SKILSMISSEAFTALEN

[et_pb_section admin_label=”Sektion” fullwidth=”off” specialty=”on”][et_pb_column type=”2_3″ specialty_columns=”2″][et_pb_row_inner admin_label=”Række”][et_pb_column_inner type=”4_4″ saved_specialty_column_type=”2_3″][et_pb_text admin_label=”Introduktion” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

Introduktion

 

Ved udgangen af 2020 forlader Storbritannien EU. I øjeblikket forhandles der derfor på højtryk for at komme frem til en aftale, som hverken opbygger en mur rundt om Storbritannien eller overlader landet et ”indre marked a la carte”.

Formålet med bloggen er løbende at give Stud.Jur.’s læsere en overordnet indsigt i udviklingen i Brexit-forhandlingerne som de udspiller sig. Bloggen vil berøre udviklingen generelt, tage udvalgte emner og historier op til gennemgang samt komme ind på relevante juridiske problemstillinger affødt af Brexit.

Sune er advokat på Kromann Reumerts London-kontor og arbejder til daglig med M&A og selskabsret. I kraft af sin daglige gang i London, har han Brexit tæt inde på livet.

 

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”SENESTEUDVIKLING” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

SENESTE UDVIKLING

 

Lidt tid er gået siden seneste opdatering, og siden da har diskussionerne mellem EU og UK været mange, men med meget begrænsede officielle resultater til følge. Nu ser det dog endelig ud til, at der er sket fremskridt i forhandlingerne om vilkårene for UK’s udtræden af EU.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Skilsmisseaftalen” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

Skilsmisseaftalen

 

Det seneste officielle udkast til Skilsmisseaftalen er fra 19. marts i år på trods af, at EU og UK internt havde en aftalt deadline den 18. oktober. Parterne har løbende været ude at sige, at man var tæt på, at opnå endelig enighed om aftalen, men værdien af sådanne udmeldinger fra parterne er tilsvarende løbende blevet udvandet.

Det store udestående punkt har været Nordirland/Irland-problematikken. Situationen er kort sagt den, at Nordirland (en del af UK) og Irland (selvstændigt land, som er medlem af EU) har et ret anstrengt forhold til hinanden, der historisk har været præget af store konflikter. Lige nu er der fred, men man er bange for, at den hårde grænse (grænsekontrol, told osv.) mellem Nordirland og Irland, som Brexit givetvis ville medføre, vil genoplive stridighederne. Dette er hverken EU eller UK interesserede i, og forsøger derfor at finde en løsning, hvor den nuværende bløde grænse mellem Nordirland og Irland, og dermed freden, opretholdes.

EU har tidligere foreslået, at i tilfælde af, at man ikke har opnået en fremtidig aftale ved udløbet af overgangsperioden vil Nordirland herefter i store træk forblive en del af EU, indtil man finder en permanent løsning. Dette har May udtrykkeligt afvist, da det rent konstitutionelt ikke er holdbart, at Nordirland (som en del af UK) forbliver i EU, mens resten af UK udtræder.

Den 14. november annoncerede May, at hendes kabinet (kort sagt Mays ministre) var indstillede på at bakke om et nyt og endeligt udkast til Skilsmisseaftalen, inklusive ovenstående forhold om Nordirland/Irland, som var blevet aftalt mellem EU og UK på et “teknisk” plan. Aftalen medfører, trods Mays tidligere udtalelser, at Nordirland i et vist omfang forbliver en del af det indre marked efter overgangsperioden, selv hvis man ikke har opnået en fremtidig aftale. Samtidig betyder aftalen, at hele UK forbliver en del af toldunionen indtil UK og EU bliver enige om, at det ikke længere er nødvendigt – dvs. ingen fast bagkant.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Politisk drama i UK” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

Politisk drama i UK

 

Som man kan forestille sig, er denne løsning ikke noget pro Brexit-folk er pjattede med, da de frygter, at UK kommer til at skulle følge visse EU-regler på ubestemt tid. Flere ”Brexiters” har således udtrykt deres utilfredshed med aftalegrundlaget, og ikke mindst Mays kvalifikationer som forhandler i tiden efter den 14. november.

En del af kritikerne kan findes i Mays eget parti, de konservative, og som direkte følge af partilederens udmelding om den opnåede aftale omkring Irland/Nordirland valgte en række ministre at træde af. En af dem var Brexit-ministeren Dominic Raab, som udtalte, at han simpelthen ikke kunne stå inde for de vilkår, man havde opnået. Desuden har han – nærmest lidt truende – udtalt, at UK ikke skal føle sig for sikker på, at aftalen bliver stemt igennem i UK’s parlament, og man fortsat skal forberede sig på et no deal-scenarie.

