#Panamapapers: ulovligheder eller kreativ bogføring?

#Panamapapers: ulovligheder eller kreativ bogføring?

Af Sara Mia Petrovic

Panama Papers har i de forgangne uger været på alles læber. Det har fået samtlige politikere op i det røde felt, og som Konkurrencekommissær ynder at udtrykke det, så ”bliver vi pisse sure, når vi ser sådan noget”. Imidlertid er det rungende spørgsmål, man i sit stille sind kan stille sig selv, hvorvidt Panama Papers er udtryk for gement skattesnyd eller blot kreativ bogføring?

Historiens største datalæk

I en tid hvor nyheder har en tendens til at drukne i nyhedsstrømmen, anses det for gavnligt at dvæle lidt ved omfanget af Panama Papers lækket – på trods af at ovenstående spørgsmål presser sig på.

Panama Papers udgør et læk af 11,5 millioner dokumenter fra verdens fjerde største advokatfirma med speciale i offshore virksomhed – Mossack Fonseca.

Lækket er af flere både nationale og udenlandske medier blevet karakteriseret som værende historiens største datalæk. Dette siger da endda ikke så lidt, når man tænker på den senere tids lækager.

De lækkede dokumenter viser, at Mossack Fonseca har oprettet 214.000 selskaber, skuffeselskaber og underselskaber i kendte skattely-lande for ca. 14.000 kunder verden over.

Listen af kendte og promonente skikkelser, der dukker op i de lækkede papirer fra Mossack Fonseca er lang.

Det er bl.a. kommet frem, at Lionel Messi og Islands tidligere statsminister Sigmundur David Gunnlaugssons familie har store pengebeløb gemt i skattely.

Ligeledes skulle den britiske premierministers, David Camerons, far angiveligt have drevet et netværk af investeringsfonde i skattely. David Cameron selv har indrømmet, at han ejede aktiver i farens skattelyselskab vel og mærke, inden han blev premierminister.

Endelig er det værd at nævne, at en af Putins ældste venner, Sergej Roldugin, samt Marie Le Pen fra det franske Front National også skulle have benyttet sig af Mossack Fonsecas juridiske services til at placere millioner af dollars i skattely.

Mossack Fonseca finten

Det førnævnte persongalleri har ifølge de lækkede dokumenter antageligt gjort brug af en juridisk model konstrueret af Mossack Fonseca med det formål at optimere kundernes skattemuligheder.

Overordnet set fremgår det på baggrund af de lækkede papirer, at Mossack Fonseca har konstrueret en juridisk model, som har et twist i forhold til traditionel offshore virksomhed – man kunne kalde modellen for Mossack Fonseca finten.

Grundlæggende bygger Mossack Fonseca finten på at udnytte skattelovgivningen i Panama. I Panama er et selskab, der ikke har nogen aktiviteter i landet således 100 % skattefrit. Endvidere er der i Panama heller ikke noget krav om, at selskaber har en pligt til at aflægge regnskab.

Skattelovgivningen i Panama er med andre ord yderst favorabel, hvis man kan finde ud af at bruge den, og det kan Mossack Fonseca.

Advokatkontoret har således opstillet en juridisk offshore selskabs-model, hvor en given klient, ejeren, kan forblive anonym samtidig med, at denne bevarer kontrollen over selskabets indestående.

Mossack Fonseca finten adskiller sig fra den almindelige og traditionelle offshore model ved, at klienten ikke mister rådigheden over formuen, som han almindeligvis ville gøre, når han placerede denne i en fond f.eks. i Panama for derved at slippe for at betale skat.

En guide til at skjule formue for myndighederne: step by step

Det første, som Mossack Fonseca gør for deres klienter, er, at der oprettes et selskab for klienten i Panama (eller et andet land, der på samme måde som Panama har en favorabel skattelovgivning).

Klienten, der ejer selskabet, vedbliver med at være anonym, da han ejer selskabet via navneløse ihændehaveraktiver. På den måde kan myndighederne i klientens hjemland ikke få kendskab til den formue, der er placeret i selskabet.

