Kristian Thulesen Dahl

Om jura contra erhvervsjura

Jeg valgte at læse erhvervsjura, da jeg mente, at den uddannelse var

skræddersyet til efterfølgende arbejde i mindre eller mellemstore

virksomheder. Min tanke var, at jeg skulle arbejde i en virksomhed med

en størrelse, hvor alle kendte alle, og man var tæt på ledelsen osv. Jeg

overvejede jura i stedet for erhvervsjura for at have muligheden for at

ende som advokat, men vurderede, at trak dette ønske voldsomt, kunne jeg tage suppleringsfag efterfølgende og derved få jura-eksamen.

Om interessen for politik

Jeg har altid været engageret i politik. Hele min opvækst har jeg været

med i politisk arbejde, og så er tingene bare gået skridt for skridt.

Pludselig var jeg 1. suppleant til Folketinget, og ved det efterfølgende

valg medlem af Folketinget. Havde jeg ”planlagt”, så var jeg ikke kommet

ind i så ung en alder, men jeg ville jo heller ikke sige nej-tak til

muligheden for at komme i Folketinget!

Uddannelsens efterfølgende fordele i politik

Min uddannelse har afgjort givet mig fordele som politiker. Jeg har

haft nemmere end andre ved at læse lovstof og vidst, hvor jeg skulle

søge for at finde ud af, hvordan lovgivningen har virket i praksis.

Samtidig tror jeg også, at man på en jura/erhvervsjura-uddannelse vænner

sig til at skulle have argumenterne i orden for det, man argumenterer

for. Det er jo ikke et dårligt udgangspunkt i politik.

Om den mest magtfulde position i politik

En magtfuld person i politik er oftest den, der sidder på eller

repræsenterer det 90. mandat. Så er der nemlig flertal! Ellers synes jeg

ofte, at den mest magtfulde person er den, der kan argumentere godt for

sin sag.

Jeg har haft 10 år – fra 2001 til 2011 – hvor jeg som gruppeformand og

finansordfører for Dansk Folkeparti bestemt var magtfuld. Simpelthen

fordi jeg repræsenterede det parti, der kunne levere de afgørende

mandater. I dag er jeg bestemt meget mindre magtfuld. Nu forsøger jeg at

få indflydelse gennem gode argumenter.

”Efter næste valg håber jeg selvsagt, at tingene er vendt igen.”

Samfundet i dag

Det helt afgørende for mig er, at min generation forstår, at vi har

fået overleveret et samfund, som generationerne før os har kæmpet for.

Dengang hvor tingene ikke kom så meget af sig selv. Dengang da der var

større materielle mangler for mange medborgere. Vi skal forvalte dette

samfund med respekt – og sikre de værdier og normer, vi har fået

overleveret. Vi skal nænsomt justere samfundet, men ikke lave

revolutioner! På den måde, og med den respekt for vores værdier, skal

vi videregive samfundet til næste generation.

Medierne

Mediernes dækning af politikken ændrer sig voldsomt i disse år.

Nyhederne skal hurtigere og hurtigere frem og risikoen er, at medierne

ikke får lavet den research af historierne, der er nødvendig. Derfor er

risikoen også større for egentlige fejl – altså fejlinformationer af

borgerne. Dette er naturligvis en stor udfordring!

Opretholdelsen af magt

I forhold til magt har jeg lært, at dem der hurtigt får succes (og

dermed magt), også ofte hurtigt mister jordforbindelsen og dermed

succesen (og magten) igen. Det skyldes nok, at går det for hurtigt frem,

mister man ydmygheden, og man tror, at tingene går nærmest af sig selv.

”Men kun hårdt arbejde – også i opgangstider – sikrer varig succes og dermed magt.”

Således fortæller formanden om sine erfaringer med dansk politik, jura og magt. Hvor Dansk Folkepartis indflydelse efter sidste valg blev begrænset, kan Kristian Thulesen Dahl godt regne med at sidde langvarigt på toppen af partiet, og viderearbejde sine politiske overbevisninger fra kontoret på Christiansborg.