Ahmed Samsam udfordrer staten med advokat Erbil Kaya

Interview med Erbil Kaya

Af Darjan Afandi

 

Erbil Kaya er en velkendt forsvarsadvokat med en imponerende liste inden for håndtering af prominente sager i Danmark. Han er anerkendt, ikke kun for sin juridiske ekspertise, men også for sin evne til at tackle sager, der vækker betydelig offentlig interesse. En sådan sag, der bragte ham i fokus, var Samsam-sagen, en fortsat banebrydende retssag i dansk retshistorie. Sagkomplekset her tiltrak opmærksomhed fra adskillige professorer og interessenter og modtog omfattende mediedækning. Sagen fandt sted i Østre Landsret og krævede sågar ekstra pladser for at rumme det store publikum, der samlede sig uden for retssal 2.15. Samsam-sagen vedrører påstande om samarbejde mellem Ahmed Samsam og de danske efterretningstjenester PET og FE. Oprindeligt var sagen en spansk straffesag, der senere udviklede sig til en civil sag, hvilket gjorde den til en usædvanlig begivenhed inden for den danske retsverden. Dens betydningsfulde karakter berettigede dens behandling i Østre Landsret, da den rejser principielle spørgsmål om hemmelige agenters ret til juridisk beskyttelse.

Erbil Kaya har været i advokatbranchen i 14 år og stiftet sin egen advokatvirksomhed, Advokatfirmaet Erbil G.E. Kaya. I løbet af sin karriere har han håndteret et bredt spektrum af sager, inklusive dem af høj profil og stor samfundsmæssig interesse. Derudover fungerer han som forsvarer i den aktuelle efterforskning af den tragiske “Utterslevmose-drabssag,” hvor en 19-årig er blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Frederiksberg med mistanke om at have begået drab på en 21-årig. I sine seneste opslag har Erbil Kaya også givet sit besyv i andre betydningsfulde sager, herunder om kurdisk-syriske Farhad, der blev dokumenteret i DR-dokumentaren “Forfulgt af politiet?” hvor ansatte hos Sydøstjyllands Politi blevet beskyldt for gentagne chikanerier mod familien, og flere akademiske eksperter, herunder Eva Smith, har påpeget straffelovsovertrædelser og brud på politiloven begået af politiet. Erbil Kaya har i sine opslag også fremført kritik af politiets ageren i denne sag, hvilket kan findes på hans profiler på Facebook, Instagram og LinkedIn.

Desuden har Erbil udtalt sig om den voldsomme anholdelse af Adam Dyrvig Tatt og har advaret imod at henvise hans klienters sager til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) på grund af de begrænsede ressourcer, de råder over.

For at opsummere er Erbil en aktiv advokat, der arbejder med betydningsfulde sager, hvilket gør ham til et centralt emne i dette interview. Jeg har fulgt Erbil og haft dialog med ham i det seneste år, hvor vi har drøftet spørgsmål relateret til Samsam-sagen og andre aktuelle juridiske emner.

 

Hvordan fik du sagen på dit bord?

”Det startede med at hans far (red. Samsams far) ringede til mig og sagde at Ahmed gerne ville have mig som sin advokat, og faren spurgte om det var noget jeg havde lyst til, så sagde jeg ja og at jeg kendte til sagen gennem medierne, og at jeg gerne ville hjælpe med sagen, men at det kræver, at Ahmed selv kontakter mig. Herefter fik jeg en henvendelse fra Ahmed i fængslet, hvorefter jeg påtog mig sagen.”

Var det før eller efter han kom til Danmark?

”Det var efter han var kommet til Danmark, at jeg fik sagen.”

Hvornår og hvad fik dig til at indse “den her sag er ikke som andre sager?”

”Formodningen for at der var begået et justitsmord mod Ahmed som afdækket af Berlingske og DR. Der var jo også [rets]sagen i Spanien som ikke gik efter bogen og om han var agent eller ej, om det havde indvirkning eller påvirkning på den spanske [rets]sag hvis der var oplysninger der var kommet frem i den spanske sag. Ifølge medierne var det tydeligt, at der var noget helt galt i sagen”

Ahmed Samsam har sagt han arbejder for efterretningstjenesterne, hvilket er hans eneste frikort:

Ser man i andre sager, at “PET-kortet” bliver brugt?

”Det er faktisk sket før og der har været eksempler med at nogen før har sagt, at de har arbejdet med eller for PET og været agent. Det har vi oplevet i nogle sager, hvor det både kan være rigtigt eller forkert. Det er ikke på den måde usædvanligt, at nogen har kastet det kort på bordet. De mente, at det har været inden for rammerne af det, de har lavet for efterretningstjenesterne. Eksempelvis har der lige kørt en drabssag i landsretten, hvor personen sagde, at han var agent og havde givet oplysninger videre til PET. Det blev bekræftet, at han var det, men det viste sig, at man mente, at han havde trådt ved siden af den aftale, der var indgået med PET.”

