Uagtsom voldtægt

Uagtsom voldtægt

Af Maria Thornbye Tholstruphede

Dommen, der frifandt tre unge mænd for voldtægt tilbage i efteråret 2014, har skabt en del røre blandt politikere, feminister, organisationer og resten af samfundet. En større demonstration fandt i kølvandet på dommen sted for at skabe mere fokus på voldtægtsofre. Og det har igen sat gang i debatten om uagtsom voldtægt.

Roskilde Byrets dom

Roskilde Byret afsagde for et par uger siden dom i den sag, der fandt sted i september 2014. De fleste har nok læst om dommen, hvis ikke selve dommen. Den omhandlede den 17-årige pige, der påstår sig voldtaget af tre drenge, der på skift havde samleje med pigen bag en busk til en fest i Herfølge. Anklageskriftet lød på, at pigen ikke var i stand til at sige fra, da hun både var beruset og led af insulinmangel. Alle tre unge mænd var tiltalt for blandt andet voldtægt og anden seksuel omgang med pigen.

Der var usikkerhed om pigens promille. Det kunne blot konstateres, at promillen var høj, men ikke så høj, at pigen ikke var i stand til at sige fra. I forhold til hendes insulinmangel viste de tekniske undersøgelser af hendes blodglukoseværdier, at hun ikke var nået niveauet for bevidstløshed. På den baggrund kom Retten også her frem til, at hun ikke befandt sig i en sådan tilstand, at hun ikke kunne sige fra.

Derfor blev alle tre frikendt. Eftersom pigen ikke sagde fra og efter Rettens vurdering befandt sig i en situation, hvor dette var muligt, havde de tiltalte heller ikke mulighed for at indse, at de seksuelle handlinger fandt sted i mod hendes vilje.

Ramaskriget

Dommen, der omtales som kontroversiel, har fået flere til at sætte spørgsmålstegn ved, hvor tydeligt et nej skal være, for at der er tale om voldtægt. Dommen har ligeså ført til en fornyet debat om uagtsom voldtægt.

Efter dommen blev en række demonstrationer under navnet ”Aldrig din skyld” afholdt i Århus, Odense og København for at støtte og sætte fokus på voldtægtsofres retfærdighed. Her mødte folk op i hvidt tøj for at repræsentere ofrenes uskyld. Hashtagget ”Aldrig din skyld” tog de sociale medier med storm og flere af dem, der støttede demonstrationen er tilhængere af en lovændring.

Politisk har særligt SF og Enhedslisten gjort sig bemærket i debatten. Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper kalder det ”grotesk”, at man på baggrund af Roskilde Byrets dom kan tolke loven således, at hvis kvinden ikke aktivt siger fra, er der ikke tale om voldtægt. Også SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen tilslutter sig det synspunkt og ønsker at indføre en bestemmelse om uagtsom voldtægt. Hun har tidligere præsenteret dette lovforslag for Folketinget, men blev ikke mødt med opbakning.

Hvad siger eksperterne?

På den ene side har vi en håndfuld politikere, der går ind for lovændringen, mens vi på den anden har en række af juridiske eksperter. Set fra samfundets side er det umiddelbart ønskeligt at kriminalisere uagtsom voldtægt, men set fra den juridiske side taler rigtig mange argumenter imod.

Vores egen professor i strafferet Jørn Vestergaard har udtalt sine holdninger til uagtsom voldtægt. Han frygter, at man i praksis i nogle tilfælde vil dømme efter den lempeligere paragraf om uagtsom voldtægt, frem for at anvende STRL § 216-paragraffen, som medfører en hårdere straf. Også dr.jur. Eva Smith har blandet sig i debatten. Hun mener lige så, at der er risiko for, at Anklagemyndigheden i stedet vil forsøge sig med at rejse tiltale efter uagtsom voldtægt, fordi det vil være lettere at få medhold i den bestemmelse frem for bestemmelsen om forsætlig voldtægt.

Dertil kommer strafudmålingen og retsfølelsen. Vestergaard forklarer, at det vil være svært at udmåle en passende fængselsdom for et uagtsomt forhold. Og omvendt vil en bøde blot gøre ondt værre, idet man så at sige kan betale sig fra en begået voldtægt. Den løsning vil være meget uheldig og ikke i overensstemmende med intentionerne bag kriminaliseringen af uagtsom voldtægt, da dette i stedet vil krænke retsfølelsen.

Norge som det dårlige eksempel

Norge indførte som et af de første lande i 2000 paragraffen om uagtsom voldtægt.  Og der har egentlig ikke været den helt store succes med anvendelsen af den bestemmelse.

Som set i den omtalte dom, er det svært at bevise forsæt i voldtægtssager. I disse sager kender offer og gerningsmand ofte allerede hinanden. Her opfatter den ene part handlingen som samleje, mens den anden opfatter det som voldtægt. De modstridende opfattelser gør det i retssalen meget svært at fastslå, hvad der har været tale om.

Et tidligere speciale har vist, at 24 ud af 25 norske domme i uagtsomme voldtægtssager ville været blevet dømt som forsætlige voldtægter, hvis de var afgjort i Danmark. Konsekvensen er, at man nedkriminaliserer voldtægten, så sagen i stedet rejses på baggrund af uagtsom voldtægt. Trine Baumbach, lektor og ph.d. i jura ved Københavns Universitet, forklarer, at de sager, man i Danmark ville dømme som forsætlige voldtægter i stedet vil blive dømt som uagtsomme voldtægter.

Hvad så nu?

I januar i år kom justitsministeren med et udspil, der har navnet ”Respekt for voldtægtsofre”. Formålet er blandt andet at få flere til at anmelde voldtægt og skabe en ensartet afhøringsmodel for Politi- og Anklagemyndigheden ved voldtægtsanmeldelser. Søren Pind fremsatte også et lovforslag, der skal forhøje strafferammen for voldtægt med et år. Pind deler ikke samme holdning som medlemmerne af SF og ønsker ikke at indføre en paragraf om uagtsom voldtægt.

Dommerformand Mikael Sjöberg pointerer, at hårdere straffe ikke vil medføre flere dømte i voldtægtssager. Han mener, at vores nuværende love og praksis er gode nok. Også han er modstander af at indføre en paragraf om uagtsom voldtægt, fordi man ender med at dømme på et lempeligere plan.

Danmark er en retsstat. Det er som set meget vanskeligt at bevise, at der rent faktisk har været tale om voldtægt. Derfor kommer enhver rimelig tvivl den tiltalte til gode, fordi sådan er vores retssystem bygget op. Hellere lade 10 skyldige gå fri, end dømme én uskyldig.

Man er aldrig selv skyld i voldtægt. Det kan vist ikke diskuteres. Men de sociale medier går i selvsving, og den ene fortaler for uagtsom voldtægt ytrer sig efter den anden. Måske det var på tide at høre efter og tage erfaringer og eksperters råd til efterretning.