Når Netflix and Chill bliver kedeligt

Når Netflix and Chill bliver kedeligt

Af Zacharias Grassmé Taj

Det er søndag, du har tømmermænd, og overskuddet til at tage fat på næste uges læsning virker uendelig langt væk. Med en djævel og en engel på hver sin skulder, starter der sig en konflikt i dit eget indre diskussionsforum – stedet hvor enhver rationel debat for længst er forsvundet. Her er argumenter som ”man skal jo også have lov til at slappe af engang imellem” og ”så passer det også med, at jeg starter når klokken er hel” fuldt valide, og de vinder overraskende let over Gomard og  de 100 siders diskussion om faktiske mangler, der ligger og venter til undervisningen mandag morgen. Der når aldrig rigtig at være tvivl om udfaldet af den diskussion, men hey, det er jo ikke din skyld, at dine argumentatoriske evner, gang på gang er fuldstændigt uden sidestykke.

Som det moderne unge menneske du er, klikker du ind på Netflix for at få dit seneste overspringshandlings-fix. Du konstaterer, at der stadig ikke er kommet en sæson 5 af ”Suits”, og beslutter dig i stedet for at se en film. Efter længere tids søgen rundt, hvor Leonardo DiCaprio og ”Catch Me If You Can” dukker op i samtlige kategorier (bevares, det er en god film, but still?!), må du til din store ærgrelse erkende, at Netflix måske bare ikke rigtig gør det for dig længere. ”Netflix and Chill” var sjovt, men der må også være en grænse for, hvor længe man kan være i et forhold uden den rette tilfredsstillelse.

Du er derfor på jagt efter noget nyt og spændende, men med samme varme og overskuelighed, som du tidligere har været vant til. Pludselig er den der så. Som en anden slange i paradis, smiler det lille popcorn-logo uskyldigt til dig, alt imens det tilbyder en verden af de nyeste film og serier – gratis! Dit moralske kompas kæmper under tømmermændenes dundrende hovedpine, men det er for sent. Du er allerede hoppet i med begge ben, og frapperet surfer du videre rundt på den platform, hvor sæson 5 af ”Suits” har været tilgængelig de sidste 8 måneder.

Såfremt du – måske bare delvist – kan nikke genkendende til ovenstående scenarie, er du enten en jurastuderende, der skal tage sig sammen og læse sin obligationsret, eller også er du en del af de 11,8 procent af de 15-29-årige danskere, der har benyttet sig af den ulovlige pirat streamingtjeneste PopcornTime. Ifølge en undersøgelse foretaget af kommunikationsbureauet Mindshare i februar 2015, er PopcornTime nemlig den fjerde mest populære streamingtjeneste blandt de unge danskere, kun overgået af Netflix, dr.dk og Viaplay.

En del af disse flittige brugere måtte dog tilbage i oktober sidste år erkende, at pirateventyret højst sandsynligt var ovre, da PopcornTime.io, der af mange betragtes som den officielle udgave af pirat streamingtjenesten, meddelte, at tjenesten ville lukke. Beslutningen kom efter længere tids pres fra den amerikanske filmindustri og lobbyorganisationen MPAA. Men som en anden føniks, genopstod PopcornTime tilbage i februar, og tjenesten kører endnu engang for fulde drøn.

Det må lige hurtigt, kort og kontant slås fast, at der intet lovligt er ved streamingtjenesten PopcornTime. Der er tale om grov krænkelse af ophavsrettigheder og ulovlig distribution, der af mange ses som filmindustriens største udfordring. Alligevel er det svært ikke at blive betaget af et fænomen, der tilsyneladende befinder sig i en juridisk gråzone, og hvor filmdistributørerne er på grænsen til det magtesløse.

Magtesløsheden blev dog sat på spidsen, da en række rettighedshavere, flankeret af diverse advokatfirmaer, heriblandt Njord og Opus Law, sidste år indledte en offensiv indsats mod de danske PopcornTime-brugere. I en omfattende brevomdeling, blev ejerne af de IP-adresser, hvorfra den ulovlige streaming angiveligt havde fundet sted, mødt med valget mellem et forligskrav på mellem 1500-2500 kroner, eller en efterfølgende retssag. Det blev dog hurtigt anfægtet af juridiske eksperter, at den anlagte fremgangsmåde næppe ville være effektiv.