”I en anden sag blev en person dømt for narkotika og våben, hvor det kort også blev smidt på bordet. Også her blev det anerkendt fra PETs side, at han var agent, men det han havde foretaget sig i den konkrete sag var uden for rammerne af deres aftale, så lige der havde han ikke ageret som agent. I Samsam-sagen har der været omstændigheder, der har bakket op omkring agentforholdet blandt andet hans tidligere kildefører, som er sigtet for at have lækket oplysninger om Samsam. Derudover har man efterprøvet mange ting fra mediernes side, som har peget i samme retning blandt andet forhandlinger med Samsams tidligere advokat omkring en forligsmæssig afslutning på hele den her misere, for hvorfor skulle man forhandle med en terrorist, ikke?

Ved deres ageren har det for os at se også bekræftet, at de ting Ahmed har sagt, har været korrekte, bl.a. det med, at PET og FE tog ud til chefredaktører for at fortælle dem, at der var nogle sager de skulle passe på med at skrive om, fordi de ville komme til at videreformidle nogle ting, som var ulovlige at viderebringe.”

 

 

Hvordan var det at skrive stævningen og var det specielt?  

”Vi overtog faktisk en stævning. Den tidligere advokat (red. Thomas Brædder) havde lavet en stævning, som han sendte til efterretningstjenesterne og sagde at hvis vi ikke kan fortsætte denne her forhandling, så indgiver vi en stævning, og det udkast, var sendt afsted, og det var noget jeg overtog da jeg fik sagen. Der var en tidsplan, som jeg også overtog. Jeg kom på sagen i november 2021, og fulgte tidsplanen og indgav stævningen den 3. december 2021.

”I forhold til om det var specielt at det var civilretligt, når man var vant til at have straffesager. Jo det var det, selvom jeg har haft civile sager i min karriere, så når man ikke har gjort det i mange år, så var det selvfølgelig en speciel oplevelse, fordi vi er jo vant til at det er Anklagemyndigheden der fører ordet og laver forelæggelse og stiller spørgsmål og er ret aktive aktør i straffesager, hvor det pludselig blev mig der blev den udadfarende kraft osv. Så på den måde var det anderledes, men på den anden side, udspringer hele beviskæden fra en strafferetlig sag og bevisvurderingen, og da det hele var bundet op på det strafferetlige og straffeprocessen, tror jeg faktisk, at det var nemmere for mig som strafferetsadvokat at føre denne her sag, fordi den strafferetlige tankegang gennemsyrer hele sagen til trods for, at sagen er anlagt i civilrettens former. Så det tror jeg helt klart kom mig til gode.”

Hvordan var arbejdsprocessen?

”Jeg har brugt rigtig rigtig mange timer i den her sag. Jeg må indrømme jeg har ikke tal på det, men det er rigtig mange timer og grunden til at jeg har brugt så mange timer er selvfølgelig sagens alvor og betydning, og sagens omfang, og det er klart, at der har været procesretlige spørgsmål undervejs, som ”Hvem må afhøres? Hvem må ikke afhøres?” og nogle andre processuelle spørgsmål undervejs som måske mere har været civilretligt end strafferetligt. Når det er strafferetlige spørgsmål, så plejer jeg at have styr på det, og jeg kan trække en eller anden bestemmelse, som jeg synes giver mening og påpege det, jeg finder relevant juridisk set. Derudover havde jeg min utrolig gode hjælper, min advokatfuldmægtige Jacob Barckmann. Man kan sige, at jeg har brugt utroligt mange kræfter på denne sag sammen med ham.”

Hvordan var det at holde balancen på “denne ene store sag” (red. Samsam-sagen), også dine andre store sager? Var det nemt at holde det adskilt, eller følte du der var små detaljer der skulle rettes op på?

