Hvad hvis UK’s parlament stemmer nej til Skilsmisseaftalen?

[et_pb_section admin_label=”Sektion” fullwidth=”off” specialty=”on”][et_pb_column type=”2_3″ specialty_columns=”2″][et_pb_row_inner admin_label=”Række”][et_pb_column_inner type=”4_4″ saved_specialty_column_type=”2_3″][et_pb_text admin_label=”Introduktion” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

Indtil videre har May fået overbevist de fleste medlemmer af sit kabinet og EU27 til at støtte op om Skilsmisseaftalen. Som tidligere nævnt er det store spørgsmål dog, hvad der vil ske, når den kommer til afstemning i UK’s parlament i december. May er presset i den henseende, da en stor del af parlamentsmedlemmerne har udtalt sig kritisk om aftalen, og hun har brug for tilslutning fra mere end halvdelen.

Så hvad gør May?

Hun tager på charmeoffensiv i hele UK for at sælge Skilsmisseaftalen til befolkningen. Det kan virke lidt besynderligt, når man overvejer, at det ikke er befolkningen, men parlamentsmedlemmerne, der skal stemme om den, men Mays plan er antageligvis at skabe en folkestemning for aftalen og på den måde presse kritiske parlamentsmedlemmer til at stemme for aftalen af ren frygt for ikke at blive genvalgt – hvilket jo som bekendt er enhver politikers største frygt.

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Intet er aftalt, før alt er aftalt” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

Men hvad sker der, hvis UK’s parlament afviser Skilsmisseaftalen 

Fra UK’s perspektiv er der umiddelbart 5 mulige scenarier, som kort skitseres her:

  • No deal;Default-udfaldet. Kan udspille sig i den allerhårdeste version, hvor UK simpelthen bare udtræder og bliver et tredjeland ift. EU fra og med Brexit day. Kan også udspille sig mere “velforvaltet”, hvor UK og EU i godt tro laver enkelte aftaler for at forhindre kaos, herunder om fx borgerrettigheder, grænsekontrol og betaling af tilskud, med henblik på senere at opnå en aftale;
  • Genforhandling;UK’s parlament presser UK’s regering tilbage til forhandlingsbordet med EU mhp. at opnå en ny aftale, hvor UK er tættere på EU (fx Norge-modellen, hvor man er medlem af EFTA og EEA). Dette ville givetvis betyde, at man kunne opnå Labours stemme. EU har udtalt, at det ikke kommer til at ske, da de naturligvis ønsker den nuværende aftale stemt igennem.
  • Parlamentsvalg;Hvis genforhandling ikke er muligt, kan en løsning være at udskrive valg til parlamentet (svarende til folketingsvalg). Et nyt parlament kunne ryste lidt op i tingene og kunne måske være nøglen til at få en aftale igennem;
  • Ny Brexit-afstemning; Som tidligere nævnt en fremgangsmåde, der får mere og mere tilslutning med det argument, at man denne gang ville vide hvad man stemmer om. Kritikerne mener det ville være demokratisk uhensigtsmæssigt;
  • Parlamentet stemmer for Skilsmisseaftalen;Hvis alt andet fejler, og man står over for et no deal-scenarie, er det jo en mulighed, at parlamentet går tilbage til stemmeboksen og stemmer for Mays Skilsmisseaftale. Pest eller kolera?

[/et_pb_text][et_pb_text admin_label=”Intet er aftalt, før alt er aftalt” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#ffffff” border_style=”solid” text_font_size=”16″]

Hvordan vil EU reagere, hvis UK’s parlament afviser Skilsmisseaftalen? 

Vi har tidligere hørt EU27’s ledere udtale, at der ikke var noget alternativ til den nuværende Skilsmisseaftale. Skulle den blive nedstemt i UK’s parlament, vil man derfor helt givet se EU afvise alle forsøg fra UK’s side på at genåbne forhandlingerne. I EU’s øjne er det løb kørt.

