Juridisk Diskussionsklub byder de nye studerende velkommen

Vi er i JD meget glade for at se de nye studerende på jura, KU. Vi har hele sommeren glædet os, til at byde velkommen.

 

I har forhåbentlig hørt om JD på nuværende tidspunkt, men vi ved, at I samtidig har hørt om andre foreninger og andre tiltag på jura, som i mængden hurtigt bliver blandet sammen i en stor uoverskuelig mængde af information.

 

For at rede trådene lidt ud, og undgå ovenstående forvirring for fremtiden, vil vi ridse op, hvad et medlemskab hos Juridisk Diskussionsklub indebærer, hvordan du får det, og hvor længe det varer.

 

At blive medlem af Juridisk Diskussionsklub koster 250 DKK (betales én gang), og medlemsskabet varer i al den tid du læser jura.

 

Du bliver medlem via vores online tilmelding: https://jdku.dk/indmelding/, eller ved personligt fremmøde på JD’s kontor (1. sal i BISP), hvor vi har åbent kontor alle hverdage mellem kl. 11:30-13:00.

 

Efter indmeldelse i JD, er du en del af et fællesskab, hvor 3000 andre jurastuderende ligeså er med. At være medlem af Juridisk Diskussionsklub giver adgang til en række arrangementer, hvor kun medlemmer kan deltage. Medlemsskabet giver også en række fordele ved arrangementer, hvor ikke-medlemmer også deltager.

 

Hvilke arrangementer kræver medlemskab?

–       Årsfesten

–       USA-tur

–       EU-tur

–       Processpil

–       Regnskabskonferencen

–       Student Volunteer

–       Gratis kaffe deal i eksamensperioder

 

Hvilke fordele er der yderligere:

–       halv pris på billetter til festerne (50 DKK i stedet for 100 DKK)

 

 

Du kan læse mere om diverse arrangementer, som JD afholder på vores hjemmeside: www.jdku.dk , eller kig måske nærmere i kategorierne ”studieliv” eller ”international”, hvor der ligger en række reportager, fra nogle af ovenstående arrangementer.

 

I er i øvrigt altid velkomne, til at kigge ind på JD’s kontor i åbningstiden, hvor vi udelukkende sidder der, for at besvare spørgsmål og hjælpe jer godt i gang med et sjovt, lærerrigt og udviklende studie.

Del denne artikel