”Nu har jeg arbejdet med straffesager siden 2010, så det er 13 år, snart 14 år, og jeg går i retten hver dag, bogstavelig talt, så jeg er vant til at jonglere med mange sager på en gang, så der er meget at se til både før, men også under sagen i retten. Når man er færdig i retten, så forbereder man igen andre sager, som man skal i retten med den kommende tid, og det er ikke noget usædvanligt. Det har jeg gjort i mange år, og man skal kunne formå at have mange bolde i luften. Det betyder selvfølgelig flere arbejdstimer. Jeg føler ikke, at det er ”ekstra arbejdstimer, fordi jeg elsker mit arbejde så meget, så det føles ikke som et arbejde, men mere som en hobby. Og så tror jeg også når man arbejder med et område i så lang tid som jeg har gjort, så forstår man også problemstillingerne hurtigere og bedre. Man forstår de sammenhænge tingene og beviserne optræder i og det gør selvfølgelig, at man arbejder langt hurtigere med tingene, end hvis man er uerfaren strafferetsadvokat, eller hvis man havde mange forskellige områder den ene dag straffesager, den anden dag erhvervssager, den tredje dag lejekontrakter, den fjerde dage skilsmissesager, så er det ikke sikkert man ville være så meget oppe på dupperne i forhold til at være vant til at læse sagsakter igennem, men man kan sige at Samsam-sagen har trukket tænder ud. Den har gjort at jeg har arbejdet langt mere, end jeg ellers ville gøre. Da vi startede sagen op, som kørte over 6 retsdage i løbet af 2 uger, så arbejdede jeg i døgndrift. Det var hjem og forberede næste retsdag samtidig med, at der var andre sager i kalenderen de øvrige dage.”

Han fortsætter efterfølgende med:

”Man kan også sige, i forhold til balancen mellem småsager og den store sag, at når man er rigtig godt inde i sagerne så ved man også, hvad der er relevant i de enkelte sager og hvilke problemstillinger der er i de enkelte sager, hvor man skal sætte ind og hvor man ikke skal sætte ind og hvor mulighederne er og hvor mulighederne ikke er. Med forberedelse når man langt og med Goldfinger-sagen, så er det jo en landsretssag, og da vi har kørt den i byretten, så er der ikke noget væsentligt nyt, så allerede der var vi jo godt inde i sagen og efterfølgende har vi jo så også forberedt den, men når man kender den fra byretten, så er landsretten typisk nemmere at komme igennem. Samsam-sagen krævede rigtig meget forberedelse, men det også en proces der har været undervejs, fra du anlægger en sag med en stævning og der kommer svarskrift, replik/duplik, processkrift 1, processkrift A, processkrift 2, processkrift B og alle de her ting, så undervejs er man jo rimelig godt forberedt så du har jo alle dine pointer og anbringender og sagsfremstilling med, op til inden man starter, så er det klart for at være helt sikker på, at man har det hele i en sammenhæng, særligt fordi det er en så vanskelig sag, og fordi den betyder så meget, og fordi der var så meget mediedækning, så vil man selvfølgelig være sikker på at være så godt forberedt som muligt og undgå at havne i en ærgerlig situation. Undervejs har der jo været en lang forberedelsesperiode, forud for hovedforhandlingen, så på den måde, var det ikke noget problem synes jeg.”

Din modpart, Kammeradvokaten, med Peter Biering som gav møde, benytter sig af de retlige spørgsmål/søgsmålsret vi har set fra Lissabon-sagen eller Irak-sagen Hvad vil du mene om at han bruger det og havde du set det komme inden/undervejs da du skrev stævningen?

”Det er jo noget der er skrevet om (red. Veksling mellem stævning og svarskrift). Det ikke noget der kommer som en overraskelse på nogen måder. Sådan er det jo med civile sager, at man er forberedt på det hele, inden man når til hovedforhandlingen. Så det var noget man havde gjort gældende. I starten der gjorde man det gældende i forbindelse med afvisning af sagen, fordi man mente at Samsam ikke havde en retlig interesse i sagen. Det frafaldt man  (Peter Biering)  undervejs i forhold til afvisningspåstanden, men i stedet brugte man argumentationen om, at Samsam ikke havde retlig interesse i forhold til frifindelsespåstanden.”

Man ser et billede af dig med brillerne af, da du skriver proceduren. Jeg kan fornemme at du procederede for dit eget liv her, hvis jeg må sige det sådan. Hvordan var det at skrive proceduren her i forhold til andre sager?

”Jeg bruger normalt frit foredrag, som det også fremgår af retsplejeloven [§ 148 stk. 2]. Det skal man gøre, men i virkelighedens verden, så er der mange, der skriver deres procedure ned på papir. Jeg plejer bare at procedere det, medmindre det er nogle store sager, og nogle sager man måske ikke er helt vant til og vil være sikker på at alle argumenter er nedfældet, så man ikke pludselig kommer til at overse noget eller kommer til at misse et eller andet, hvilket ville være en katastrofe med en sag af sådan en karakter. Som udgangspunkt skriver jeg ikke min procedure ned, allerhøjst stikord og laver en disposition ud fra det, eller hvis det er nævningesager, altså alvorlige sager, som drab, drabsforsøg osv, hvor folk risikerer en meget høj straf, eller sagen er faktum tung, der kan jeg godt skrive hele proceduren ned. Det er sjældent, at jeg skriver en procedure helt ud, men det er i de mest alvorlige sager, jeg skriver lidt flere fyldige stikord, end jeg ville gøre normalt og nogle ting skriver jeg ud, hvis det omhandler et eller andet bestemt emne, inden for det jeg skal procedere indenfor. Så kan jeg godt finde på at skrive lige præcis det emne ud, men ikke en hel procedure, men i Samsam-sagen skrev jeg den fuldt ud, som jeg ville sige og læste op som den stod, fordi alt andet ville være for ”risikabelt”.”

