Ligestilling mellem mænd og kvinder anno 2015

I 1939 blev den første kvindelige jurist ansat i et ministerium ifølge en beretning, som gengives i ’Betænkning vedrørende ligestilling’ fra 1972. Det var en dag, som var værd at fejre. Sådan gik det ikke. Den kvindelige jurist blev modtaget af sine kolleger, som alle var klædt i sort tøj og slips. Ligestilling anno 1939 eksisterede som begreb, men det var ikke noget, som vakte udpræget begejstring blandt mændene. I hvert fald ikke i det ministerium, hvor den kvindelige jurist satte sine fødder den første dag.

For nylig skabte en kvinde i et ministerium igen hurlumhej. Kvinden indtog dog en noget anden rolle end kvinden i 1939. Denne kvinde er nemlig kronprinsesse i det store regeringsparti, som er ledet af en kvindelig statsminister. Hun rykkede fra et tungt ministerium, Beskæftigelsesministeriet, til et endnu tungere og prestigefyldt ministerium, Justitsministeriet. Det var ikke selve rokaden, eller det forhold at det var en kvinde, som nu skulle besætte den øverste stilling i Justitsministeriet, som skabte dårlig stemning. Det var Mette Frederiksens kontante måde at være på, som ikke faldt i god jord hos de ansatte i departementet. Herudover blev departementschef i justitsministeriet, Anne Kristine Axelsson, som er uddannet jurist, forflyttet, hvilket ifølge rygterne heller ikke var den mest populære beslutning, idet Anne Kristine Axelsson var en vellidt departementschef i Justitsministeriet.

Kvinderne haler ind på mændene

Der er unægteligt sket mange forbedringer siden 1939. I hvert fald i forhold til kvindelige jurister og politikere er der taget kvantespring ligestillingsmæssigt. Udgangspunktet var selvsagt ikke det bedste, hvorfor mangel på fremskridt også havde været deprimerende. Selvom Nina Bang i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister, gik der mere end 20 år, inden den næste minister, Fanny Jensen, blev udpeget. Det skete i 1947. Og selvom der i dag er mange kvindelige ministre og folketingspolitikere, er der stadig en overrepræsentation af mænd.

Zoomer man ind på erhvervslivet, er der også sket forbedringer. Det er dog stadig sådan, at der er klart flere mænd end kvinder, som sidder i danske bestyrelser. Lov om kvinder i ledelse og bestyrelser, som trådte i kraft 1. april 2013, forsøger at ændre på dette ved at pålægge danske virksomheder pligt til at udarbejde politikker omkring bl.a. sammensætningen af bestyrelsen.

Et af de parametre, der ofte bliver målt på i forhold til at vurdere ligestilling mellem mænd og kvinder, er lønnen. Helt generelt viser nye tal, som fremgår af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, at mænd i gennemsnit tjener 17 til 21 procent mere end kvinder. Denne udvikling har ikke ændret sig mærkbart i 10 år.

Brancheanalyse

Kvindelige og mandlige jurister i det offentlige tjener nogenlunde det samme, hvis man renser tallene for arbejdsområde og anciennitet. Kigger man på advokatbranchen, er billedet et noget andet. Her tjener mændene en del mere end kvinderne – faktisk i underkanten af 10.000 kr. mere hver måned.

For at forstå, hvorfor mandlige advokaters lønningspose er tungere end kvindernes, kan det være relevant at se nærmere på hvilke job hhv. mandlige og kvindelige jurister bestrider. Brancheforeningen Danske Advokater foretog i 2012 en analyse af den årgang af jurister, som dimitterede i 2000. En lignende analyse er – så vidt vides – ikke foretaget siden. Formålet var at følge dimittenderne på arbejdsmarkedet.

Undersøgelsen viste, at 52 procent mandlige dimittender og 28 procent kvindelige blev ansat i advokatbranchen. Interessant i denne sammenhæng er, at der i undersøgelsen henvises til en tidligere undersøgelse, som viste, at 70 procent af landets jurastuderende havde ytret ønske om at opnå ansættelse i advokatbranchen. Af en eller flere grunde kom kvinderne altså ikke ind i den branche, som de tidligere havde et ønske om at være en del af.