Problemet er, at en IP-adresse ikke tilnærmelsesvis er nok til at individualisere den enkelte bruger. Det vil sige, at såfremt IP-adressen ikke møder forligskravet og i stedet benægter at have benyttet sig af PopcornTime, jamen så står rettighedshaveren med bevisbyrden, der er så godt som umulig at løfte.

Derfor gik lektor ved det Juridiske Fakultet på KU, Clement Salung Petersen, også offentligt ud og medgav, at han, på grund af den beskedne risiko for sagsanlæg, til hver en tid ville afvise et sådan forligskrav.

”Hvis det var mig, der blev mødt med sådan et krav, så ville jeg afvise – også selvom jeg havde downloadet filmen. Risikoen for et sagsanlæg er meget beskeden. Men man bør vide, at man risikerer at blive sagsøgt og sidde foran en dommer, hvor man har pligt til at fortælle sandheden”, udtalte Clement Salung Petersen til DR.

Netop på grund af den juridiske ineffektivitet ved den offensive brevomdeling, er strategien også blevet kritiseret for at læne sig op af mafialignende afpresningsmetoder. Blandt kritikerne er it-advokat,  Martin von Haller Grønbæk fra det internationale advokatkontor Bird & Bird.

”Det er ikke nødvendigvis i strid med god skik ud fra, hvad reglerne siger på nuværende tidspunkt, men ud fra mit moralske kompas synes jeg ikke, det er i orden at gøre. Det er tydeligt, at der ligger en økonomisk kalkule bag, der siger, at hvis vi skriver ud på den her måde, kan vi nok få folk til at acceptere ting, de ellers ikke ville acceptere, fordi de føler sig intimideret”, udtaler Haller Grønbæk til Politiken.

Advokat hos Opus Law og repræsentant for rettighedshaverne, Niels Dahl-Nielsen, afviser dog prompte kritikken. Han forklarer sig med, at på samme måde som, at politiet opsøger ejeren af den bil, der har været involveret i et trafikuheld, har rettighedshaverne ikke andet valg end som udgangspunkt at opsøge ejeren af IP-adressen. Han mener heller ikke, at han med brevene forsøger at intimidere sig til betaling.

”Hvis jeg ville true folk, så ville jeg ikke skrive tre sider plus en FAQ. Så kunne jeg gøre det på en halv side og spare min klient en hel masse portoudgifter”.

Ifølge rettighedshaveren Scanbox Entertainment og advokat Niels Dahl-Nielsen har indsatsen over for den ulovlige streaming, der har stået på siden sensommeren, virket med den ønskede effektivitet. De melder om, at flere forbrugere erkender, at de har foretaget den ulovlige handling, og andre melder tilbage, at de sætter pris på at blive gjort opmærksomme på problemet. For da det ikke er alle brugere,  der er bekendt med det smilende popcornikons skyggeside, er netop brevomdelingens oplysende funktion blevet udpeget som en vigtig del af den forebyggende indsats mod ulovlig streaming.

Det skal dog påpeges, at der endnu ikke er faldet dom over en bruger af popcorntime, og derfor er det stadig berettiget at stille sig kritisk over for, hvor effektiv brevomdelingen reelt er.

Der er ingen tvivl om, at PopcornTime og dens brugere befinder sig i en gråzone, hvor det for rettighedshaverne rent juridisk kan være svært at tage til genmæle. Derfor må det også forventes, at der tænkes i alternative baner når advokater som Niels Dahl-Nielsen skal repræsentere rettighedshaverne – effektivt eller ej.

Men når alt kommer til alt, tyder meget på, at det vil kræve et brud med den nuværende retstilstand, før rettighedshavernes handlingslammelse fuldstændig forsvinder.

Spørgsmålet er så bare, om en sådan afgørelse når at komme, inden PopcornTime igen er blevet lukket, og du i stedet har fundet en ny og alternativ pirattjeneste, der kan pleje dine tømmermænd og behov for overspringshandlinger.