Portræt af Beskæftigelsesministeriet – I demokratiets tjeneste

Af Sara Petrovic

Med et ressortområde, der rækker ind i alle og enhvers liv, har Beskæftigelsesministeriet en evig central rolle i vores samfund. Stud.Jur. Online har besøgt Beskæftigelsesministeriet og fået et indblik i embedsmændenes verden. En verden, hvor ordentlighed, faglighed, samarbejde, jura og politik udgør grundingredienserne i embedsmændenes hverdag i ministeriet.

I byrummet ligger Beskæftigelsesministeriets departement, kun et stenkast fra Christiansborg, Finansministeriet og Nationalbanken. Dette er næppe en tilfældighed. Ministeriet har et omfattende ressortområde, der er i konstant udvikling, hvilket afspejler sig i de mange reformer, der er blevet gennemfør i forhold til arbejdsmarkedet i de senere år.

Anders Dupont Dall, HR-souschef i Beskæftigelsesministeriet, beskriver Beskæftigelsesministeriet som et ministerium, hvor det handler om at finde politiske løsninger i et landskab, der er præget af mange politiske interesser, og hvor der er mange penge på spil. Derfor mener han, at det er afgørende, at man som embedsmand er sin opgave voksen.

”Man må have lidt ydmyghed. Du har så stor magt, når du sidder herinde i forhold til at hjælpe mennesker. Man bliver nødt til at være sin opgave voksen og være ordentlig,” forklarer Anders Dupont Dall.

Juristers rolle i departementet

Beskæftigelsesministeriet departement er struktureret i fire centre: Koncerncenter, Center for Arbejdsliv, Center for Arbejdsmarkedspolitik og endelig Center for Analyse, Internationalt Område og Jura.

Som fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet departement vil man typisk få tildelt en række konkrete lovområder som sine personlige ansvarsområder. Derfor spænder de fuldmægtiges arbejdsopgaver også vidt: fra notatskrivning til minutiøs granskning af lovgivningsteknik, til ministerbetjening, deltagelse i Folketingsmøder med ministeren og til tjenesterejser til de andre nordiske lande, EU, ILO mv.

”Man får sine love, dvs. at man har ansvaret for alt, hvad der kommer ind af borgerbreve, alt hvad der kommer af henvendelser fra Folketinget, alt hvad der kommer fra EU. Henvendelserne går til den ansvarlige jurist, og hvis det måtte vise sig, at der kan blive behov for, at man skal lave en ny lov, så skal man også kunne det,” forklarer Anders Dupont Dall.

Han forklarer derefter, hvordan man som jurist typisk bliver kaldt op til Beskæftigelsesminisiteren for at gennemgå de notater, som man har skrevet.

”Der sidder ministeren så sammen med departementschefen, og man skal så diskutere sagen. Dér skal man lære, at faglighed er utrolig vigtigt. For når du sidder deroppe, der skal du være skarp og god til at formidle.Det er en kunst i sig selv at kunne formidle komplicerede juridiske problemstillinger til ikke-jurister på en måde, så de kan træffe en kvalificeret beslutning på et ordentligt oplyst grundlag”.

Han forklarer endvidere, at man som jurist, udover at have ansvaret for sine lovområder på nationalt niveau, også får ansvaret for regelarbejdet på internationalt niveau. Beskæftigelsesministeriet har mange opgaver, der udspringer fra enten EU, ILO og andre internationale organisationer.

”Når der kommer et direktiv, der vedrører et af de områder, som man sidder med, så rejser man af sted til EU, fordi man er eksperten i Danmark. Man arbejder ud fra et meget omfattende juridisk og politisk notat i forhold til, hvor Danmark skal hen på området, og så får lavet et forhandlingsmandat, og ud fra det forhandler man så. Og derfor også eje en vis kynisme, fordi man som jurist umiddelbart vil lave et lovforslag, der administrativt passer. Men det år tså kommer man derned, hvor man sidder om de store runde borde, som man ser i fjernsynet, og forhandler. Det er en stor oplevelse at sidde der selv. Man skal vide, at alle møder starter for sent, og at man altid starter med at skamrose forslaget, uanset hvor ringe det er – det er en lektie i diplomati”.