Eva Smith, Professor Emerita, fik taget et billede med dig. Hvordan har du det med prominente strafferetsprofessorer eller gamle undervisere i din tid bakker dig op med artikler og er enig i der er et justitsmord.

”Ingen tvivl om at det er en stor ting. De her store prominente navne, Eva Smith eller Lasse Lund Madsen en ung professor, som jo er anerkendt, og er ved at udvikle sig til den nye eller kommende Eva Smith. Så på den måde synes jeg det er en stor ting, at folk med den kapacitet, og med den position de har, fulgte sagen så intenst og var så meget på, men også bakkede os op i sagen. Derfor var det specielt, og selvfølgelig også bemærkelsesværdigt og kilde til stolthed at være en del af. Man føler, at man er en del af en sag der har historisk vingesus. Det er man jo ikke nødvendigvis vant til på den måde.”

Hvad føler du ikke er fokuseret nok på ifm. Samsam-sagen og som burde være kommet ud i medierne.

”Jeg kunne godt have tænkt mig, at der var kommet den undersøgelseskommission som var blevet lovet før og under valgkampen, og som vi ikke fik alligevel, da regeringen blev dannet. Der ville vi kunne komme langt dybere ned, end vi nogensinde ville komme til i en retssal. Så ville Lars Findsen komme og afgive forklaring, Barbara Bertelsen, Claus Hjort Frederiksen. Alle dem vi bad om skulle komme og afgive forklaring i retten, men som vi ikke fik lov til på grund af de juridiske lovregler om hvem der må afgive forklaring osv. Den del trænger til en belysning ved at stille Lars Findsen, Barbara Bertelsen, Claus Hjort Frederiksen fri og kildeføreren der er sigtet for at have lækket oplysninger om Ahmed, for at høre deres versioner. Det havde gjort uendelig godt for den her sag, ikke kun for sagen, men for vores retssamfund og retssikkerhed.”

Vil du mene, at det bliver en ankesag uanset hvad eller afhænger det af Østre Landsrets begrundelse?

”Vi har jo ikke noget at tabe. Og vi ved, vi har sandheden på vores side, så derfor bliver vi nødt til at anke den. Hvis vi får medhold, håber vi selvfølgelig, at de ikke anker. Men alt det må tiden vise.

Vil du mene Kammeradvokaten/PET/FE vil kunne undlade at anke sagen?

”Det kommer helt an på, hvordan kendelsen bliver formuleret.”

Og det næste spørgsmål vedr. anken lyder:

Klar på en ankesag hvis det er?

”Altid klar” – svarer Erbil med et selvsikkert smil.

Og ingen ankesag, uden en dom/afgørelse. Retsformanden meldte ud efter proceduren, at der kommer dom d. 8. november 2023 skriftligt.

Har du en formodning om dommen kan komme før 8. november?

”Det svært at sige, det tror jeg ikke, fordi jeg tror at retten har brug for at tale det her igennem, argumentere grundigt og ordentligt, og få det skrevet ned på en måde som de tænker kan holde i Højesteret, hvis den når dertil. Dommerne har jo også andet at lave, end denne her sag ved siden af. Så det er ikke sådan, at de kun skriver på denne her sag, og snakker kun om denne her sag. Jeg tror, at dommen afsiges den 8. november.”

Og hvem ved? Måske er der en ankesag i vente for Erbil og Samsam.

Måske ikke, i al fald må vi lade resten op til Østre Landsret at afslutte for alle interessenter den 8. november 2023, klokken 10.

 

TILFØJET EFTER Landsrettens afvisning af sagen:

Nu hvor sagen er blevet afvist af i Landsretten, har jeg fundet anledning til at høre Erbil om han har nogle kommentarer:

” Det er beklageligt, at Landsretten ikke har taget stilling til materien i sagen, men har afvist sagen på grund af manglende retlig interesse, som PET/FE’s advokat frafaldt under sagen. Det ændrer ikke ved, at sagen under alle omstændigheder skulle finde sin afslutning i Højesteret, så det her var en mellemstation for både Ahmed Samsam og de sagsøgte. ”

 

 

 

Tak fordi I læste med!