Onsdagsposten 150818

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Som sædvanlig det mest aktuelle og breaking først: Afbrændingsforbuddet er hævet i, blandt andre, kommunerne København og Lyngby-Taarbæk, så du kan roligt grille dine røde pølser på Islands Brygge-terrassen eller genoptage din valfarten til Bellevue med engangsgrill.

Hvis du omvendt er typen, der hellere donerer end griller pølser, har det nyeste borgerforslag måske vakt din interesse. Endelig et borgerforslag på Borgen der ikke handler om SU, biler eller skattelettelser, men ak – lige lidt hjalp det: Nedstemt af alle partier. Borgerforslaget vedrørte organdonation og sigtede til at indføre et automatisk samtykke til organdonation (formodet samtykke), når den enkelte fyldte 18 år. Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, kvitterede i den forbindelse med en bizar kommentar som forklaring på deres nej til forslaget: “organdonation har vidtrækkende konsekvenser for den enkelte”. Flemming Møller Mortensen kunne ligeså vel have fortsat med “det kan nemlig gøre sygt nas at få savet sin arm af – selv med en puls på 0”.

Andet der gør sygt nas er en portion terror, sort økonomi og narkokriminalitet – en farlig blanding som Jyske Banks direktør, Anders Christian Dam, mener at man vil kunne komme til livs ved at afskaffe kontanter i Danmark helt og holdent. Derudover ville det nok også gavne en del indlåndskonti og give Anders Christian Dam endnu bedre adgang til vores betalingsmønstre!

Herudover har den forgangne onsdagspostuge bragt nyheder fra den anden (gale) side af Atlanten – her har de endnu en gang demonstreret at de er både “bigger and better” – også hvad angår erstatningskrav. På den anden side af Atlanten igen har Tyrkiet til gengæld demonstreret at deres valutas kursfald er “bigger and better” – sådan! Endelig har vi en artikel mere om det politiske cirkus i USA før vi slutter i eks… eller eks-eks-Europa (UK)?

God onsdag og rigtig god læselyst!


Nogle gange er det altså erstatningskravets størrelse og ikke gørelse!


Nyt til alle de (forventeligt og formegentligt) meget spændte jurastuderendes forældre! 


Det formodede samtykkes død.


Bankdirektøren vil afkriminalisere ved at opmagasinere


Alternativt eller kafkask?


Bag om den tyrkiske liras hovedspring


Danmark i det amerikanske mediecirkus set fra oven.


Det britiske vægelsind.

Del denne artikel