Fælles om opgaverne

”Man skal altså kunne kommunikere skriftligt og mundligt. Men den vigtigste ting som jurist, det er, at man har øje for, at alt skal laves i samarbejde. Alle produkter bliver bedre af, at flere øjne og flere eksperter ser det,” slår Anders Dupont Dall fast.

Derfor er man som jurist i Beskæftigelsesministeriet ej heller overladt alene med sine arbejdsopgaver. Ministeriet arbejder nemlig bedst og strategisk med makker-ordninger både ud fra et kvalitetsperspektiv og et arbejdsmiljømæssigt perspektiv.

”Vi har meget i makker-ordninger. Altså har vi den filosofi, at ingen skal sidde alene. Det med at skulle sidde ved siden af ministeren i Folketinget og give ham svar, der kan koste ham jobbet, hvis det er forkert, det er sindssygt spændende, men det er altså uansvarligt at skulle sidde helt alene med. Det skal man være mindst to om,” forklarer Anders Dupont Dall.

Det politiske spil i juraen

Som jurist i Beskæftigelsesministeriet er det dog ikke nok, at man er en dygtig jurist. Man skal også kunne se, hvad der politisk er muligt i en given situation. Anders Dupont Dall påpeger således, at der et politisk spil i al juraen, som man beskæftiger sig med i ministeriet.

”Som jurist vil man umiddelbart lave et lovforslag, der juridisk, økonomisk og administrativt holder, men det kan jo godt være, at det alligevel ikke vil kunne få nogen som helst gang på jord – fordi der både fra venstre og højre side af salen vil komme beskydninger og kritik. Det skal man vide på forhånd,” fortæller Anders Dupont Dall. Han supplerer:

”Tingene skal gerne være klappet af i et vist omfang,inden de kommer i Folketingsalen, og det er dig som jurist, der skal være med at til at skrive det, som der kan opnås flertal for. Der er et felt (i notatet, red.), der hedder konsekvenser, og der skal man simpelthen kunne skrive, hvordan man forventer, lovforslaget vil blive modtaget. Så du skal altså kunne politik”. Anders Dupont Dall uddyber: ”Som jurist er det en meget sund øvelse altid at huske på, at jura jo er politik, der nedskrives og implementeres og bruges i samfundet”.

Embedsmandens DNA

Alle embedsmand har hver deres lille del af historien, men de må samtidig også lære at leve med anonymiteten. Dette ser Ander Dupont Dall imidlertid ikke som et problem:

”Man ved jo godt selv, at man trods alt har sat nogle fodtryk i historien. Hele pointen er, at vi skal have et bedre samfund. Vi har et skide godt samfund, men det skal da blive bedre, det er det, som de statsansatte står for. Så jeg synes godt, at man kan være stolt af at være embedsmand,” fastslår han.

Tips til kommende juridiske embedsmænd

Anders Dupont Dall fortæller, at kommunikation er altafgørende, når man færdes i embedsapparatet, da man her møder mange, der har en anden baggrund end jura.

”Man skal være god til at kunne kommunikere til ikke-jurister. Man skal være rigtig god til at formidle i sidste ende til en minister eller en departementschef, som typisk ikke er jurist. Forstå, hvordan man skærer sagen til og får det vigtige frem,” forklarer han.

Derudover påpeger Anders Dupont Dall, at de dygtigste embedsmænd er dem, der, når de peger på et problem, også har tænkt over en løsning. Den gode embedsmand er også ham, der forstår at inddrage flest mulige relevante aspekter af en sag, og som har et godt netværk af kollegaer, venner mv.,der kan bidrage til at løse en sag på bedst mulig vis.

”Der er altid håndtag, som man kan tage fat i, og de bedste jurister er dem, der kan tænke kreativt på en god måde inden for lovgivningens rammer. Så kreativitet er også vigtigt,” afslutter Anders Dupont Dall.

Er du interesseret i at vide mere om Beskæftigelsesministeriet, skal du skynde dig at melde dig til JD’s studiebesøg hos Beskæftigelsesministeriet, der finder sted på torsdag den 17. november kl. 16.30. Meld dig til her: https://jdku.dk/event/studiebesoeg-hos-beskaeftigelsesministeriet/

Vi glæder os til at se dig!