100719

Godmorgen og velkommen til Onsdagsposten!

Folketinget har for længst skiftet taburetten ud med liggestolen og farvede drinks ved poolen, og mange danskere har fulgt trop og er gået på sommerferie. Journalisterne kalder det for agurketid – men det er ikke noget, vi kan mærke her på redaktionen.

Hvis du, ligesom undertegnede, har tilbragt den sidste uge på Roskilde Festival, og derfor mistet en hver form for fodfæste og orientering i mediebilledet, så fortvivl ej; her kommer et lille udsnit at den forgange uges nyheder.

Vi kan starte med ham, der har fyldt allermest – Stig Rossens bror (ubekræftet, red.): Martin Rossen. Manden, du nok næppe før har hørt om har nemlig fået en ny rolle i det politiske system. Martin Rossen indtager stillingen som stabschef for et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet, og har måske de facto sneget sig ind som ”vicestatsminister” under Mette F. Hvad pokker skal det betyde? Jo, Rossen, som egentlig er Mette Frederiksens politiske rådgiver, har tilsneget sig en hidtil uset magt for en embedsmand på Christiansborg. Og den magt, som Rossen har fået, den er ikke taget ud af det blå; Rossens nye position forringer formentlig embedsværkets indflydelse og tærer på Finansministeriets position. Ganske uhørt har han som embedsmand tilmed fået en fast plads i regeringens Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg. Det er så sandeligt noget, der kan få os DJØF’ere til at få sved på panden. Vi er mildt sagt vidne til et digebrud centraladministrationens magtstruktur.

Vender vi blikket mod EU, er endnu en vigtig og magtfuld post blevet besat af en, der sprang ind fra siden og snød alle favoritterne – herunder vores alle sammens Magrethe Vestager. Posten som Formand for EU-kommissionen er nemlig faldet ud til den tyske Ursula von der Leyen, der altså overtager posten fra Juncker som EU’s (nok) mest magtfulde person.

Det er er ikke kun Vestager, der i disse tider er bliver snydt på målstregen. Verdens mest prestigefyldte cykelløb Tour de France er skudt i gang. Danske Jakob Fuglsang har kørt sin karrierers måske bedste sæson, og er udnævnt som en af favoritterne til en topplacering i løbet. Den danske cykelmyg led dog et slemt styrt i starten af Touren, men vi håber, at der skal mere til at slå ham ud! Jeg synes snart, vi har fortjent en dansker på podiet på Champs-Élysées – og gerne en, der ligesom Rasmussen og Riis, ikke har klaret sig gennem de franske bjerge på en rus af doping.

Men nu vil jeg ikke optage mere af din tid. I stedet kan du nedenfor give dig i kast med ugens juridiske nyheder!

God læselyst.


 




 

 








Del denne artikel