Derefter indsætter Mossack Fonseca en formel ledelse af selskabet – en bestyrelse. Ifølge flere medier udgør bestyrelsen imidlertid en stråmandsbestyrelse.

Klienten bibeholder kontrollen med sin oprindelige formue ved, at selskabets formelle bestyrelse udskriver en fuldmagt til klienten, hvorved denne gives beføjelser til at have råderet over selvskabets midler. Fuldmagten er hemmelig, og de nationale skattemyndigheder i klientens hjemland kan ikke få indsigt i fuldmagten, hvis de kontakter myndighederne i Panama. Myndighederne i Panama har nemlig ikke retlig mulighed for at indhente oplysninger fra virksomheder og banker i landet.

Hvis ejeren efterfølgende fører midler hjem til en bank i Danmark, skal denne informere de danske skattemyndigheder derom. Men myndighederne kan omgås via en bank i et land uden stramme indberetningsregler.

Gement skattesnyd eller en genistreg?

Er Mossack Fonseca finten lovlig, og hvis den ikke er, er det så muligt for de danske skattemyndigheder at løfte bevisbyrden herfor? Svaret på disse spørgsmål er der imidlertid ikke enighed om bland skatteretseksperter herhjemme.

Thomas Rønfeldt, lektor i skatteret ved Aalborg Universitet, vurderer således i DR1 Dokumentaren ”Det Store Skattelæk”, efter at have gennemlæst et uddrag af dokumenter fra lækket, at ”det efter min opfattelse er meget grov skattespekulation grænsende til skattesvig”.

Han fremfører endvidere, at”virker det ikke særligt lovligt, fordi de (…, dokumenterne fra lækket, red.) ser ud til udelukkende at rette sig mod, at man skal bruge fond stiftelserne til at undgå at betale skat forskellige steder i verden”.

Torben Bagge, der er skatteadvokat og partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, og Niels Johannesen, der er lektor ved Københavns Universitet, giver i Børsen udtryk for, at de ikke mener, at de lækkede dokumenter er nok til at starte skattesager mod Mossack Fonseca klienter for ulovlig skatteunddragelse.

Torben Bagge vurderer, at Skat kun kan føre en sag, hvis de både har adgang til den fuldmagt, der viser, at en person har kontrol med Panama-selskabet, samt har en indikation af, hvad der er af indeståender i selskaberne.

I forhold til hvorvidt metoden er lovlig, dér afviser, måske ikke så overraskende, Mossack Fonseca, at de skulle have gjort noget, der er ulovligt.

Hvorvidt Mossack Fonseca med deres model, har krydset grænsen for, hvad der juridisk set er tilladt, når man skal vejlede sine klienter i forhold til skatteoptimering, står foreløbigt derfor endnu hen i det uvisse.

Over grænsen?

Hvad der derimod synes at være enighed om blandt samtlige nationale og udenlandske politikere er, at den moralske grænse er krydset af de involverede aktører i Panama Papers.

”Jeg føler mig snydt på vegne af os alle sammen. Vi kæmper en hård kamp for at skabe et samfund, hvor der er balance imellem udgifter og indtægter, hvor vi opkræver den skat, der er rimelig for at få det hele til at hænge sammen. Jo flere, der snyder i skat, jo mere skal andre mere rettroende mennesker betale”, har statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt til DR Nyheder.

Trods at samtlige politikere synes, at det er indlysende, at den udviste adfærd af Mossack Fonseca falder i en kategori rummende suspekt moralsk adfærd, da er det værd at huske på, at ikke alle deler den samme opfattelse af, hvad der er ”rigtigt” og ”forkert”.

Jyske Banks øverste direktør, Anders Dam, har til Børsen ekspliciteret denne pointe:

”Personligt har jeg min egen moralopfattelse af, hvordan samfundet skal indrettes med love, og i overensstemmelse med det stemmer jeg til folketingsvalgene. Erhvervslivet og privatpersoner skal efter min opfattelse, når lovene er vedtaget af et politisk flertal, kunne agere inden for lovens rammer. Vi har så domstolene og tilsynsmyndigheder til at fastslå, om vi har overtrådt loven eller kørt ud over kanten – ikke politikerne”.