Skattely – De hemmelige penge

I Danmark betaler vi skat af vores indtægt. Skattekronerne er en forudsætning for, at vores velfærdssamfund kan fungere. Der er imidlertid nogen som vælger at skjule deres penge fra de danske myndigheder, ved f.eks. at oprette et selskab i skattely, hvor de danske myndigheder ikke kan få oplysninger om pengene. En rig og magtfuld elite slipper af sted med at snyde samfundet i et enormt omfang, og det er således anslået, at skatteunddragelse årligt koster EU-landene omkring en trillion euro.

I sommer udløb det danske initiativ, som gav danskere, der har skjult formuer for skattevæsenet mulighed for at melde sig til de danske skattemyndigheder – et såkaldt skatteamnesti. Ordningen har indbragt sølle 25 millioner kroner fordelt på 189 danske skatteunddragere. Til sammenligning har 5000 svenskere tilsammen indbragt den svenske stat 1,5 milliarder kroner siden 2010, hvor den tilsvarende svenske skatteamnesti blev indledt.

Den danske skatteamnesti har været kritiseret på en række punkter. Borgere der har meldt sig, er ikke blot blevet afkrævet den skyldige skat, sådan som det er tilfældet i Sverige, men er derudover blevet pålagt at betale en bøde. Desuden blev de som meldte sig pålagt at aflægge en fuld tilståelse for, hvor de havde pengene fra, hvilket medførte en risiko for politianmeldelse. Der har været rejst kritik af disse forhold, idet bødeforlæg og politianmeldelse ikke tvangsfrit er forenelig med tanken om amnesti.

Regeringen har senest afsat 40 millioner kroner til udarbejdelse af et nyt skattelyprojekt. Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har planlagt at nedsætte en ny tværministeriel taskforce af embedsmænd, der i sommeren 2014 forventes at fremlægge en række nye initiativer, der skal bruges i jagten på de danskere, der forsøger at gemme formuer væk i skattely. Derudover planlægger skatteministeren at nedsætte et etisk skatteudvalg, bestående af myndigheder og skatterådgivere, som skal udvikle et etisk kodeks for god skatterådgivning. Den nye handlingsplan er blevet kritiseret af eksperter for dels at mangle international dimension, dels at være bevilliget et grinagtigt lavt beløb.

I såvel danske som internationale medier er debatten om skattely på det seneste igen blomstret op. Dette sker i kølvandet på lanceringen af databasen OffshoreLeaks. International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) i Washington, bestående af 160 undersøgende journalister, har lanceret databasen, som rummer mere end 2.500.000 dokumenter. Dokumenterne er overgivet fra en anonym kilde, og indeholder oplysninger om blandt andet firmaer, som lever af at stifte offshoreselskaber og holde dem kørende for kunder fra hele verden. Databasen indeholder informationer, der hidtil har været hemmeligholdte. Dermed bortfalder hele det grundlæggende formål med at anbringe penge i et selskab i et offshoreland, som jo netop er at hemmeligholde informationer, om hvem der ejer selskabet og de formuer, der står gemt på selskabets konti.

Offentliggørelsen af de hidtil hemmeligholdte oplysninger har medført en række afsløringer af personer og selskaber, som dels direkte har skjult formuer, dels har rådgivet herom. Et centralt dilemma er at det jo ikke i sig selv er ulovligt at stifte et selskab på for eksempel Seychellerne, men man må ikke bruge det til at begå skattesvig.

Ind til nu er selve skatterådgivningen langt hen af vejen gået ”under radaren”, idet man hidtil har fokuseret på de enkelte individer, der undlader at betale skatten. Professionelle skatteadvokater, revisionsselskaber og banker spiller imidlertid en central rolle i etableringen af skattely, idet de besidder den kompetence, som rige menneske og selskaber der ønsker at minimere skattebetaling, har brug for til at navigere i reglerne.

Efter lanceringen af OffshoreLeaks er en række professionelle rådgivere, såvel udenlandske som danske, blevet afsløret i at agere, hvis ikke uden for lovens rammer, da stærkt uetisk. Det er i denne sammenhæng, at debatten om skattely bliver relevant for de jurastuderende. Er det virkelig nødvendigt med et etisk kodeks, der skal hjælpe os til at sondre i mellem rigtigt og forkert, sådan som skatteministeren foreslår det. Burde vi ikke alle som en naturlig konsekvens af vores uddannelse kunne skelne mellem hemmeligheder, som er i orden, og hemmeligheder, som ikke er i orden? Den viden vi tilegner os på jurastudiet, skal vi bruge til at hjælpe andre mennesker. Men vi skal altid være bevidste om, hvad det er vi hjælper dem med.

ICIJ har udarbejdet en mindre version databasen OffshoreLeaks, som er åben for alle http://offshoreleaks.icij.org/search