mange forhold. Havde jeg vidst bedre, så havde jeg vel nok valgt det fag på studiet. Og så er jeg en af dem, der rent faktisk godt kunne lide skatteret, griner Kolding.

På den modsatte side havde jeg det nok lidt tungt med forvaltningsretten. Jeg tror egentlig, at jeg først forstod indholdet af faget lidt senere, men dengang lå faget ret tidligt på studiet, og på det tidspunkt var det lidt svært at få det til at fænge.

Har du et godt råd til os jurastuderende?

Der er et par råd, ja.

Desværre er det jo sådan, at jurastudiet vidst nok er det sidste universitetsstudium, hvor karaktergennemsnittet stadig har betydning. Så arbejd på at få et pænt gennemsnit.

Men dernæst er det vigtigste, at man går efter det, man har lyst til. Man kan altid lave sine beslutninger om. Hvis ens drøm er at komme ind på et advokatkontor, eller til EU, eller ind i en bank, så gå efter det. Tro på det. Hvis det så efter et par år viser sig, at det alligevel er noget andet, som trækker, så kan man altid lave det om. Det vigtigste er, at man starter med noget, hvor det er lysten, der driver værket. Og det er jo nok et ret generelt råd, men også meget basalt.