5. semester på HKU

Femte semester på HKU

Skrevet af Sofie Wegeberg

Mit femte semester tilbragte jeg på The University of Hong Kong, hvor næsten alle potentielle fakulteter var samlet og placeret midt på Hong Kong Island.

Jeg boede i Sheung Wan, ”soho-kvarteret”, i en lejlighed. Det krævede enten en lille gåtur eller at tage bussen til skole. Det offentlige system kører som smurt, og man kan for 2,5 HKD (svarende til ca. 2 kroner) komme til den anden ende af byen. Så det blev bussen! I bussen er der ikke almene stopknapper, som vi kender herhjemme. I Hong Kong skal man råbe stop til buschaufføren, når man vil af. Det lærer man hen ad vejen efter at have kørt for kort og for langt et par gange… Men det betyder, at bussen stopper, når man vil af, og det fungerer lidt á la en taxa.

Universitet i børnehøjde

Den første skoleuge startede med en intro, hvor der meget ihærdigt blev sunget universitetets fællessang ført an af to nationale studerende og andre frivillige udvekslingsstuderende.

Herefter startede add/drop-perioden, der bestod i at afprøve alle de fag, som man nu lystede.

Det betød en rimelig heftig læsemængde i den periode. Dog blev læsemængden udholdelig, efterhånden som man havde fået fastlagt sine fire fag, og fast skulle følge disse. Der var mulighed for at læse i den nybyggede del af det juridiske fakultet, hvor man sad på biblioteket ved lækre læsestande med udsigt udover byen helt ned til vandet. Slet ikke dårligt. Blev man lidt træt havde man mulighed for at gå ned og købe en kaffe på et af de mange kaffesteder – heriblandt Starbucks.

Underviserne var oftest dr. jur.’er med lange CV’er og med store forventninger til de studerende, som i forvejen havde store forventninger til sig selv.
Til trods for dette var universitet i børnehøjde – i bogstaveligste forstand. Det er et ægte amerikansk film-campus med alle tænkelige arrangementer og klubber at melde sig ind i. Der blev blandt andet disket op med studerende, der var klædt ud som dinosaurer for at lokke andre studerende til deres studenterklub, og dansekonkurrence kl. 22.00 efter endt undervisning.

Natur og kultur

Forinden skolestart tilbragte jeg de to første uger af mit ophold som turist, hvor jeg så alt, hvad der kunne ses. Lige fra munkekloster til vild jungle med frit løbende aber. Omkring hovedøen ligger en række småøer og ”caribiske” strande, hvor der både er mulighed for hiking, badning og solning. Til trods for de utallige muligheder for at sole, var jeg med min skummetmælks-farve stadig mere brun end den solforskrækkede befolkning. Når solen titter frem, pakker hver og enkelt kantoneser sig væk bag handsker, solhat, lang trøje og bukser samt paraplyer. Der er også mulighed for at sole på Hong Kongs famøse og kendte arkitektoniske højhuse, der samtidig huser de mest fantastiske sky bars, blandt andet Ozone på 118. etage. Hver aften kl. 21 holder byens bygninger et lysshow. Overdådigt og ikke energi-besparende! Ej at forglemme er det madmekka, som Hong Kong rummer. Der er alt fra fransk til indisk fusioneret med italiensk og kinesisk toppet med nordisk inspirerede dekorationer, og alt fra gadekøkken til Michelin stjerner.

The Big Apple i Asien

Hvis ikke det havde været for de 40 grader de første to måneder af opholdet, havde jeg troet, at jeg var rejst den anden vej rundt om jorden – til New York, fordi Hong Kong har de samme karakteristika som en metropol. Men utroligt nok vænnede man sig efterhånden til varmen, så da efteråret gjorde sit indtog i byen og termometeret meldte 20 grader – ja, der begyndte jeg at fryse. End ikke en tyk sweater og jeans kunne holde kulden ude. Så man skal være forberedt med varmt tøj. De lokale går i dunjakker, støvler og læderbukser.

Kulden holdt dog ikke ”the nannies” tilbage fra søndags-samlingen. Stort set hvert enkelt barn i Hong Kong har sin egen nanny, og disse nannies samles i byens centrum hver søndag, og skaber et kaos af en menneskemængde. Så selvom butikkerne har åbent om søndagen, skal man holde sig hjemme!

Man fornemmer at digitaliseringen, og hvad dertil hører, er kommet før til Asien end det er til Danmark. Jeg så i Hong Kong for første gang den famøse selfie-stick, som pludselig var blevet en fast bestanddel af de lokales gåtur. I Hong Kong bruges den nemlig ikke kun til at tage stillestående billeder; folk går rundt med den, for at filme dem selv gående ned af gaden på en almindelig dag. Derudover så jeg en kvinde betale med hendes (helt almindelige!) armbåndsur på en skanner.

Aldrig har jeg set noget så high-tech – og så fungere til UG. Det må man sige står i skarp kontrast til mobilepay, som vi herhjemme finder nyskabende!

Hong Kong er i sandhed New York i Asien, en evigt vågen metropol med alverdens muligheder for alt, hvad hjertet kan begære.