Så er der den politiske deklaration for parternes fremtidige forhold, som parterne også har indgået som en del af Skilsmisseaftalen (i virkeligheden er det et separat aftalegrundlag, men forsimpling fremmer forståelsen). Grundet deklarationens status som en ikke-bindende, ja, deklaration, er der nok lidt mere wiggle room for UK til at få indført nogle ændringer, der kunne føre til en mere positiv indstilling til Skilsmisseaftalen blandt UK’ parlamentsmedlemmer.

[/et_pb_text][/et_pb_column_inner][/et_pb_row_inner][/et_pb_column][et_pb_column type=”1_3″][et_pb_text admin_label=”Tekst” background_layout=”light” text_orientation=”left” use_border_color=”off” border_color=”#000000″ border_style=”solid” background_color=”#e8e8e8″ custom_padding=”15px|12px|15px|12px”]

BREXIT-OVERSIGT

Vi starter jo denne blog midt i Brexit-forhandlingerne, og meget er sket op til dette tidspunkt, så her er en kort oversigt over, hvad der er sket indtil videre og over, hvad der forventeligt kommer til at ske i den kommende tid:

 

JUNI 2016 

Den 23 juni 2016 skete det umulige: UK stemte for at forlade EU. Den britiske kulturelite, og vel stort resten af den vestlige verdens ditto, var i chok. Udfaldet af folkeafstemningen var i princippet, at EU og UK skulle i gang med at forhandle vilkårene for UK’s udtræden af EU. I umiddelbar forlængelse af valgresultatet trådte David Cameron af som UK’s premierminister.

MARTS 2017

Den 29 marts 2017 meddelte UK’s nye premierminister, Theresa May, EU om UK’s intention om at forlade EU, og der blev dermed sat en dato på Brexit: 29. marts 2019. Hvorfor præcis 2 år efter Mays meddelelse? Se under punkt 3.

JUNI 2017

I juni 2017indledtes forhandlingerne om UK’s udtræden af EU formelt.

DECEMBER 2017

Den 8. december 2017udgav EU og UK en fælles rapport, som skitserer hvad Brexit-forhandlingerne overordnet skal handle om. Der blev opnået principiel enighed om 3 grundlæggende forhold:

  1. Beskyttelse af rettigheder for EU-borgere, som bor i UK, og vice versa;
  2. Rammerne for forhandling om grænsen mellem Irland og Nordirland (parallelt med det overordnede Brexit-spor kører der et selvstændigt Nordirland/Irland-spor, som vi kommer nærmere ind på i et senere indlæg); og
  3. Metodikken for UK’s betaling til EU i forbindelse med Brexit (hvorfor skal UK betale for at forlade EU? Alle EU-medlemsstater har forpligtet sig til at betale en række bidrag til EU for at være medlem, og EU vil ikke lade UK løbe fra regningen som er estimeret til GBP 39 milliarder).

På den baggrund besluttede Det Europæiske Råd den 15. december 2017, at forhandlingerne mellem parterne havde vist “sufficient progress”, og at EU derfor var parat til indlede forhandlinger i anden fase.

MARTS 2018

Den 19. marts 2018 opnåede EU og UK enighed om vilkårene for overgangsperioden efter Brexit. Mere herom nedenfor under punkt 3.

JULI 2018

Den 12. juli 2018 udgav UK et white paper, som indeholder May’s vision for et fremtidigt samarbejde med EU.

NOVEMBER 2018

Den 14. november annoncerede May, at hendes kabinet (kort sagt Mays ministre) var indstillede på at bakke om et nyt og endeligt udkast til Skilsmisseaftalen, inklusive ovenstående forhold om Nordirland/Irland, som var blevet aftalt mellem EU og UK på et “teknisk” plan.

Den 25. november godkendte EU27 skilsmisseaftalen.

HVAD NU? 

11. december er lige nu udråbt til skæbnedagen for Brexit, hvor det britiske parlament enten signere eller forkaster den nuværende skilsmisseaftale.

29. marts 2019: Brexit day.  Som det ser ud lige nu ophører UK’s medlemskab af EU planlagt og overgangsperioden begynder – uanset om det så bliver et “soft” eller “hard” Brexit.

31. december 2020: Overgangsperioden udløber og nye (endnu ukendte) vilkår for et økonomisk og politisk samarbejde mellem EU og UK træder i kraft.

Fortsættes…

[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_section]

Del denne artikel