Retten til abort under angreb i de fries land

Af Rasmus Andersen

Dommen ‘Roe v. Wade’, der i snart halvtreds år har sikret kvinder retten til abort i USA, står til at blive omstødt. Det fremgår, af et netop lækket dokument fra den amerikanske højesteret, som det politiske medieselskab POLITICO har fået fingrene i. 

I dommen fra 1973 fandt den daværende højesteret, at den 14. ændring til USA’s forfatning sikrede kvinder retten til abort. Omstødelsen vil medføre, at det fremover vil være op til hver enkelt stat at bestemme, om kvinder skal have ret til abort. 

Hvad skyldes denne kursændring? hvad er begrundelsen? og hvor mange kvinder var egentlig med til at tage beslutningen?

Få svarene på alle dine spørgsmål her.

‘Dobbs v. Jackson Women’s Health Organization’

Det lækkede dokument, udgør første udkast til en afgørelse i sagen ‘Dobbs v. Jackson Women’s Health Organization”, der i dens nuværende form vil omstøde ‘Roe v. Wade’. Afgørelsen støttes af snævert flertal på fem af de ni siddende højesteretsdommere, hvoraf tre blev nomineret af forhenværende præsident Donald J. Trump. Måske det var det Trump mente, da han i 2005 sagde “Grab ‘em by the pussy”.

I ‘Roe v. Wade’ fandt højesteret, at kvinder som udgangspunkt har ret til at få abort frem til udgangen af 2. trimester, dvs. i 27. uge. I Danmark går grænsen ved 12. Dommen er sidenhen blevet delvist omstødt i ‘Planned Parenthood v. Casey’, men det har altid været fastholdt, at kvinder har en forfatningssikret ret til abort. Men det var en fejlfortolkning af USA’s forfatning, vurderer fire mænd og en enkelt kvinde nu.

Med afgørelsen mister mange millioner kvinder retten til abort. I 13 stater er der allerede blevet vedtaget såkaldte trigger-love, der automatisk vil forbyde abort, hvis ‘Roe v. Wade’ omstødes. Og det forventes, at abort vil blive forbudt i næsten halvdelen af de amerikanske stater. Så meget som USA elsker frihed, elsker de nemlig også forbud.

Det fremgår af ‘Dobbs v. Jackson’, at majoriteten ikke eksplicit tager afstand til kvinders abortrettigheder. Ikke endnu i hvert fald. De fremfører alene, at rettigheden ikke fremgår af den amerikanske forfatning, hvorfor rettigheden bør reguleres af folkevalgte repræsentanter i de forskellige stater. Tages udkastet på ordet, er der således et stærkt demokratisk argument for at omstøde ‘Roe v. Wade’.

Læser man den 14. ændring til USA’s forfatning, kan det da også være svært at udlede, hvor retten til abort lige præcist skulle fremgå. Dommen blev afsagt med dissens, men helt overordnet fandt højesteret, at den 14. ændring indeholder en grundlæggende ret til privatliv, hvorfra man udleder kvindens ret til abort. Om man er fortaler for abortrettigheder eller ej, må man anerkende, at det er en ret fri fortolkning.

SCOTUS, den amerikanske højesteret

Hvis man for alvor skal forstå omstødelsen, er det vigtigt at fremhæve nogle forskellige særtræk ved den amerikanske højesteret. Den adskiller sig nemlig væsentligt fra Danmarks Højesteret, der er objektiv og tilbageholdende i sin fortolkning, og dermed også lidt kedelig sammenlignet med SCOTUS.

Det er ni pladser i den amerikanske højesteret. Man nomineres til højesteret af præsidenten, hvorfor sammensætningen af dommere afhænger forholdsvist tilfældigt af, hvem der er den siddende præsident, når en plads bliver ledig. Dog med den lille fikse tilføjelse, at senatet kan blokere en nominering, hvilket den republikanske flertalsleder Mitch McConnell gjorde med Barack Obamas tilbage i 2016.

Som Danmarks Højesteret afleder den amerikanske højesteret sin legitimitet fra landets forfatning. Fremgår retten til abort ikke af forfatningen, tilfalder det hermed ikke disse tilfældige ni mennesker at forbyde eller sikre retten efter forgodtbefindende.

Til ovenstående gælder der dog den væsentlige modifikation, at SCOTUS generelt benytter sig af en mere fri og organisk fortolkning. Forfatningen er hermed blevet brugt til at sikre en række rettigheder, der ikke umiddelbart fremgår af dens ordlyd.

Det betyder også, at SCOTUS indtager en central politisk position, hvilket der er åbenlyse demokratiske betænkeligheder ved. Fra et demokratisk synspunkt burde højesteret som udgangspunkt fortolke objektivt og tilbageholdende og overlade de politiske beslutninger til demokratisk valgte repræsentanter.

Kvinderettigheder eller demokratisk legitimitet?

Sat på spidsen kan det umiddelbart anføres, at man enten kan være forkæmper for kvinders rettigheders ved at støtte ‘Roe v. Wade’ eller forkæmper for demokratiet ved at støtte ‘Dobbs v. Jackson’.

Men omstødelsen af ‘Roe v. Wade’ er mere kompliceret end det. For den mere tilbageholdende fortolkning af den 14. ændring til USA’s forfatning gør den ikke nødvendigvis mindre politisk. Det er næppe tilfældigt, at det netop er de fem mest konservative højesteretsdommere, der har problemer med at udlede retten til abort af USA’s forfatning.

Det kan ikke udelukkes at disse fem dommere bare er fortalere for en mere tilbagestående højesteret. At ‘Dobbs v. Jackson’ skal ses som udtryk for en ny generel linje, som den amerikanske højesteret fremover vil følge. En linje hvor de politiske og principielle beslutninger overlades til den folkevalgte præsident og kongres, og hvor talrige gamle højesteretsdomme i den kommende tid vil omstødes.

Men med al sandsynlighed vil den amerikanske højesteret ikke indtage den tilbagestående og lidt kedelige rolle, som vi kender og elsker her i Danmark. Og gør den ikke det, må afgørelsen i ‘Dobbs v. Jackson’ anses som en vilkårlig grænsedragning, der alene kan forklares politisk. Man kan ikke fortolke konservative rettigheder vidtgående om mandagen, indskrænke liberale rettigheder om tirsdagen og fremstille sig selv som apolitisk om onsdagen.

Og det er også værd at bemærke, at afgørelsen går imod et betydeligt demokratisk flertal i USA. To tredjedele af landets befolkning støtter op om retten til abort efter ‘Roe v. Wade’. Afgørelsen er således både politisk og udemokratisk.

Måske den amerikanske højesteret bør overveje, hvem der efterhånden er frie i “de fries land” og måske, bare måske, burde det i de 21. århundrede efterhånden være op til kvinder selv, hvad de gør med deres egen krop.

 

Del denne artikel