De seneste 25 år har der været et flertal af kvindelige dimittender fra jurauddannelserne i Danmark. År 2000 var ingen undtagelse. Her var der igen et flertal af kvindelige dimittender. Ud af de 672 dimittender i 2000, var det hele 95,2 procent som var i beskæftigelse i 2002. Så hvor tog de kvindelige dimittender hen?

Den offentlige sektor tog en stor del af dem. Den offentlige sektor beskæftigede i 2012 ca. 46 procent af dimittenderne fra 2000. Heraf var 31 procent mænd mod 58 procent kvinder. Den andel – både hvad angår beskæftigelsen og fordelingen mellem mænd og kvinder – var i øvrigt nogenlunde konstant siden 2000.

Det samme billede tegner sig ikke i advokatbranchen, hvor dimittenderne fra 2000 løbende skiftede væk fra advokatbranchen, herunder særligt til andre private virksomheder. Fra 2003 til 2011 forlod ca. 5,9 procent hvert år advokatbranchen, dvs. et samlet fald på 42 procent. Imidlertid var frafaldet blandt kvinderne en smule højere end blandt mændene. I 2003 til 2011 var det ca. 5,5 procent af de mandlige dimittender fra 2000, som hvert år forlod advokatbranchen. Dette tal var tilsvarende for kvinderne ca. 6,5 procent.

I øvrigt er det værd at bemærke, at der bliver udnævnt flere og flere kvindelige dommere, herunder særligt til byretterne. Denne tendens er dog ikke helt nået til Højesteret endnu (14 mænd og 5 kvinder), men man må formode, at der også i fremtiden vil komme flere kvindelige dommere på alle niveauer.

At advokatbranchen beskæftiger flere mænd end kvinder, siger ikke nødvendigvis noget om, hvorfor der er en stor forskel på løn mellem mænd og kvinder. Imidlertid kan det være med til at forklare, hvorfor flere mænd end kvinder kravler til tops i advokatbranchen. Når udvalget fra start var større og løbende relativt forøges, vil der også være flere mænd, som når endestationen i lønmæssig forstand i advokatbranchen. Den station hedder partner, og den er der ikke så mange, som når. Særligt er der få kvinder, som bliver partnere i et af de større danske advokatfirmaer. En brancheanalyse fra 2010, udarbejdet af Berlingske Business Magasin, viser, at der i Danmarks 10 største advokatfirmaer var over 500 partnere. Af disse var det alene 15 procent, som var kvinder.

I en branche, hvor lønniveauet er særdeles progressivt, og hvor lønnen på partnerniveau i de større advokatfirmaer godt kan snige sig op på flere millioner om året, vil det selvsagt have betydning for gennemsnitslønnen.

Kulturelle normer fra fortiden

Der er dog også andre forklaringer på forskellen i løn mellem mænd og kvinder. I det private er der, i højere grad end i det offentlige, mulighed for at forhandle om lønnen. Det høres ofte, at mænd forlanger mere til lønforhandlinger end kvinder.

Men formentlig er der også nogle kulturelle normer, som er en hindring for kvinder. Således er det påfaldende, at mænd aldrig bliver spurgt om, hvordan de dog kan få et hektisk arbejdsliv til at harmonere med børn. Om det spørgsmål har statsminister Helle Thorning-Schmidt ofte svaret i interviews: ”Hvorfor fik Lars Løkke Rasmussen eller Anders Fogh Rasmussen aldrig det spørgsmål?”

Man kan også diskutere, hvorvidt virakken i Justitsministeriet havde fået samme omtale, hvis det havde været en mandlig minister, som havde sat sit sine embedsfolk på plads. Måske var episoden blot blevet tilskrevet den mandlige ministers lederevner. Ofte opfattes Corydon som en benhård forhandler, mens Mette Frederiksen oftest omtales som ’skrigeskinken’.

Selvom der i dag formelt set er ligestilling, også rent juridisk, er det stadig sådan, at der reelt ikke er ligestilling. Endnu.