Som om det var ikke nok modgang for May at skulle tackle, har en af de konservatives store fortalere for Brexit indgivet et såkaldt letter of no confidence. Det kræver 48 af sådanne breve for at udløse en afstemning om tilliden til May, og i skrivende stund er der ikke indgivet så mange, så det er nok lige tidligt nok at tale om, at kup imod May er under opsejling. Tydeligt er det dog, at splittelsen over Brexit i det konservative parti er stor, og partiets (mere eller mindre hardcore) pro Brexit-folk gør tydeligt oprør mod Mays aftale med EU.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Next steps for Skilsmisseaftalen” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

Next steps for Skilsmisseaftalen

 

For at implementere Skilsmisseaftalen i sin nuværende form kræver det, at den først bliver tiltrådt af Det Europæiske Råd (lederne af EU27). I Rådet kræves kvalificeret majoritet, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at 20 ud af de 27 tilbageværende lande, repræsenterende 65% af EU’s tilbageværende befolkning, skal stemme for.

Herefter skal aftalen tiltrædes af UK’s parlament. Denne afstemning er også kendt som the meaningful vote, i overensstemmelse med UK’s 2018 EU Withdrawal Act, som er den interne UK-lov, der gennemfører UK’s udtræden af EU fra et UK-perspektiv. Denne afstemning er af mange anset for den største udfordring for Skilsmisseaftalen.

Opnås the meaningful vote, skal Skilsmisseaftalen til sidst ratificeres af Det Europæiske Parlament.

Det lyder jo relativt simpelt, men make no mistake: Sådanne processer tager lang tid, og det kan næsten ikke underdrives,hvor stort et pres der er på for at nå at gennemføre alle tre led inden vi rammer Brexit day.

Set i lyset af det tidspres bliver frygten for et no deal-scenarie mere og mere tydelig i UK, og mange forbereder sig på dette udfald. Aldrig har så mange briter ansøgt om at få irsk pas, UK-advokater registrerer sig som irske advokater i hobetal og tendensen med, at de store finansielle institutioner flytter deres EU-relevante forretningsområder ud af London, fortsætter.

 

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Tekst” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

Forholdet mellem UK og EU efter overgangsperioden

 

Som bekendt regulerer Skilsmisseaftalen jo kun forholdet mellem EU og UK i de to år, som overgangsperioden løber, og man skal altså også lige skal have styr på tiden efter overgangsperioden – dvs. vilkårene for UK’s og EU’s fremtidige forhold.

Fundamentet for diskussionerne herom er stadig Mays Chequers plan fra 12. juli i år, som hun stædigt holder fast i, mens EU vedbliver at være afvisende over for den. Kort sagt: ingen udvikling – fortsat status quo. Man kan indvende, at det har været bedst at prioritere Skilsmisseaftalen i den seneste tid og så bruge overgangsperioden til at få styr på det fremtidige forhold. I lyset af at CETA-aftalen mellem Canada og EU tog flere år at forhandle endeligt på plads, kan man omvendt godt blive lidt bekymret for, om overgangsperioden på 2 år er tilstrækkeligt til at få styr på en (måske tilsvarende) aftale mellem EU og UK. Både May og EU’s repræsentanter har da også luftet ideen om at udvide overgangsperioden for at sikre, at man har nok tid til at komme frem til et nogenlunde fornuftigt grundlag for et fremtidigt forhold.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”NY BREXIT-AFSTEMNING?” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

NY BREXIT-AFSTEMNING?

 

Et spændende element i Brexit-debatten i UK er muligheden for en ny Brexit-afstemning – en scenarie, der længe har været hvisket om, men som efterhånden bliver diskuteret som en reel mulighed, og særligt Labour-repræsentanter bliver mere og mere højlydte i deres støtte.

Modstanderne mener det vil være at undergrave den demokratiske beslutning, som Brexit-afstemningen var udtryk for. Modsat er ræsonnementet for dem, der støtter op om en ny afstemning, at det vil være udemokratisk ikke at tage en ny afstemning, da man reelt ikke vidste, hvad man stemte om tilbage i 2016 (hvilket måske ikke er et helt håbløst synspunkt udviklingen af Brexit-forhandlingerne taget i betragtning), og at afstemningen ikke bør tillægges mere værdi, end afstemningen i 1975, der førte til UK’s medlemskab af EU.

Senest har 1.400 britiske topadvokater sendt et brev til May med netop dette budskab, og selvom man selvfølgelig lige skal tage højde for disse advokaters egeninteresse i at forblive i EU, er det et spektakulært, at netop folk fra advokatstanden blander sig i den politiske debat på denne måde. Meningsmålinger viser i øvrigt også, at hvis der skulle være en afstemning i dag, ville udfaldet blive, at UK skulle blive i EU.

Men hvad skulle der i givet fald stemmes om?Ja, det er man ikke helt enige om blandt fortalerne for en ny afstemning, men den mest omtalte model går som følger:

• Hvis May lukker en aftale med EU, men ikke har opbakning til den i det britiske parlament àstemme om at bakke op om hendes aftale eller blive i EU.
• Hvis May slet ikke opnår en aftale àstemme om no deal-Brexit eller at forblive i EU.

