Force Majeur: FN og jordskælvet i Tyrkiet og Syrien

FN har svært ved at finde den helt elementære vej frem til humanitet i jordskælvssituationen

Skrevet af Elif Nida Vardar

Natten til mandag den 6. februar 2023 ramte et kraftigt jordskælv på 7,8 på Richterskalaen i det sydlige Tyrkiet og nordlige Syrien. Det var et af de kraftigste jordskælv i regionen, som forårsagede katastrofale ødelæggelser, hvor flere er blevet hjemløse og over 40.000 døde. Set gennem et transnationalpolitisk prisme kunne jordskælvet ikke have ramt et værre sted. Den syriske borgerkrig har opdelt Syrien og ikke mindst regionale og internationale magter, som nu betyder, at alt for lidt hjælp ankom alt for sent til de millioner, der befinder sig i det katastroferamte Syrien.

Humanitær hjælp er (åbenbart) ikke en selvfølge i Syrien

Konflikten i Syrien og de lidelser, den påfører den syriske befolkning, er uden sidestykke en af verdens største humanitære katastrofer i nyere historie. Trods den våbenhvile, der blev indgået i 2020, fortsætter fjendtlighederne i hele landet.

Da jordskævlet ramte Tyrkiet og Syrien natten til mandag den 6. februar 2023 gik der ikke længe før, at flere statsleder og nødhjælpsorganisationer rakte ud for at hjælpe de katastroferamte lande. Evakueringsarbejdet måtte hurtigt i gang, og nødhjælp i form af medicin, mad og tæpper skulle så hurtigt som muligt til den jordskælvsramte region.

Men syrerene måtte kigge forgæves efter den hurtige hjælp, som de havde brug for. Hvorfor det?

Det enkle svar: Lukkede grænser. Det nuancerede svar: Borgerkrigen

Ifølge FN’s Sikkerhedsråd er det enkle svar, at jordskælvene har forårsaget alvorlige skader på hovedvejen til grænseovergangen mellem Tyrkiet og Syrien. Dette har forhindret transport af nødhjælp i de kritiske første timer og dage.

En mere nuanceret forklaring er, at Syrien stadig befinder sig i en alvorlig borgerkrigssituation. Landet er splittet og kontrolleres af forskellige grupperinger; præsident Bashar al-Assad på den ene side mod oppositionsgrupperne på den anden side.

Logistisk set gør dette levering af nødhjælp til en kompleks opgave, hvor det er nødvendigt at tage hensyn til alle parter, herunder rivaliserende grupperinger. Og desværre har disse grupperinger ikke en større interesse i at hjælpe hinanden, selv efter et jordskælv.

Gruppernes primære fokus er primært rettet mod at fremme deres egne interesser og bekæmpe rivaliserende grupperinger, snarere end at samarbejde om at hjælpe befolkningen. Det gør det derfor yderst udfordrende at koordinere levering af nødhjælp, især når infrastrukturen også er blevet beskadiget af jordskælvene.

En humanitær jordskælvskatastrofe er ikke apolitisk

De fleste vestlige lande ønsker heller ikke at etablere direkte forbindelser til det syriske regime på grund af den lange periode med krig i de seneste tolv år. Som følge heraf er FN’s bureaukrati-tunge organer den eneste faktor, der kan forhandle direkte med regimet om adgang for nødhjælp.

Dette førte til en forsinkelse på en uge, før præsident Bashar al-Assad accepterede at lade nødhjælp til Idlib-provinsen passere gennem yderligere to grænseovergange efter jordskælvet den 6. februar 2023. Mens denne beslutning kan blive tolket positiv som en »god nyhed« og en vis »velvilje« fra Assad-regimets side til at samarbejde, tolker nogle andre, inklusiv undertegnede, FN’s venten på regimets accept som en stor fejl, og sammenligner det med en situation, hvor man ville vente på Ruslands accept for at levere nødhjælp til Ukraine.

Hvad er status i de forskellige jordskælvsramte områder i Syrien i øjeblikket?

Status for de forskellige jordskælvsramte områder i Syrien er fortsat uklar og skiftende, og der er fortsat behov for mere hjælp og støtte til at genopbygge de ødelagte områder og hjælpe de mennesker, der er blevet påvirket af jordskælvet.

Millioner af mennesker er efterladt uden den nødvendige hjælp og står tilbage med deres egen skæbne. Igen. FN er fuldt ud forpligtet til at gøre mere for alle syrer, som er fanget i dette politiserede landskab.

Tiden vil vise om fremtiden vil blive bedre for syrerne, som har mere end rigeligt de sidste tolv år.