Kan en aldrig anvendt skyggebestemmelse vælte Trump?

Af Yousif F. N. Al-Saif

Hvorfor har tusindvis af amerikanere foretaget Google-søgninger på forfatningsændring 25, § 4, (25th Amendement, Section 4)? Hvorfor har en skyggebestemmelse, der aldrig har været anvendt i praksis pludseligt fået de største amerikanske og internationale medier til at fatte interesse for amerikansk forfatningsret? Svaret er enkelt: Skyggebestemmelsen, den amerikanske forfatningsændring 25, § 4, kan teoretisk set vælte præsident Trump. Flere af Trumps egne topembedsmænd har tilmed tilkendegivet, at det netop bliver forfatningsændring 25, der bliver præsidentens endelige. Men hvad betyder forfatningsændring 25, § 4, og på hvilken måde truer den Trumps præsidentskab?

Forfatningsændring 25 kom i kølvandet på mordet på præsident Kennedy og blev ratificeret af samtlige amerikanske delstater i 1967 for at klarlægge successionsrækkefølgen mellem præsident og vicepræsident. Forfatningsændringen 25, § 4, er en nødsituationsbestemmelse i tilfælde af f.eks. sygdom eller andre ekstreme situationer, hvor præsidenten vurderes ikke at kunne varetage sit embede. Forfatningsændring 25, § 4, betyder, at vicepræsidenten i fælleskab med et flertal af præsidentens kabinet fremsender en skriftlig deklaration til lederne af det amerikanske Senat og Repræsentanternes Hus (Huset), hvori de gør gældende, at ”præsidenten ikke er i stand til at udøve de beføjelser og pligter, som påhviler ham i medfør af præsidentembedet”. Præsidenten kan imidlertid skriftligt fremsætte indsigelser mod følgevirkningerne af forfatningsændring 25, § 4 og gøre gældende, at der ikke eksisterer manglende evne som forudsat i forfatningsændring 25, § 4. Herefter skal vicepræsidenten og flertallet af præsidentens kabinet genfremsende deres deklaration om manglende evne til at varetage præsidentembedet til Senatet og Huset inden for fire dage, og det vil så være op til kongressen (Senatet og Huset) at bestemme, om præsidenten skal afskediges. Dette sker ved at stemme inden for 21 dage i begge huse af kongressen, hvor der skal være 2/3-flertal i begge huse før, at præsidenten kan afskediges endeligt. Straks derefter indtræder vicepræsidenten som fungerende præsident. Denne langtrukne, juridisk-tekniske og yderst politiske proces har som sagt aldrig været anvendt før, hvorfor den af mange bliver kritiseret for at være praktisk ubrugelig. Som man kan se, er det en kompliceret proces, som oprindeligt har til formål at sikre præsidentembedets integritet og statens kontinuitet. Forfatningsændring 25, § 4, skal imødekomme ekstreme situationer, hvor præsidenten, f.eks. grundet sygdom, ikke kan udøve sine præsidentielle pligter. Med andre ord er forfatningsændring 25 ment til de situationer, hvor en rigsretssag vil være upassende eller overdrevent, idet en rigsretssag i USA, som i Danmark, er reserveret til tilfælde, hvor præsidenten begår en forbrydelse eller forseelse.

Forfatningsændringen har dog fået en renæssance, idet eksempelvis Stephen Bannon, tidligere chefstrateg i Det Hvide Hus og direktør for Trumps valgkampagne, angiveligt har fortalt præsidenten, at forfatningsændringen kan være med til at skubbe Trump af magten. Bannons rådgivning igangsatte en heftig interesse for forfatningsændring 25, § 4, og hvorvidt den kunne være med til at vælte regeringen. Men som det fremgår af ovenstående, vil det kræve flertal i begge huse i kongressen for at vælte præsidenten, hvoraf flertallet i begge huse i skrivende stund er republikanere. Det vil desuden kræve, at er flertal af præsidentens eget kabinet begår mytteri. Brookings kalder processen ”sværere” end en egentlig rigsretssag, som blot kræver en undersøgelse af en rigsretskomité i Huset, en afstemning i Huset, en prøve i Senatet og endelig et kvalificeret flertal i Senatet. Herefter er en præsident afskediget. Processen er, som det fremgår, væsentligt mere enkel og endelig afprøvet, selv om ingen af de to anklagede præsidenter, Andrew Johnson og Bill Clinton, blev fundet skyldige. Forfatningsændring 25, § 4, kræver ikke, at præsidenten har begået en egentlig forbrydelse eller forseelse. Det er tilstrækkeligt efter bestemmelsen, at vicepræsidenten sammen med et simpelt flertal af præsidentens kabinet finder præsidenten ”uegnet” til at varetage præsidentembedet.

Det forekommer evident, henset til ovenstående kortfattede gennemgang, at forfatningsændring 25, § 4, ikke har den store praktiske anvendelighed, idet det vil kræve internt mytteri blandt Trumps kabinet, 2/3-flertal i kongressen, som er kontrolleret af republikanerne, og at vicepræsidenten, Mike Pence, vender sig mod præsident Trump. Endvidere kan man diskutere, om det ikke er demokratisk og juridisk betænkeligt at fjerne en demokratisk valgt præsident ved at anvende en bestemmelse, der ikke er ”designet” til at imødekomme sådanne tilfælde, men tager sigte på sygdomstilfælde? Det er imidlertid spændende fra et juridisk synspunkt, at præsident Trump kan være med til at gøre almindelige mennesker og medier interesserede i teoretiske statsforfatningsretlige spørgsmål, om end det er de mere hypotetiske og dramatiske af slagsen.