 

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Intet er aftalt, før alt er aftalt” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

ET BREXIT-OPTISMISK SYNSPUNKT

 

Mens der på den ene side er masser af folk, der råber højt for en ny afstemning, reelt med henblik på at sabotere Brexit, så UK kan blive i EU, findes der også folk, der er ikke er så bekymrede for Brexit – selv ikke for et no deal-scenarie.

Baggrunden er, at UK’s økonomi faktisk har været for opadgående på ryggen af Brexit-afstemningen med en årlig vækst på omkring 2%. Samtidig tenderer EU’s økonomi til at være stagnerende (ikke mindst takket være Frankrig og Italien), og sammenholdt med det faktum, at ECB er begyndt at skrue ned for deres kunstige åndedræt til EU’s økonomi, kan man godt begynde at tvivle på EU’s vækstmuligheder inden for den nærmeste fremtid.

Således kan man (hvis man graver lidt, da man nok må erkende, at det er remainers, der får mest spalteplads i medierne) finde økonomer, der anlægger det synspunkt, at UK godt kan klare sig uden EU – og måske endda klare sig bedre uden EU. Om det er tilfældet vil tiden efter Brexit vise, og man kan jo mene, at UK klarer sig godt netop på grund af de fordele, som EU bibringer. Men hvis UK rent faktisk out-performer EU efter Brexit, vil det alt andet lige blive sværere for remainers at argumentere for, at UK’s udtræden af EU var et tab for landet.

 

 

[/et_pb_text][/et_pb_column_inner][/et_pb_row_inner][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″][et_pb_text admin_label=”Tekst” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#000000″ border_style=”solid” background_color=”#e8e8e8″ custom_padding=”15px|12px|15px|12px”]

BREXIT-OVERSIGT

Vi starter jo denne blog midt i Brexit-forhandlingerne, og meget er sket op til dette tidspunkt, så her er en kort oversigt over, hvad der er sket indtil videre og over, hvad der forventeligt kommer til at ske i den kommende tid:

 

JUNI 2016 

Den 23 juni 2016 skete det umulige: UK stemte for at forlade EU. Den britiske kulturelite, og vel stort resten af den vestlige verdens ditto, var i chok. Udfaldet af folkeafstemningen var i princippet, at EU og UK skulle i gang med at forhandle vilkårene for UK’s udtræden af EU. I umiddelbar forlængelse af valgresultatet trådte David Cameron af som UK’s premierminister.

MARTS 2017

Den 29 marts 2017 meddelte UK’s nye premierminister, Theresa May, EU om UK’s intention om at forlade EU, og der blev dermed sat en dato på Brexit: 29. marts 2019. Hvorfor præcis 2 år efter Mays meddelelse? Se under punkt 3.

JUNI 2017

I juni 2017indledtes forhandlingerne om UK’s udtræden af EU formelt.

DECEMBER 2017

Den 8. december 2017udgav EU og UK en fælles rapport, som skitserer hvad Brexit-forhandlingerne overordnet skal handle om. Der blev opnået principiel enighed om 3 grundlæggende forhold:

1. Beskyttelse af rettigheder for EU-borgere, som bor i UK, og vice versa;
2. Rammerne for forhandling om grænsen mellem Irland og Nordirland (parallelt med det overordnede Brexit-spor kører der et selvstændigt Nordirland/Irland-spor, som vi kommer nærmere ind på i et senere indlæg); og
3. Metodikken for UK’s betaling til EU i forbindelse med Brexit (hvorfor skal UK betale for at forlade EU? Alle EU-medlemsstater har forpligtet sig til at betale en række bidrag til EU for at være medlem, og EU vil ikke lade UK løbe fra regningen som er estimeret til GBP 39 milliarder).

På den baggrund besluttede Det Europæiske Råd den 15. december 2017, at forhandlingerne mellem parterne havde vist “sufficient progress”, og at EU derfor var parat til indlede forhandlinger i anden fase.

MARTS 2018

Den 19. marts 2018 opnåede EU og UK enighed om vilkårene for overgangsperioden efter Brexit. Mere herom nedenfor under punkt 3.

JULI 2018

Den 12. juli 2018 udgav UK et white paper, som indeholder May’s vision for et fremtidigt samarbejde med EU.

NOVEMBER 2018

Den 14. november annoncerede May, at hendes kabinet (kort sagt Mays ministre) var indstillede på at bakke om et nyt og endeligt udkast til Skilsmisseaftalen, inklusive ovenstående forhold om Nordirland/Irland, som var blevet aftalt mellem EU og UK på et “teknisk” plan

HVAD NU? 

EU har meddelt, at parternes forhandling om UK’s udtræden af EU skal være afsluttet den 31. oktober 2018 med henblik på at kunne gennemføre en godkendelsesproces blandt de 27 resterende medlemsstater før Brexit day.

29. marts 2019: Brexit day. UK’s medlemskab af EU ophører og overgangsperioden begynder (i det omfang en fremtidig aftale er på plads).

31. december 2020: Overgangsperioden udløber og nye (endnu ukendte) vilkår for et økonomisk og politisk samarbejde mellem EU og UK træder i kraft.

Fortsættes…

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_section]